Ersan Mondtagns operaværk »Monument eines unbekannten Menschen«. © Thomas Aurin
kritik

Tag til Venedig og hør fremmede sange allevegne

Krig, flygtninge og ødelæggelse er uundgåelige på Venedig Biennalen. Det kan føles, ses, høres og omslutter os totalt. Har der nogensinde været så meget lyd i Venedig?  

Af
  • Andreo Michaelo Mielczarek
18. Oktober 2024

Det dufter af lavendel i Den Franske Pavillon. Publikum bevæger sig langsomt rundt i en organisk skulpturel installation til modeshow-lignende elektronisk musik. Det er som at gå rundt i en lækker modebutik. Man føler sig hjemme i digteren, komponisten og performeren Julien Creuzets gennemførte æstetik med et touch af Caribien. Og netop sådan, med den privilegeredes blik, hørelse og duftesans, går man videre ind i de mange multisensoriske rum på den 60. Venedig Biennale. 

Med temaet Stranieri Ovunque – Foreigners Everywhere giver kurator Adriano Pedrosa en stemme til de marginaliserede, de koloniserede, mennesker på flugt, outsiderkunstnerne og folkekunstnerne fra Det globale syd. Det kan mærkes, taktilt i de mange tekstilværker fra Columbia, fra Chile – værkerne kradser. Selv om den unge kinesiske kunstner Xiyadies erotiske papirklip virker uskyldige står de i skærende kontrast til krig, flygtninge og ødelæggelse, som i år naturligt er uundgåeligt i 2024. 

Men der er også rigtig mange immersive rum med dufte og lyd i de nationale pavilloner: 16 parfumer spiller en lige så stor rolle som den enlige skulptur i Den Sydkoreanske Pavillon. The Neighbours i Den Bulgarske Pavilion er en multimedie installation, der formidler glemsel og erindring i Bulgariens socialistiske ære i årene 1945-1989