Kritik

Af
| DMT Årgang 1 (1925) nr. 05 - side 84-85

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Podcast om Else Marie Pade

Annonce

Edition S-annonce

KRITIK

KLAVER

57I,~ Victor Andersen er enidygtig, energisk Klaverapiller, der med Frejdighed og selvtillid tager fat pas sine Opgaver og sætter sig store Maal. Menhvortil alt dette Opstyr, al denne Larm? Klaverapillet er ikke alene Bravurens,Kraftudfoldelsens Kunst, men ogsas de finere Stemniagers - Poesiens og Lyrikens.Det er godt nok at have Temperament - Krudt~; men naar dette i en ubændig Trang til selv-hævdelse, sprænger Kunstværkets Rammer.som i Brahms og særlig Sohumanna Sonater, hvor Lyrik og Romantik gikhelt fløjten, er der noget ivejen med Smagen - Kulturen. Heller ikkei Houssorgakys »Udstirlingsbilleder', dette geniale værk, - derer særlig egnet til at vise en Pianiats Evne til at skildre - karakte-risere,formasede victor Andersen at vække Illusion, at trænge ind til Kernen af, hvad Komponisten har ment og villet. I et enkelt Billede Torvepladseni Limoges var der dog noget at det rigtige, men victor Andersen mangler endnusdskilli~t af den letløbende Teknik, den smidige Evne til at turnereen Vita, og fremforalt den klanglige Fantasi og Nuance-rigdom i Anslag. somdette værk kræver.

55/,5 En ung debuterende Pianistinde, Frk. Ellen Høilmann, der den 12 December gav Koncert I Hornung & Møllers sal, havde en ualmindelig heldig Debut Allerede i Indledninganummeret, Bacha: Cromatiske Fantasie og Fuga, viste Frk. Heilmann sig som en for-trinlig Bachapiller Det hele varlagt ypperligt og msalbevidst an, med udpræget sans for det arkitektoniske og den storladne kølige Fylde. der udatrømmer fra dette imposante værk Det var ligeledes en hel Fornøjelse at hø:e, hvor Pianistinden gjorde Rede for Fugaens Polyfoni. formede og afballsncerede stemmernemod hinanden med en moden Klaverapillers Overblik, og ikke med en Debutantamere eller mindre famlende Forsøg i Retning af at skabe Helhed over Præstationen. I chopin og Schumsnn fæstnedes end yderligere detgode Indtryk, man fik at Ellen Heilmsnn som Pi.~aiatinde ved hendes smukke Anslag, fremakredne Teknik og vel afvejede dynamiske og agogiske styrke og Tempoforskydninger. Og selv 0,, man i disse værker al og til savnede Udtryk for det lykkeligt befriede - det inderlige, In-tensitet og Udtrykfor det lidenskabelige ejer Frk. Heilmann ubestridt - gik man dog fra Koncertenmed det absolute Indtryk, for en-gangs Skyld, at have mødt et afgjortog rigt personligt Klavertalent.

Som Assistance ved Koncerten havde Frk Helimson sikret sig Fru Karen Fridericis, der med sædvanlig Dygtighed spillede en Sonate af Händel smukt sekunderet af Debutantinden.

16. December gav Pianistinden Eva Wilrtz en Koncert i Odd Fellow-Palæet med Assistance at d'Herr kgl. Kapelmusici Jolius Thornberg, Georg Aarskov, Ju L Borup og Siegfr. Solo-mon. For Eva Wfirtz, der ellers er en dygtig Planistinde,faldt Aftenen noget tilfældig og

mat ud. Hverken i Bach-Busoni: Chaconne, eller i Chopins Moll Fantasie forstod Pianistinden at yde det bemærkelsesværdige, hovedsagelig pas Oiund at et for ensformigt Foredrag med utilstrækkelig Udformning at Detaljer som Helhed. I Sgambatis: Menio og i Saint Saens og Liszt fik Eva Wu~rtz Lejlighed at vise sin fremakredne Teknik, og glimtvis ogsas en vis Sans for effektfulde Klangvirkninger, men Pianistindens Rytmik var i Polonaisemikke festlig, ikke bærende nok; og fremfor alt - Eva Wtirtz mas givemere Agt pas sit Pedalbrug. Aftenens bedste Præstation var, ogsas for Pianistindens vedkommende, Dvoraks Klaverkvintet, hvor Samspillet var udmærketog alle de Udøvende muciserede med Liv og Lyst under den fortrinlige Primarius Julius Thornbergs Le-

