Composition, recording and listening as laboratory practice.

Artistic and curatorial practices in a state of crisis.

Viljen til at reflektere over tidens musik og lyde lever i bedste velgående. Det illustrerer dette udvalg af indsendte bidrag til Seismografs essaykonkurrence »Lyden af 2020«.

With this special issue we are delighted to introduce you to ten new audio papers developed for Seismograf.

With this special issue we are delighted to introduce you to ten new audio papers developed for Seismograf.

With this special issue Seismograf collaborates with Paragrana.

Et Fokus om orglet, og hvordan instrumentets kulturelle og åndelige konnotationer, dets teknologiske udviklinger og afviklinger udfordres af nutidens orgelbyggere og klangmagere.

A compilation of articles and audio papers presented at the conference Sound Art Matters, Aarhus 2016.

A focus dedicated to a special trend on the scenes of contemporary music: Composers going on stage performing their own pieces.

Foreningen Aarhus Unge Tonekunstnere – AUT i folkemunde – blev stiftet i 1966. I den anledning bringer vi her fire nye artikler og en enkelt fra arkivet, som opridser de første fem årtier i AUT’s virke.

With this special issue Seismograf introduces a new format: The Audio Paper.

Med dette fokus mindes Seismograf Else Marie Pade (1924-2016) ved at fremdrage nogle få velvalgte skriftlige kilder, som kan genopfriske med hvilken faglighed, nysgerrighed og stolthed hun lyttede sig gennem verden.

Nordiske Musikdage turnerer traditionen tro mellem de Nordiske lande, - og i år er turen kommet til København.
Med nedslag i og interviews med arrangørerne bag festivalen tager vi som optakt til festivalen pulsen på det nordiske kunstmusikliv.

Tysk indflydelse var længe et kontroversielt emme i danske ny-musikkredse, og længe var det god tone at mene, at ny dansk musik, hvor mangfoldig og udefinerbar, den end måtte være, i det mindste kunne kendes ved ikke at være tysk. Dette til trods for den aldrig fraværende inspiration fra tyske kunstnere.

Læs 5 portrætter af professorer, der indenfor de sidste år er tiltrådt ved de danske musikforsknings- og musikuddannelsesinstitutioner. Portrætterne tegner til sammen et billede af nogle af de områder inden for lyd og musik, som vi i de kommende årtier kommer til at møde i den danske forsknings- og uddannelsesverden.

Simon Steen-Andersen er en af sin generations mest opførte og hædrede komponister - herhjemme som i udlandet. Med dette Fokus præsenterer og reflekterer vi den allerede omfattende produktion både i en dansk og i en international kontekst.

Dette Fokus belyser de seneste udviklinger i det digitale domæne – udviklinger, der foregår hastigt og er gennemgribende, og som derfor kræver et nærmere blik på forholdet mellem kunsten og teknologien.

Seismograf/DMT stiller ind på radio-området, som i dag er i rivende udvikling både i forhold til lyttere, nye radioinitiativer, formidling af lydkunst og musik, i små DIY miljøer, indenfor kunstradio, i litteraturen og i forskningen.

Med 'Musikhistorier' fejrer Seismograf/DMT Dansk Komponist Forenings 100 års fødselsdag med 5 nyskrevne artikler om komponistmiljøet, komponisternes musik og dens reception. Artiklerne er baseret på genbesøg i DMTs arkiver, hvor 17 af dem er blevet genoptrykt til lejligheden. Du finder disse historiske artikler i Musikhistorier - Classic.

Med 'Musikhistorier' fejrer Seismograf/DMT Dansk Komponist Forenings 100 års fødselsdag med 5 nyskrevne artikler om komponistmiljøet, komponisternes musik og dens reception. Artiklerne er baseret på genbesøg i DMTs arkiver, hvor 17 af dem er blevet genoptrykt til lejligheden.

’Komponiststemmer’ portrætterer Søs Gunver Ryberg, Niels Rønsholdt, Morten Riis og Christian Winther Christensen. Men, ‘Komponiststemmer’ er mere end et Fokus på fire af tidens markante kunstnere på den eksperimenterende musikscene. ’Komponiststemmer' sætter også fokus på komponistportrættet som sådan, og åbner for nye måder at portrættere komponisten anno 2013 på.

Fænomenerne urban kunst og lydkunst nyder i disse år stor opmærksomhed. Byen og dens lydkultur er dog ikke et nyt fænomen, men genkendes også i modernitetens industrielle bys lyde, dens rytmer og flows. Men hvordan er lydrummene i byen i dag? Og hvordan kan vi forstå de mange kunstneriske og kulturelle udtryk, som præger byrummet?

Tre yngre komponister fortæller om deres tilgang til at skabe operaer og der tages fat på diskussionen om de mere etablerede scener og kulturpolitiske dagsordener.

Over 70 nyskrevne tags/begrebsdefinitioner samt 3 essays om problematikken “at tagge musik”. Vi har bedt tre toneangivende skribenter om efter eget valg at finde og beskrive en række tendenser, bølger, bevægelser, trends og positioner i den nyere musikhistorie, samt at eksemplificere disse definitioner med en række relevante kunstnere.

En af de vigtigste tendenser på ny musik- og lydkunstscenen i disse år er brugen af hjemmebyggede instrumenter. Stadig flere komponister indtager selv scenen – meget ofte med instrumenter de selv har udtænkt og konstrueret. De forlader dermed den klassiske, abstrakte repræsentation, for i stedet at gå i direkte aktion med materiale, klang og performance. – digitalt og analogt. Alle medier og midler kan tages i brug – fra klaverer og synthesizere, til stiger og dampmaskiner.

Enhver kunstart udspiller sig i et helt særligt rum af muligheder og begrænsninger. Det er i dette rum at kunstværker bliver til. Rummets væsen er således afgørende for de værker der skabes inden for kunstarten – hvilke æstetiske strømninger der opstår og hvad der bliver henholdsvis god og dårlig kunst.

Seismograf sætter fokus på Japansk Lydkunst, som en aktuel scene, der står helt fremme i udviklingen, men som også trækker på en særlig japansk historie og tradition indenfor denne kunstart. Denne historie har ikke kun betydning for Japans egne kunstnere, men har også været til inspiration for mange europæiske og amerikanske lydkunstnere.