interview

»Jeg ville virkelig gerne skrive en popkærlighedssang«

Den polske komponist Marta Śniady debuterer som komponist fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hendes værker har undergået en stor forandring, hvor video og popmusik er kommet i centrum.
Af
3. Juni 2019

This article is also available in English.

Forbløffende. Smuk. Kreativ. Rørende. Sensuel. Talentfuld. Kompleks. Dette er blot nogle af de ord, Marta Śniady bruger i videodelen af Probably the Most Beautiful Music in the World (2018) til at beskrive sin egen musik.

Men er det hendes egne beskrivelser? Er det andres beskrivelser? Handler de om dette værk? Handler de om, hvad der er god kunst? Praler Śniady? Fortæller hun publikum, hvad det skal synes? Lyver hun? Sælger måske sig selv? Gør grin med samtidsmusikkens strukturer? Går dem på klingen og leger med dem? Reapproprierer det helt forfærdelige networkingaspekt ved jobbet som komponist, samtidig med at hun skaber et værk rundt om det? Og hvorfor bliver jeg ved med at høre McDonald’s-melodien?

Velkommen til den svimlende, futuristiske og frem for alt rasende umiddelbare verden, der omgiver den polske komponist Marta Śniady, som debuterer fra Det Jyske Musikkonservatorium ved Klang Festival den 9. juni og, officielt, i Musikhuset Aarhus den 16. juni. Śniadys værker består ofte af denne slags komplekse netværk af referencer og medier, som bliver filtreret gennem hendes egen omhyggeligt udviklede og selvstændige stemme, igennem hvilken hun gør brug af samtidsmusikkens sprog, klangfarver og strukturer for at belyse større emner som teknologi, den menneskelige tilværelse, og hvad det vil sige at overleve og trives i et moderne samfund. Video, lyd og performance eksisterer alle side om side, hvilket resulterer i værker, hvor publikum tvinges til at stå ansigt til ansigt med glæderne såvel som rædslerne ved nutidens teknologi.

Marta Śniadys debutkoncert kan opleves i både København og Aarhus. © Marta Śniady

Den store forvandling

Jeg mødte Śniady og hendes musik for første gang i 2014, da vi begge deltog i det årlige Syntesis-komponistkursus i polske Radziejowice. Dengang skrev hun en anden slags musik: intense, gribende og benhårdt fokuserede instrumentale lydtransformationer, hvor publikum blev mødt af langsomt skiftende lydlandskaber. Du stødte muligvis på et af disse værker ved sidste års Klang Festival, hvor New Music Orchestra opførte hendes værk Lumen (2016).

Dengang, i 2014, var hun ved at afslutte sine studier ved konservatoriet i Łódź og følte et behov for forandring. »Jeg fokuserede hovedsageligt på selve lyden og forsøgte at finde udvidede teknikker eller lyde, jeg godt kunne lide,« siger hun, da vi taler om hendes debutkoncert over Skype (jeg befinder mig i København, Śniady i Polen, hvor hun lige er vendt hjem fra rejser i Thailand). »Jeg arbejdede overhovedet ikke med video – ganske vist lavede jeg ting med computermusik, men det var altid absolut musik uden forbindelse til noget uden for boksen.«

Publikum tvinges til at stå ansigt til ansigt med glæderne såvel som rædslerne ved nutidens teknologi

Meget fjernt fra de kompakte nervenetværk, hun skriver i dag. »Efter et par år blev jeg tryg ved det – og kedede mig. Jeg fandt ud af, hvilken slags lyde jeg godt kan lide, og hvilken slags narrativer jeg godt kan lide. Det var for det mest 15-20 minutter lange værker, som bevægede sig fra en enkelt tone til ren støj. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg måtte udvikle mig og finde på noget spændende.«

Hun fandt netop »noget spændende« hos Simon Steen-Andersen, der underviste Śniady ved Synthesis i 2015 og sidenhen ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus sammen med Niels Rønsholdt. »Jeg syntes, han arbejdede med forskellige medier på en meget overbevisende måde, og det var en sti, jeg gerne ville udforske.«

Det lyder jo for så vidt meget almindeligt: En studerende bliver inspireret af en underviser og vil skrive en musik, der ligner dennes. Men hvad er det ved videoformatet, som Śniady føler en personlig forbindelse til?

