Kritik

Af
| DMT Årgang 1 (1925) nr. 02 - side 31-31

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

KRITIK

1ste, 2den og 3die Oktober aabnedes for Alvor Koncertsæsonen med Koncerteraf Chr. Christiansen, Karla Bjarnov og Gunnar Johansen, alle tre Koncerteri Odd-Fellow-Pa-læets mindre sal.

Chr. Christiansen lagde for og spillede med Klogskab og Noblesse og den Under-stremat Lyrik, der er hans kunstnerfysiognomi egen, for fuldt Hus og tinder stort Bifald, et Program der strakte sig fra Bach over Mozart og Schubert til Carl Nielsen.

særlig Lykke gjorde Bachs A-Moll Fuga og Carl Nielsens Suite Op. 45,hvor Chr. Chri-stiansen hk rigelig Lejlighed til at vise sig som den Klangens Mester han er psa sit Instrument, medens Schuberts 0-Dur Sonate, paa Ortindaf et lidt for behersket Foredrag, mistede noget at den Umtddelbarhed, derer Schubert egen.

lsrla Bjarnov, der ved tidligere Lejligheder har vist gode Evner eom Pianistinde, havde ogsas ved Koncerten den 2den Okto-ber en vellykket Aften Frk. Bjarnov udmær-ker sig ved en god, solid Teknik, et djærvt psagasende Foredrag,der stundom kan op-naa en vis Myndighed som i Bachs c-Moll Fantasie, og ensmuk fyldig Tone. Naer Frk. Bjarnov ikke var slet sea heldig i Bee-thovens Sonate Op. 7 og Brahms Variationer og Fuga over et Tema af Händel, niaadette tilskrives en noget for niekanisk

Rytme og en stor Hang til at spille Fort~, hvorved baade Opbygning og Detaljer led. Aftenen sluttede med den traditionelle vir-tuosafdeling, hvoraf især Shocics Koiscert-etude i C-Dur og Ravels »Jeux d'Eau« var smukt og elegant spillet.

Ikke uden en vis Forventning medte man til Gunnar Johansens Koncert Lordag den :~die Oktober. Pianisten havde netop lykkeligt overetaset en alvorlig Sygdoni og medte de~uden ved denne Lejlighed for fer-te G~ng helt pas klassisk Grund, med en B~chaften et interessant 'regn for den der kender Gunn""r Johansenstidligere Utlvikling. Eksperimentet lykkedes, om end ikke heit, e~a dog idet væsentligste. vielnok led hele Koncerten noget at en meget udbredt Sygdom blandt Pranister i Udvikling ,Stilanfæg-t else der lagde et Præg af overdreven Askese over hele Gunnar Johansens Spillemaede og.som i de mindste Former, for Eksemp~l de ~ !ni Lntioner, truede med at reduceredet hele til ingenting; isen selv nin Koncer-ten derved delvis kun blev en Bach en mi-niature, havde han dog fat i den rigtige Ende, hvad han beviste,naar han, grebet af Indholdet, glemte sine Anfægtelser, som i Den italienske Koncert, Chorcil og den ele-gant turnerede Finale i de »Tre Fragmenter«.

H-ll.