For få år siden kastede jeg mig selv ud i eventyret med at lære at spille kirkeorgel. I samtaler med venner omkring dette projekt har jeg tænkt over, hvordan orglet er et instrument, som på én gang fremstår ekstremt niche-agtigt og utroligt almindeligt. For mange er det omgærdet med en vis mystisk aura, og dog blæses der luft igennem piberne søndag efter søndag i alle hjørner af landet, og orgelmusikken holder et væld af musikere beskæftigede. Orglet befinder sig på en paradoksal tærskel mellem det esoteriske og det demokratiske.
Det er en paradoksal tærskel, som Organ Sound Art Festival formår at bringe i spil, hvilket festivalen nu i 10 år har gjort i rammerne af Koncertkirken på Nørrebro i København. På samme måde som orgler – i hvert fald de store af dem – er integrerede i det rum, de spiller i, som en slags arkitektur i arkitekturen, så synes Organ Sound Art Festival at være tænkt ind i netop Koncertkirkens rum.
