Lange-Müller som Romancekomponist

Paa to Felter maa især Lange-Müllers store Betydning for dansk Tonekunst søges: Skuespillet med Musik, og Romancen. Paa disse Omraader har den nu aldrende Skjald sunget sig ind i alle musikelskende danske Hjerter. Ligesom Heiberg i Kuhlau fandt den kongeniale Komponist, der formaaede at udløse ,,Elver-høj""-Stemningen musikalsk, saaledes fandt Bourgognens og den flammende Elskovs Besynger en kongenial Tonemester i den stille, højtkultiverede Peter Erasmus Lange-Müller. Mod sætningen mellem den altid omtalte, altid agerende Digter og den elskelige Komponist, der snarest skyede Offentligheden som saadan, end søgte den, beroede da saaledes ogsaa kun paa noget mere udvendigt konventionelt, - aandeligt var de dybt beslægtede. Tænker vi nu paa Momenter i Lange-Müllers scenisk betingede Musik som Forspillet til ,, Renaissance "", Taffelmusiken fra ,,Dervar engang-, Forspillet og de exotisk faivede Sange til ,,Ved Bosporus""kan man ikke undlade at undre sig over den forbløffende Forskelligartethed i Udtrykket, den intime Indlevelse i disse tre saa stærkt afvigende Stemningssfærer. Lange-Müller har her virkelig naaet, ud fra den store Kunstners Intuition, at give os fulddækkende Fantasibilleder af gylden, farvemættet Renaissance, af sprød Eventyrtone, og afexotisk Sanseglød, - med andre Ord, Lange-Müllers Udgangspunkt er ikke l'art pour l'art, d. v. 5. Musiken for Musikens Skyld, men Musiken som Stemningens Kunst, som den forædlende følelsesbetonende Inderlighedens Kunst, for at bruge Tonekunstnerens egne Ord. I dette Grundtræk i Lange-Müllers Kunst ligger der en aabenlys Bekendelse til den romantisk tenderende Kunstanskuelse, anlægger man den ,,moderne"" ,,lineart-intellektuelle"" Maalestok overfor denne Mesters Musik, forvansker man ganske Vurderingen ved en forkastelig Grundindstilling, betragter man derimod Lange-Müller som den han er: den forfinede, modne Udklang af dansk romantisk Tonekunst, saa maa enhversanddru Kunstelsker tilkende ham Prisen som en af vore allerfineste og mest aandfulde Tonemestre, gennemdansk i sin rene Følelsesdybde. Alle disse Egenskaber kommer ligeledes i fuldt Maal til deres Ret i Lange-Müllers Romancer. De Ord Heiberg udtalte om den danske Romances geniale Grund-lægger Weyse: ,,Og den som ikke vort Sprog forstod, forstod ej heller hans Toner"", gælder i ligesaa fuldt Maal om Lange-Müllers Romancekunst. For Weyse var Romancen i og for sig ikke nogen selvstændig Form, langt denstørste Del af hans Sange stammer fra Kantater og dramatisk Musik,den egentlige Klaverlied er i Mindretal, anderledes med Weyses Efterfølgere som f. Eks. Hartman og Heise, af hvilke især den sidste udnytter Klaverets Muligheder for fri poetiserende Fortolkning i udstrakt Grad. Dette er egentlig en Refleks fra den Udvikling, der fra Schubert førte over Schumanntil Hugo Wolf. Ind i denne Linie i Liedens Historie glider Lange-Müllers Navn paa en saare værdig Maade, forlenet med et dybt personligt Præg.I sin ma lende Udnyttelse af Klaverpartiet, i sin pittoreske Harmonivirkning,i sin stadige Søgen efter Kolorit, er han udpræget Romantiker,betegnende i saa Henseende er Kompositionerne af Thor Langes danske Gendigtninger af russisk Folkepoesi, med deres melankolske Grundtone. Som ægte Romantikerspiller den harmoniske Farvevirkning, urolige Modulationer, 0.s.v. en fremtrædende Rolle i Lange-Müllers Kunstnerfysiognomi, hans Romancer er koncentrerede Stemningsbilleder, i en Sang som ,,En Rand af diset Hede"" befinder man sig f. Eks. allerede tæt op ad den aandelige Tendens, der i radikal Formslaar ud i den romantisk orienterende Impressionisme, saadanne Sange peger decideret fremad. Kan han i sin Skuespilmusik, følgende Drachmanns blodrige Muse, hidse sig op i det stærke Udtryksplan, saa maler han i sin Romance helst med den sarte Pastelfarve, og i denne fine, vege Ynde er der rent bortset fra musikalske Stilejendommeligheder en i dansk Følemaade dybt rodfæstet Forbindelse til Romancens Klassiker: Weyse. Denne Tonefaar et smukt Udtryk i Sangkredsene: ,,Naar Sol gaar ned"" og ,,Skumring"".

Lange-Müllers Lyrik er en Gave til det danske Folk, han har med den sande Kunstners souveræne Magt over Sindene sunget sig ind i det danske Hjem, overalt hvor Evnen og Trangen, til i en stille Stund at løfte Sjælen ud over Hverdagen, endnu ikke er jaget definitivt paa Flugt af Jazz-Musik og aandløse Revue-refrainer, der vil den aldrende Mesters hjærtebaarne Kunst være en stedse rindende Skønhedskilde.