Unge Tonekunstneres Selskab

UNGE TONEKUNSTNERES SELSKAB er stiftet den 10. April 1920, og da 5 Aarsdagen erindtruffen i Aar, mener jeg, at et Tilbageblik over Selskabets Historie vilvære af Interesse.

Den 10. April 1920 traadte en kreds af unge Tonekunstnere, skabende, som udøvende sammen for i Fællesskab at drøfte Planerne omen Sammenslutning. De Strømninger, der i de senere Aar havde fundet Sted blandt Frankrigs og Tysklands unge Tonekunstnere, havde vakt Lystentil blandt unge danske Tonekunstnere at skabe et Samlingssted, hvor man gennemkam-meratligt Samvær, under private Former, kunde udveksle Tanker og Meninger om de musikalske Rørelser, der gjorde sig gældende i Udlandet, samt ikke mindst forsøge at skabe Interesse for Tonekunstens unge.

Med stærk Tro paa Sagens Betydning skabte man saa UNGE TONEKUNSTNERES SELSKAB med et Medlemsantal af 22. Til Formand valgte man Helge Bonnén, der som Ideéns Fader havde taget Initiativet til Stiftelsen, bistaaet af Grosserer P. Nielsen-Jexen, hvis glimrende Arbejde gennem flere Perioder har været til umaadelig Betydning for Selskabet. Efter disse egentlige Stiftere maa man endnu nævne Pianistinderne Lilian Nielsen-Jexen, Anna Veibel, Pianisten Max Rytter samt Musikpædagogen Hjalmar Bull. Selskabets Formaal der fandt sit Udtryk i Lovenes § 1 var at fremme Medlemmernes Udvikling gennem indbyrdes Belæring, væsentlig ved kammeratlig Samvær til Dyrkelse af de forskellige Grene indenfor Tonekunsten, altunder private Former. Møderne foregik i private Hjem, og heraf maaman nævne enkelte, nemlig Festerne for P. E. Lange-Muller, Hugo Seligmanns Foredrag om Carl Nielsen og Poul v. Klenau's Foredrag om moderne Musik.

Selskabet stod overfor sin første Generalforsamling, og Lysten til at træde frem for Offentligheden begyndte at gøre sig gældende, men da Budgettet var meget lille (ca. 90 kr.), Medlemsantallet meget ringe, og man saaledes syntes at stagnere, fik man den dristige Idé at arrangereen koncert i Odd Fellow-Palæets store Sal, hvor, saa vidt muligt, allefik Lejlighed til at optræde. Koncerten fandt Sted d. 5. April 1921,og det lykkedes, dels ved Medlemmernes energiske Agitation, dels ved Pressens Bistand, at faa Salen saa godt som udsolgt, og saaledes skaffe Midler tilat realisere de Opgaver, Selskabet følte Trang til at give sig i kastmed. Den strengt private karakter blev ændret, og man tilføjede i Lovene en Bestemmelse om, at der i Saisonens Løb afholdes offentlige Abonnementskoncerter for at give Medlemmerne Lejlighed til at optræde.Paa disse fremføres fortrinsvis uopførte eller sjældnere hørte Værker baade af gamle og nye komponister, og den førsteoffentlige Abonnementskoncert, som var en Sibelius-Aften, fandt Sted i koncertpalæetslille Sal den 15. Novbr. 1921.

Paa Generalforsamlingen i Februar 1922 afgik Helge Bonnén som Formand, dels af Studie og Helbredsbensyn, dels fordi han mente, at en ny Leder medfriske kræfter vilde være til Gavn for Selskabets Udvikling. Forindenhavde han dog optaget et internationalt Arbejde paa Programmet, hvilket gikud paa at slutte Forbindelser med de unge Tonekunstnere i alle Lande, saaledesat disse kom her til Landet og fremførte deres eget Lands Musik foros, og til en Begyndelse havde man i April 1922 norske Tonekunstnere hernedeunder Ledelse af komponisten Nils Larsen. Den nye Formand for Selskabet Knudaage Riisager, fuldførte Side om Side med Helge Bonnén denne Fest,der som bekendt blev den smukke Indledning til den internationale Musikudveksling,der nu gentager sig hvert Aar.

I Efteraaret 1921 udskrev Selskabet en Præmiekonkurence om det bedste danske korværk med Orkester og Præmien, kr.800,00 tilfaldt komponisten Alfred Strandquist for korværket ,,Catos Død"".

Knudaage Riisager, der jo nu var Formand, kastede sig med glødende Iver, navnlig over det internationale Arbejde, og man havde i 1923 Besøg af franske Tonekunstnere under Protektion af Vicomte de Fontenay, i 1924 afsvenske Tonekunstnere under Baron Beck-Friis' Protektion, samt fik man realiseretet Genbesøg i Paris, hvor danske Tonekunstnere udførte dansk Musik.

Paa Generalforsamlingen i 1924 afgik Knudaage Riissager efter eget ønske, og i hans Sted blev valgt komponisten Launy Grøndahl. Selskabet havdenu udviklet sig saa meget, at de private Møder ikke længere havde Plads nok i de private Hjem, og man fik da overført dem til Studentersamfundets Lokaler paa Vester Boulevard.

De internationale Gæstespil fortsattes i 1925 med et Czekisk kunstnerbesøg (Professor Hermann og Zika kvartetten) under Protektion af czekisk Minister Bozinov, og det blev Selskabets hidtil største kunstneriske Succes. At man i Saisonen 1924-25 fik lagt Program til en dansk koncert i Italien, udført af italienske kunstnere, af saavel ældre som yngre danskekomponister, og at det blev en saa stor Succes, tjener Launy Grøndahl til megen Ære.

Den 13. Juli 1925 nedlagde Launy Grøndahl sit Hverv som Formand af Hensyn til manglende Tid, og Næstformanden Helge Bonnén rykkedeop som Formand. Det skal ligeledes nævnes, at man i Sommer med Heldhar afholdt en Musikfest i Tivoli.

Lad os nu til Slut fremføre, at Selskabet, der i Dag tæller Ca. 200 Medlemmer, og i Aar for første Gang har faaet Statsunderstøttelse, i de forløbne Aar har afholdt Ca. 35 private koncerter, en dansk Stiftelseskoncert,12 offentlige Abonnementskoncerter, 4 internationale koncerter samt en Musikfesti Tivoli, samt fra Dato har faaet sit eget Medlemsorgan.

Maatte vi nu, da vi staar overfor Genkoncerter i Norge og Czekoslovakiet, faa Held og kræfter til ydet ligere at gøre en Indsats for deunge og vort Lands Musik. Helge Bonnén.