INTET NYT UNDER SOLEN

INTET NYT UNDER SOLEN

DEN italienske Renaissances betydeligste Tonemester og Skaberen af den egentlige Operaform Claudio Monteverdi blev født i Crémone 15. Maj 1567.Han naaede i sin Levetid megen Anseelse og har for sin Samtid som for hele Musikens Historie haft overordentlig Betydning. Da han døde 75 Aargammel 1643 i Venezia, blev han stedet til Hvile under Udfoldelsen af storstilede Sørgehøjtideligheder. Ikke desto mindre blev han og hans Værkerhurtig glemte og der skulde gaa næsten 200 Aar, før man atterfik Øjet op for hans Betydning og indrømmede hans Værkerden Plads i Musikliteraturen, som rettelig tilkom dem.

Som ung maatte Monteverdi dog kæmpe en haard Strid for at vinde Forstaaelse for sine Idéer. Det gik ham, som det nødvendigvis maatte gaaalle, der bringer nye Tanker frem. Det er morsomt at erindre et enkelt Eksempelherpaa fra hans omtumlede Liv, fordi det viser, at intet er nyt under Solenog at vor Tid paa dette Punkt er nøjagtig som det 17. Aarhundredes Men-nesker.

I Aaret 1600 udkom der i Venezia et Skrift af en Musiker ved Navn Artusi, som i dette Skrift rettede haarde Angreb mod ,,den moderne"" Musik - in casu Monteverdi - og som beklagede Forfaldsperioden, som den moderne Musik efterhans Mening var Udtryk for. Artusi beklagede sig over, at disse nye Komponisterlod haant om de gamle Mestre og deres Regler, og han endte med at forsikresine Læsere om Umuligheden af, at disse taabelige Forsøg paaat forny Musikens Kunst, nogensinde skulde vinde Sejr. Kort sagt, Artusivar en typisk konservativ Aand og dertil selv en middelmaadig Komponist.

Monteverdi, som dengang var 33 Aar gammel, tog til Genmæle i Forordet til Udgaven af 5. Bog af sine ,,Madrigaler"". Hans Forsvar er saa frisktog sundt at det for den Sags Skyld kunde være skrevet den Dag idag.Det er Udtryk for en Aand, der er opfyldt af Rigtigheden af sine Anskuelser,og det fortjener at kendes af det moderne Publikum, fordi det, sammenholdtmed Artusis Angreb og Historiens senere Udvikling viser, at de nye Tankernok skal sejre i det lange Løb over Forbenethed og Uforstand.

Monteverdi begynder med at sige, at en Komponist ikke skriver sine Værker paa Lykke og Fromme og at der virkelig eksisterer andre Regler for kunstnerisk Frembringelse end den, de gamle Mestre, som f. Eks. Garlino, har fastlagt. Især gælder dette det harmoniske Omraade, og naar Artusi indvender mod Monteverdis Musik, at man ikke kan holde ud at høre paa dens forfærdelige Harmonier, der skurrer i Ørerne, saa maa det ligge i, at Artusis Ørerer blevne for gamle. Naar Artusi paastod, at Montevercti skrev en saa ,,gal""Musik fordi han kunde sit Haandværk slet og ikke vidste et Ord om Reglerne,saa beroede dette paa en komplet Misforstaaelse, thi Monteverdi kendte til Punkt og Prikke alle Regler og strenge Forbud og mestrede de gamles Skrivemaade,men han agtede ingenlunde at bøje sig for det bestaaende. Hans Opgavevar at bringe de nye Tanker og hertil behøvede han at kaste alle Hensyn over Bord.