• kritik23.11.2022

  Er der overhovedet poesi i PowerPoint?

  
  Affald fra internettet, inklusionsøvelser og performances i grænselandet mellem kunst og videnskab – den nye MINU Festival i København prøvede hårdt at granske musikkens gådefulde væsen. Det lykkedes delvist. 

  Af Rasmus Weirup
• interview22.11.2022

  I Jens Rossels ører bliver talmusik til kosmisk poesi

  
  60’er-modernismen er ikke tør – musikken har spjæt og krop, selvom man hverken kan synge eller danse til den, mener Jens Rossel. Efter mange år som koncertarrangør skal han nu færdiggøre sin bog om manden, som vakte hans interesse for musikkens skæve matematik. 

  Af Jakob Gustav Winckler
• interview09.11.2022

  Der er techno ude på landet

  
  Lydkunstner Jacob Kirkegaard har det forgangne år rejst rundt i Nordjylland for at optage materiale til værket »Landet« – et bankende, brusende lydportræt af det mekaniserede landbrug. Værket åbner festivalen Gong Tomorrow i denne uge. Men hvad skal vi egentlig med lyden af dunkende malkemaskiner? 

  Af Rikke Hansen

• kritik04.11.2022

  Med ørene ude i Nordens største vejkryds

  
  Udstillingsstedet Simians nye festival In Situ nulstillede sanserne med dæmonisk mumlen og tågehornsbas. Der er mange stedsspecifikke godter i Ørestadens futuristiske slikskål – men hvad med at bevæge sig uden for næste gang? 

  Af Jakob Gustav Winckler
• essay04.11.2022

  Death and Masochism

  
  Efterskrift enjoy the discomfort of pleasure postponed or expressed through the pain of the feeling of something missing. At the new festival MINU, the Aarhus-based ensemble will perform a concert with a simple message: everything good is allowed to die.

  Af Macon Holt
• kommentar04.11.2022

  Nej, Linien II's lydeksperimenter er billedkunst!

  
  »Men det er jo musik!« lyder lidt som drengen, der råber i »Kejserens nye klæder«. Michael Fjeldsøes kommentar til Institut for dansk lydarkæologis udgivelse af Linien II's lydværker fra 1948-49 kalder på en replik.

  Af Magnus Kaslov

• interview03.11.2022

  »I can’t kill anybody with my profession« 

  
  It took Hania Rani many years to acknowledge that she feels much more comfortable in a music other than classical music. However, it lives – like a heavy rucksack – in the Polish artist's piano music, which is allowed to be called poppy. Now she is visiting Copenhagen and the new borderless music festival Resonator in Odense.

  Af Mathias Monrad Møller
• interview03.11.2022

  »Jeg kan ikke slå nogen ihjel med min profession«

  
  Det tog Hania Rani mange år at erkende, at hun føler sig meget bedre tilpas i en anden musik end den klassiske. Den lever dog – som en tung rygsæk – i den polske kunstners klavermusik, som gerne må kaldes poppet. Nu gæster hun København og den nye grænseløse musikfestival Resonator i Odense.

  Af Mathias Monrad Møller
• kritik30.10.2022

  Tynget af verdens vægt

  
  Hvis rockbandet The Cure havde været et avantgardeensemble, kunne de meget vel have lydt som de utallige kaskader af vemod og metamodernistisk fremtidsangst, som dominerer i Niels Rønsholdts »Memoriam«. 

  Af Henrik Marstal