delse.H-LL

INSTRUMENTAL

Meredyle-Kvartetten, som i de senere Aar har været en velset Gæst I vort Musikliv, gav en mindre godt besøgt Koncert i Hornung og Møllers Sal. Mærkeligt, at et sas godt og relativt ualmindeligt Ensembie somdenne Klaverkvartét har sas ondt ved at samle Publikum. En Nyhed indledede Koncerten, nemlig en Kvartet at Belgieren sos. Jonghen (der virker som Direktørved Konservatoriet i Brussel). Det veiklingende men meget lsngtrukne Arbejdeisante nærmest Fysiognomi efter Fauré og Franck. Iøv~igthørtes Brshm's E-moll Kvartet og Mozarts Strygedivertimendo i Es,der begge fik en fortrinlig Udførelse.

Foreningen Ny Musik« afholdt i December den første at sine sarlige Koncerter. Programmet bragte værker at førende udenlandske Modernister.Først Florent Schmitt's Sonate Iibre~, som med sine raffinerede Kisogvirkningerog stejle Ry tmik gjorde et særdeles fordelagtigt Indtryk. Det nogetvidtspundne værk fik en excellent Udførelse at Karen Fridericisog Rudolph Simonsen. Endvidere hørte mais Bartoks to karakteristiskerumænske Danse, spillet med megen verve al Max Rytter. løv-rigtomfattede Programmet Honeggers lidt ubetydelige, men veiskrevne Pastoralesamt Iberta morsomme og inspirere,ide Mouvements~, begge for Blæserbesætning.- Alt i alt en interessant og underholdende Koncert, som tjener Foreningentil megen Ære.

Det kg L Kapels Festkoncert for carl Nielsen (naturligvis med Komponisten ved Dirigentpulten) bragte som Nyhed en Symfoni, den sjette i Rækken, fuld at lystige og barokke Indfald, men som i nogen Grad savnede den kunstneriske Enhed og Sluttethed, der gør, at et asadant værk atsar. Endvidere hørte man violinkoncerten i en aldeles pragtfuld Udførelse at Emil Telmanyi. Det var dette værk i Forbindelse med de to afsluttende, meget smukke og ledige Orkesterstykker, der gav Koncerten sit festlige Prægog som motiverede den Hyl-dest, der blev den Komponist til Del, som man medsas megen Ret har tillagt Prædikaterne urkraftig og kærnedansk.

Efterasrets store Musikbegivenhed var unægtelig Stravinsky-Koncerten. som kunde notere en betydelig Succes. Der var fuldt Hus og meget Bifald; berettigetnok forøvrigt, selv om en Del rimeligvis maa skrives paa Sensationens Konto. Programmet var meget repræsentativt og afvekslende; det satte Stravinskys ejendommelige Kunatnerpersonlighed i udmærket Belysning.De medvirkende Medlemmer at det kgl. Kapel havde forøvrigt deres store Andel i Succes'en

Det vil være ugørligt her. selv i korte Træk at gøre nærmere Rede for Stravinskys Stilling i Nutidens Musikliv; det være derfor kun omtalt, at han staar som typisk Repræsentant for den Bevægelse i den moderue Musik, som Sø-

er at sætte det objektive i Suhjektivitetens ted. Det harmoniske Elementtræder tilbage for det rytmiske og det polyfone. Humor og Satire bliverfremherskende Faktorer inde,ifor det psykiske rndhold. I~Udviklingens Løbkommer hertil en udpræget Forkærlighed for og en noget psafaldende Adoption at klassiske og før klassiske Stilformer. Paafaldende, fordien uhildet Betragtning heri let kommer til at se et Udtryk for, at Mangelenat personlig Stil trods alt i Længden gør sig gældende;og er det ikke netop den instruktive Systematik, man evolutionsmæssigtset maa forlange at den Musikkena Messias, vi alle ser hen til?

Br.-M.