ROGER HENRICHSEN

ROGER HENRICHSEN

ET Haarsbred skiller Liv fra Død, det er helt under ligt at tænke paa, hvor hurtigt man har ophørt at virke, alt ligger øde oguvirksomt med eet Slag, og saa kommer Eftermælet - der gøres op - vejes pro et contra - og hvad bliver saa Resultatet. - - For de allerfleste blev Livet vel en Skuffelse. - Man mindes een af Per-sonerne i Strindbergs ,,Et Drøm mespil"". Han har faaet en grøn Medestang, og da Livet er endt, bliver han spurgt om, hvorledes han var tilfreds med sin Gave,og han svarer, at han syntes jo den havde været rigtig god, og hanvar godt tilfreds; men han havde jo nok tænkt sig den noget anderledes.- - Ja, det er vel, hvad de fleste af os en skønne Dag kommer tilat sige, men lad os saa huske, at ingen har levet forgæves.

Roger Henrichsen hørte ikke til de største Komponister vi havde,han var ikke den dybt originale Tonemaler; men han havde meget af det absolutægte, der kunde varme Hjerterne. -Hans Op. 1 Sange bl. a. til I. P.Jacobsen Texterne var meget smukt og varmt følte, tillige meget karakteristiske,som Musikken føjede sig om Texten. Hans store Sans for Klangene -noget paavirkede af César Franck og Grieg - tog sig prægtigtud i disse første Sange, som vel desværre lovede mere, end hanfik indfriet. Han skrev senere flere Sange, der alle vidnede Qtn hans Kærlighedtil Klang-Skønhed; men som ikke rigtig havde de før-stes melodiske Charme. Op. 10, Sonaten for Klaver, hans be-tydeligste Arbejde, der er blevetspillet ved adskillige Koncerter, bl. a. af selveste Ignaz Fried[flann, haren første Satz, der i sine Majestoso.Linier virker som en straalende Fanfare, klarigfuld og flot sat op, smukt gaaende over i det vidunderligdejlige Side-the ma, der som en ung Kvindes Smil gennem Taarer tvinger sigind i selv de koldeste Hjerter. - Andanten med dystre alvorlige Klange omskønne Melodistrofer griber ved sin paa een Gang varme og fornemme Tone - Og saa kommer Finalen som et forfriskende Vaarbrud, hv~r Bækkerisler og Elverpiger danser i grøn-blege Florsgevanter paa dampende Enge, det er Foraarsnat -' det er den dejlige Foraarsnat -, den danske Nat.

Sankt Hans Hymnen er ganske i Analog med Klaversonaten, ogsaa heri er det Danmark - dens Skove og Enge, Moser og Bække, Maanelys med dystre Klange,drømmende Klange om Elverpiger og dampende Moser, Elskov og daarende Blikke.

Lad være, at Gades Aand paa mange Punkter svæver over Partituret, det er dog et smukt Værk, der fortjener at mindes og leve.

Som Komponist var Roger Henrichsen ikke værdsat efter Fortjeneste; men der er sikkert ingen Tvivl om, at han i sin Klaver-sonate og i Sct. Hans Hymne vil leve længe.

Han har endvidere skrevet en Symfoni og arbejdede paa en Opera, som han ventedesig meget af - vel hans egentlige Livs-haab som Komponist.

I sine unge Dage var Roger Henrichsen Journalist ved nogle Dagblade og varnu ved sin altfor tidlige Død Formand for ,,Musikpædagogisk Forening"",Medlem af Bestyrelsen for ,,Sam-fundet til Udgivelse af dansk Musik"", Dirigentfor ,,Studenter-sangforeningen"" samt en meget søgt Klaverpædagog.

-Roger Henrichsen var som Menneske ualmindelig nobel, finttænkende og retskaffen, og han vil blive haardt savnet af sine mange Venner. Lad osære hans Minde.

Helge Bonnen.