Flygler

FLYGLER

Selv om det langt overvejende Antal Mennesker, der dyrker Klaverspillet, benytter opretstaaende Pianoer, og Flyglerne saaledes maa siges at være i afgjort Minoritet, har dog disse Klaverernes Eliteudgaver stedse hævdet deres Stilling i Musiken paa en saa ærefuld Maade, at de nok kan fortjeneat blive gjort til Genstand for en selvstændig Omtale. Iøvrigt har Udviklingen af Klaverfabrikationen i de sidste 20-30 Aar, i hvilke manmed en vis Ret har kunnet sige om Flyglerne, at de er blevet jo længere jo kortere, ved en pladsbesparende Begrænsning af Længden skaffet dem Indpas i mangfoldige Hjem, fra hvilke de tidligere har været udelukket.Selvfølgelig foregaar en betydelig Formindskelse af et Strengeinstrumentikke uden at afstedkomme en ofte uheldig Virkning paa Tonens Styrke og Skønhed.Ved at gøre et Flygel saa urimeligt kort, som det ofte nutildags gøres,bliver Strenge og Sangbund i det mindre end i et ganske almindeligt opretstaaende Piano, og Følgen bliver da let, at man naar til en Modsætningaf den iøvrigt ganske urigtige og misvisende Betegnelse: ,, Pianoermed Flygeltoner"" og opnaar at fremstille et Instrument, om hvilket det medfuld Føje kan siges, at det er et ,,Flygel med Pianotoner"".

Instrumentet mister ogsaa derved sin oprindelige ydre Form af en Fuglevinge, hvoraf dets Navn er opstaaet, og det kommer i betænkelig Grad til atminde om en Dromedarpukkel.

Tilbage i et saadant amputeret Flygel bliver kun Spillemaadens tekniske Fortrinfremfor et opretstaaende Piano, idet det horisontalt byggede Instrument kanvære forsynet med Mekanik af samme System - f. Ex. den ypperlige Erard Mekanik - som et Flygel af normal Skabning og Størrelse. Der fremstillesnu om stunder smaa klokkeformede, halvrunde og symmetriske Instrumenter,som med tvivlsom Ret bliver kaldt Flygler, og som mere er egnede til at tilfredsstille Krav til ydre Udseende end til virkelig musikalske Fordringer.

Hvad der oprindeligt har foranlediget, at Klaverer blev bygget i Form som en Fuglevinge, maa være Klaverets Slægtsskab med det langt ældre Strengeinstrument Harpen. Strengenes aftagende Længde fra Dybden til Højden frenibringer ganske naturligt den trekantede Form, som en Harpehar, og som genfindes med nogen Modifikation i alle Klaverer. I de ældste Klaverer, de taffelformede, lagde man ,,Harpen"" paa skraa i den firkantede Kasse, og i Flyglerne lod man de længste Strenge løbe langs Instrumentets venstre Side ud i Spidsen og fik derved Trekantens korteste Side vendt imod den Spillende. Selve Navnet: Flygel, ses jo let at væreaf germansk Oprindelse, og en anden gammel Betegnelse af samme Oprindelsehar man i Ordet: ,,Schweinskopf"", som en Tid har været brugt som Navnfor Klaverer af vingedannet Form.

Paa de Strenge- og Klaviaturinstrumenter, der daterer sig fra Tiden før Hammerklaverets Fremkomst i Aaret 1711, der kaldes Harpsichorder, og dels ved de opretstaaende Spinetter, finder man Flygelformen anvendt dels ved destore Spinetter, Clavicytherier, der er bygget som Flygler, som er rejst opmed den spidse Ende vendende i Vejret. Paa de ældste opretstaaende Hammerklavererfra Tiden omkring Aar 1800 genfindes Formen ogsaa, og dette gav Anledningtil Navnene: ,,Giraf""-Piano for de skæve harpeformede og ,,Pyramide""-Pianoerfor de symmetriske byggede Instrum enter.

Den Udvikling, som alle Klaverer og dermed ogsaa Flyglerne er undergaaet i den forholdsvis korte Tid af ca. 200 Aar, i hvilken Hammerklaverer har væretkendt, ses bedst, hvis man sammenligner de gamle, lange, spidse Wiener-Flygler- f. Ex. Beethovens Flygel paa Museet i Bonn - med et af Nutidens moderne Koncertflygler. Det maa da sikkert indrømmes, at Klavervirtuosernehar haft en god Støtte i Pianofabrikkernes Bestræbelser forat forbedre Flyglerne og bringe disse paa Højde med Tidens Krav og Komponisternes stigende Fordringer til Klaverets Ydeevne.

0. H.