Vi ville gerne slå et slag for musikessayet som genre. Derfor lancerede Seismograf i begyndelsen af februar sin første essaykonkurrence, og det større perspektiv med projektet var både ambitiøst og lidt selvhøjtideligt: Vi ville gerne tage initiativ til at styrke kredsløbet for dansk musikkritik.
For selvom der findes en bred vifte af musikkritikere på danske dagblade, tidsskrifter og netmedier, så er det sjældent, at den udfoldede refleksion over musik og lyd får plads blandt de mange dagsaktuelle anmeldelser. Der må findes en lyst og vilje til at skrive lange, kvalificerede essay, tænkte vi. Behovet findes i hvert fald.
De mindre anmeldelser, som man oftest støder på i større medier, har uden tvivl deres berettigelse. Med korte og kontante vurderinger af koncerter og udgivelser kan de give overskuelige bud på, hvordan man som læser kan tale om musik – hvad man skal lytte efter, og hvordan man kan udtrykke de tanker, lytningen sætter i gang.
Essayformatet rummer i sagens natur også dette element. Men med sin længde kan det udfoldede musikessay også grave dybere og sætte udvalgte emner i et større perspektiv. Her er der tid og plads til at forfølge de indskydelser, som kan være for risikable at kaste sig over i korte tekster med stramme deadlines.
Der bliver generelt skrevet alt for få essay om musik og lyd i større medier. Og dermed risikerer man let, at musikjournalistikken bliver reduceret til forbrugervejledning eller gror fast i vante tankemønstre. Det må ikke ske.
Stor interesse og spredning
58 skribenter – nogle rutinerede, andre helt nye – har indsendt bidrag til Seismografs essaykonkurrence »Lyden af 2020«. Oplægget til konkurrencen var med vilje bredt formuleret: Emnet var frit, så længe det handlede om musik eller lyd. Der var ingen genremæssige begrænsninger, for målet var at fokusere på selve den lyttende refleksion over aktuelle fænomener.
Den brede formulering har resulteret i vidt forskellige emnevalg. Dog har det været tydeligt, at meget nåede at ændre sig i samfundet, fra konkurrencen blev udskrevet 10. februar, til deadline 27. marts. Den globale spredning af coronavirus og de mange restriktioner, den har medført, har i høj grad smittet af på de indsendte essay.
Mange emner har inspireret til refleksion: fra metal, rap, new age, jazz, techno og opera til lydøkologi, hitlistemusik, nostalgisk rock, iransk musik og cembalo. Men også andre emner har pludselig vakt ny interesse: altansang, onlinekor, stilhed og isolation.
Essayene har haft forskellige kvaliteter. Der har været tekster med et lydnært og næsten poetisk sprog. Skribenter, der frygtløst har kastet sig ud på dybt vand og sat sig selv i spil uden at blive unødigt selvfokuserede. Befriende ærlighed, kyndige introduktioner, formmæssige eksperimenter og uventede omslag.
Nogle essay har lænet sig op ad andre formater – interview, portræt, reportage, skønlitteratur – og det gør egentlig ikke noget. Essayformatet giver mulighed for nysgerrige sansninger, indsigtsfulde erfaringer, vidende referencer og ivrige refleksioner, men formatet er også kendetegnet ved en stor stilistisk fleksibilitet.
Udvalgte essay
Det har været spændende at læse de mange essay, både for mig selv og for de øvrige medlemmer af juryen: Anna Ullman (Weekendavisen) og Ralf Christensen (Dagbladet Information).
I sidste ende valgte vi at tildele Cathrine Rygaard Rasch førstepræmien på 5.000 kroner for et mangevinklet essay om stilhed og brud, Mathias Schønberg andenpræmien på 3.000 kroner for et essay om en ny technokultur og Helene Johanne Christensen tredjepræmien på 2.000 kroner for et essay om aktiv lytning på tværs af tid og rum.
Vi har desuden valgt at publicere yderligere syv essay fra Rasmus Weirup, Sanne Flyvbjerg, Lars Ole Bonde, Ingeborg Okkels, Lars Theil Münster, Anette Vandsø og Kristoffer Møllegaard, som hver især modtager et honorar på 1.450 kroner. De i alt ti essay bliver publiceret løbende over to uger fra 27. april og frem.
Tusind tak til alle, der har deltaget i konkurrencen. Lad os håbe, at musikessayet som genre får mere plads at udfolde sig på i dansk musikjournalistik – det fortjener det.