»Da jeg var en lille pige, så jeg masser af film – jeg er stadig en kinomaniac. Det er det medie, der står mit hjerte rigtigt nært. Desuden synes jeg også, det er en ligetil og lidt flashy måde at bevæge sig ud af musikkens verden på. Det taler meget direkte til folk, som ikke har en musikalsk baggrund, så det åbner for en masse muligheder og giver mig en chance for at komme i kontakt med et bredere publikum.«

Det er ikke alle af nutidens komponister, der går lige højt op i at komme i kontakt med et bredere publikum. Er det Śniadys mål?

»Ja – det er vigtigt for mig. Jeg synes, det er en smule underligt, at man ved koncerter med samtidsmusik kun møder folk med en baggrund i klassisk musik, i hvert fald i Polen. Hvis man ikke kender til udvidede teknikker, og hvordan man arbejder med lyd, er det ikke let at forstå den her abstrakte musik. Jeg vil gerne vise en større åbenhed – og for mig er video en god måde at gøre det på.«

Hvilket ikke skal forstås sådan, at Śniady kun skriver for et større publikum. »Jeg synes, det er enormt spændende at finde metoder til at kombinere musik og video på en sammenhængende måde!« Der er uendeligt mange måder at gøre det på, bemærker jeg. »Mmm-hmm!«

Det Śniadyske ved Marta Śniady

Med mit kendskab til Marta Śniadys værker både før og efter hendes uddannelse i Aarhus tror jeg, at denne passion og dette fokus er det, der forbinder de to perioder og gør hendes uddannelse i Danmark til mere end et spørgsmål om at kaste sig for fødderne af en mester. Introduktionen af mixed media og brud med den fjerde væg i Śniadys univers føles ikke på noget tidspunkt som en gimmick; det er noget, der har forfinet hendes kraftfulde æstetik snarere end at lede den på afveje.

I mine øjne er det lige præcis, fordi Śniady var i stand til at opnå og fastholde en helt særlig grad af fokus og ‘tråd’ i sine abstrakte værker, at hendes nye udtryk virker som hendes eget snarere end en andens. Der er ikke noget vanvittig formbrydende eller avantgarde ved at gøre brug af video. Der er ikke noget nyt i at skrive musik, der hævder at interagere med samfundet og få os til at reflektere over det. For mig er det, der gør Śniady så ‘Śniadysk’, hendes stærke personlige stemme, hendes oprigtighed og ligefremhed om, hvad hun laver, og hvad hun prøver at sige, og først og fremmest hendes evne til at forene medium og message på højst overraskende og effektive måder.

For eksempel i In the Pink (2017) for marimba, video og præindspillet lyd, som vi kommer til at høre ved debutkoncerten. »Jeg bruger udvidede teknikker, hvor videoer så fremviser de måder, kvinder prøver at blive smukkere og pleje sig selv på. Nogle gange hænger det sammen med den måde, de bevæger sig på. For eksempel: Marimbaen spiller med en bue, og så ser vi nogen bruge tandtråd. Nogle gange hænger det sammen med lyd: Lave frekvenser er forbundet med tyngde. Nogle gange er det ligetil, nogle gange er det abstrakt – det ændrer sig værket igennem.«

»Mit hovedtema ser ud til at være den tiltagende digitalisering, som ændrer måden, vi lever og tænker på«

Kort sagt: Śniady ved, hvad hun laver. Vi er i sikre hænder. Det eneste spørgsmål er, hvilket emne hun beslutter sig for at fokusere på. Ved debutkoncerten retter hun sigtekornet mod den moderne tilværelse.

