Poesiens pris
Værket besidder en ubesværet tvetydighed, der giver mig den oplevelse af fylde, der kendetegner et godt kunstværk.
Værket besidder en ubesværet tvetydighed, der giver mig den oplevelse af fylde, der kendetegner et godt kunstværk.
På Pulsar fik man som altid årets store chance for at finde ud af, hvad den unge generation af komponister beskæftiger sig med. Langt det meste af musikken var god og interessant og blev både spillet og præsenteret, så den kom til sin ret.
Under temaet TOUCH ME satte den nyligt afholdte udgave af SPOR eksplicit fokus på kropsligheden, på sanseapparatet og på at skabe oplevelser, ’hvor krop og intellekt ikke er modsætninger, men i frugtbar friktion’.
Eyvind Gulbrandsens båndkomposition »Aeroe Christmas Carol« er ikke konturløs, men bringer hverken Ærø eller højtiden i spil og ender som kedelig skønklang.
Poul Ruders’ iscenesættelse af Lars von Triers film er »en art gotisk musical«, hvor sopranen i hovedrollen ikke formår at tage springet ud af operaens verden.
Lisbeth Diers’ Wundergrund-koncert i Dansk Arkitektur Center havde stort set intet at gøre med, hvad programmet lovede.
Den norske komponist Eivind Buenes debut som romanforfatter, »Enmannsorkester«, næres af et tæt forhold til kompositionsmusik.
Nils Petter Molvaer leverer overbevisende ambiente lydlandskaber på albummet »Hamada«, mens Autechres nye album ikke er værd at bruge energi på.
Trods manglende stramhed demonstrerer Christian Wallumrød Ensemble med ECM-albummet »Fabula Suite Lugano«, at det kan være en fordel at bevæge sig på tværs af traditionelle genreskel.
Ensemble Recherches indspilning af Hans Abrahamsens »Schnee« lider kraftigt under en ekstern støjkilde.
Med »Anish Music Too & Free« fremviser Band Ane stilpluralisme, mens Efterklang spiller melankolske rockballader på videooptagelse fra Store Vega.
Klaus Ib Jørgensens »Moon-pain« er et medrivende eksempel på ‘ny ekspressionisme’, mens Rumpistols »Dynamo« byder på godt håndværk, men mangler kompositorisk substans.