Use " " to search for an exact phrase. Use AND, OR, and NOT (in caps) to refine your search.
Lost Farm Festival forvandlede en nedlagt gård til et globalt samlingspunkt for sorg, vrede og skaberkraft – hvor koncerter, ritualer og installationer gjorde Sjællands Odde til et nyt midtpunkt for verden.
Copenhagen opera festival 2025 vendte blikket væk fra operaens klassiske skæbnetemaer og gav i stedet plads til intime musikdramatiske eksperimenter om queer-identitet, vold i hjemmet, klimakrise og psykisk sygdom.
»Den Stærkes Ret« er en af de mest intense musikalske oplevelser, jeg har haft i årevis.
Musik rammer mig stærkest, når den vækker længsel. Når jeg mærker den som et stik i maven, kan jeg begynde at tro på en oprigtighed i verden.
»Selvom Soft Light er vokset frem over mange år, lyder det utroligt sammenhængende – som ét langt åndedrag.«
Struer Tracks viste, at selv kommunal branding kan åbne nye verdener, når lydkunsten blander sig – fra glitchende rottestemmer i musikskolens kælder til subwoofere, der fik havnen til at ryste.
Musik for mig er bevægelse. Uanset hvor den kommer fra og hvad end man kalder den, reagerer jeg på om den for mig er ærlig.
Easy listening er det ikke – vi er stadig i freejazzens territorium – men der er en særegen dragende balance mellem kaos og afmålthed.
Savonlinnas slotsfestival lader finsk nationalopera klinge mellem sten, sø og sommernat – og viser hvordan mørke dramaer kan spejle et folks sjæl.
»Unqanny can often prefer the dual extremities of hyper-dense volume-hiked overload-delivery and a somnolent barely-there faintness.«
Emma O’Halloran forvandler Mark O’Hallorans ord til intime, musikalske fortællinger, hvor teater og stemmekunst smelter sammen.
Musik er for mig et enestående paradoks. Det er både chancen for at give slip og glemme sig selv – og vejen til en ultimativ, ordløs forbundethed med andre.
Musik er en flydende kunst, der ikke kender rammer og grænser, det flyder ind og ud af ting, ind og ud af bevidstheden.
Når den ambitiøse lydkunstvandring »Witness Stand« på Refshaleøen er bedst, spidder den københavnernes gentrificering af det gamle industriområde. Men har den blik for, at den selv er en del af problemet?
Få dage inden årets Copenhagen Opera Festival begynder, er jeg som anmelder blevet bedt om at holde mig væk fra en af festivalens mest eksperimenterende opførelser på teatret Sort/Hvid. Det er en total misforståelse af kritikkens rolle.
Musik er for mig en drivkraft og et sted jeg altid kan høre til, både alene og med andre.
»Marches Rewound and Rewritten« er et skelsættende og vigtigt album, som lyser mørkt i disse svære tider og minder os om, at alt er politisk – især musik.
Sofie Birch og Antonina Nowacka skaber et sanseligt akustisk rum, hvor drømmen om en anden tid får lov at tone frem.
»For mig er musik i sin essens fuldstændig og total frihed. «
Polskfødte Szymon Gąsiorek har gjort det igen – skabt et overflødighedshorn af et album.
Musik genererer fælleskaber og giver os mulighed for at forstå hinanden på et følelsesmæssigt plan.
En antihymne for dem, der sover til koncerter og vågner til Cage, der mumler.
Borealis i Bergen lover eksperimentel musik, men falder igennem i de traditionelle koncertformater. Til gengæld opstår magien, når publikum inviteres ud i skoven eller ind i flydende lydsaunaer.
»Musik er en af de mest alsidige ting, der findes – to stykker lyd kan have fuldstændig forskellige stemninger.«
»For mig er musik en særlig motor for diversitet, identitet, individualitet og fællesskab.«