»Jeg kastede et blik på mine nyeste værker og prøvede at finde frem til forbindelsen mellem dem. Mit hovedtema ser ud til at være den tiltagende digitalisering, som ændrer måden, vi lever og tænker på. Men egentlig ændrer det sig ikke; det eneste, der ændrer sig, er, at vi får et anderledes fokus på forskellige aspekter ved vores liv.«

Koncerten, der bærer titlen Your Ultimate Guide on How to Live a Healthy Lifestyle og bliver opført af det danske ensemble Scenatet, består af to tidligere værker og to nykomponerede værker, som hver især repræsenterer et mål for at opnå lykke. »Det første handler om sundhed og skønhed, det andet om selvrealisering og succes, det tredje om fællesskab og kærlighed, og det fjerde værk handler om nydelse og ego.«

Vi taler om udfordringerne ved at arrangere en debutkoncert (en oplevelse, jeg selv gennemgik for nylig) og spørgsmålet om at ramme en balance mellem at fremvise sine ‘bedste’ værker og at skabe en tilfredsstillende koncertoplevelse. Jeg spørger, hvilken af de to retninger hun har valgt, og det lader til at være den sidste.

»To af værkerne er nye, så jeg aner ikke, om de er mine bedste! For mig var det primære mål at skabe en sammenhæng mellem de fire værker – en slags tema, en slags billede på, hvilken retning jeg bevæger mig i lige nu, og hvad der slår mig som urovækkende og interessant ved vores tilværelse i dag. Jeg er mest fokuseret på at stable et godt show på benene.«

Marta Śniady-visuals. © Marta Śniady
Et eksempel på et videostill af Marta Śniady selv, som kan opleves i hendes audiovisuelle værker. © Marta Śniady

Overraskelser i vente

Śniady understreger i interviewet, at koncertens indhold skal være en overraskelse – hun vil ikke miste ‘wow-faktoren’. Derfor blot en enkelt teaser mere: Koncerten indeholder en kærlighedssang (You Make Me Feel So Brand New (2019) for stemme, sampler, præindspillet lyd og video). Hvordan er det gået til, at en komponist, som tidligere kun interesserede sig for det abstrakte og det absolutte, er endt med at skrive en kærlighedssang?

»Jeg interesserer mig for samtidsmusik, men jeg oplever også, at nu, hvor jeg arbejder med nye medier, så begynder jeg at interessere mig mere for popmusik og for at skabe noget, der befinder sig et sted imellem de to. Og når jeg tænker på popmusik, tænker jeg på kærlighedssange. Så jeg ville virkelig gerne skrive en popkærlighedssang, som har et samtidsudtryk.«

Det er i mine øjne sindbilledet på Śniady – i stedet for at tage vilkårlige aspekter af new media til sig og død og pine prøve at få dem til at passe ind i sine værker, så vurderer hun omhyggeligt konsekvenserne ved at bruge disse medier, betragter formidlingen fra alle vinkler og gentænker indholdet af sit værk derefter. Uden dette blik for detaljen og den omhyggelige refleksion kunne værkerne let glide over i samtidsklichéer eller blive for ironisk distancerede. Men med dette blik får de en sådan kraft, umiddelbarhed og tilstedeværelse, at de når ud over scenekanten (eller filmlærredet).

Og fremtiden, hvordan ser den ud for Śniady? »Der er ingen faste planer. Jeg ved ikke, hvor jeg er om et år … Jeg overvejer lidt Tyskland, men nu må vi se.« Ansættelser som underviser hjemme i Polen betyder, at Śniady for det meste er rejst frem og tilbage til Danmark i løbet af sine studier, så det virker usandsynligt, at hun slår sig ned her. Men som vi også kommer til at se ved debutkoncerten, så er den moderne tilværelse fuld af overraskelser. Med hendes egne ord: Your Only Limit Is You (2019, for to performere, præindspillet lyd og video).

Koncerten med Marta Śniady og Scenatet opføres ved Klang Festival 9. juni og i Musikhuset Aarhus 16. juni.

Oversat fra engelsk af Sune Anderberg.