VICTOR BENDIX 17. MAJ 1851 - 5. JANUAR 1926

VICTOR BENDIX

17. MAJ 1851 - 5. JANUAR 1926

Ved Victor Bendix' Død mistede dansk Musik et af sine bed-ste Navne. Ikke en Stridsmand, hvorom der stod Gny, eller en Banebryder, der nødvendigvis maatte rive ned for at vinde frem, men en karakteristisk Profet, der som Kunstnerog Menneske vandt en Særstilling blandt sine samtidige, fårdihan nu engang ikke var et Dusinmenneske, men ved Siden af sin Naturbegavelseog fine musikalske Kultur var en Enspændernatur, klog og skarp, deri Tidens Løb kom til at staa ene, fordi han med øjensynlig Selvbevidsthedog Selvfølelse placerede sig selv i Forhold til an-dre, uden for andre.Og denne tilstræbte Særstilling gav sig bl.a. Udslag i, at hanforinden sin 70-aarige Fødselsdag frabad sig enhver Omtale fra Pressens Side.

Victor Emanuel Bendix blev født den 17. Maj 1851 i Grosse-rer Em. Bendix' musikalske Hjem i København, som yngre Bro-der til Otto Bendix,den senere Klaverspiller og Oboist i det kgl. Kapel, og Cellisten Frits Bendix,der i nogle Aar var Kapellets Regisør. Allerede som Barn fik Victor Bendix nogen Klaverunder-visning, og fra sit 16' til 19' Aar var han blandtdet første Elev-hold paa Musikkonservatoriet under Gade, Hartmann,Winding og Tofte. Efter Studietiden knyttedes han et Par Aar til det kgl.Teater som Solorepetitør, men rejste derefter til Tyskland og havde Lejlighed til at overvære Grundstensriedlæggelsen til Festspilhtiseti Bayreuth og de Festligheder, som knyttede sig dertil, bl a. en storartet Kunstner-Opførelse af Beethovens 9. Symfoni, i hvilken den seneresaa berømte Wagnerdirigent Hans Richter slog Pauken. Ffter sin Hjemkomststiftede han sammen med den lovende unge Komponist Axel Liebmann ,,Korforeningen"",som dog ~tter blev opløst ved Liebmanns Død et Par Aar senere.I mange Aar derefter var han Gades Medhjælper i ,,Musikforeningen""og Læ-rer ved Konservatoriet, men Udlandet lokkede, og med rigt Ud-byttestuderede han 1881 en Tid hos Franz Liszt i Weimar og rejste Aaret efterpaa det Ancker'ske Legat. Alligevel blev Køben-havn bestandig hans Hjem, og her fandt han sit Virkefeldt og vandt sit Ry som Klaverspiller og Musikpædagog. Men ogsaa i Egen-skab af Dirigent dukkede han Tid efteranden op i sin Fødeby og ledede f. Eks. i Sæsonen 1892-93 Folkekoncerterne i Palæet, 1897-1901 de philha.rmoniske Koncerter, 1907-10 Dansk Koncertforening og 1915 Operaen ,,Don Carlos"" paa ,,Det nye Teater"". Og Victor Bendix havderige Evner som Dirigent og gjorde sit Mesterstykke, da han i 1901 foranstaltede Koncertopførelser af ,,Siegfried"" og ,,Götterdämmerung""og høstede enestaaende Hyl-dest derfor. Vi læser saaledes i Anmeldelse fra den Tid:

,,Uden Tradition, helt paa bar Bund, opnaaede han et helt ud forbavsende Resultat. Bortset fra det store og anstrengende Ar-bejde, der udkræves til denne vanskelige og uendelig komplice-rede Indstudering, vidnede Opgavens Løsning om en indtrængende Forstaaelse og fintmærkende Fordybelse, en Energi og en Indsigt, som næppe nogen besidder større herhjemme. ,,Siegfried""s Op-førelse vil bringe de sidste Tvivleretil at forstumme om Victor Bendix' Værd som Dirigent.""

Men trods sine sjældne Evner som Dirigent, kom Victor Bendix af Grunde, som nok til syvende og sidst var af personlig Art, ikke frem paa den Plads, som Begavelsen faktisk anviste ham. Han blev kun ,,midlertidig"" i Ny og Næ.

Ogsaa kompositoriske Evner lagde Victor Bendix for Dagen i forskellige Musikformer.Han efterlader sig saaledes fire Symfo-nier af hvilke den første,,,Fjeldstigning"". der allerede 1882 nasede frem i ,,Musikforeningen"", kanglæde sig ved betydelig Populari-tet og almindelig Anerkendelse, dernæsten Ouverture, Suite, Sørgemarch, Serenade, og en yndefuld frisk ogsirlig Klavertrio. For Klaveret komponerede han bl. a. en Koncert og en Sonateog for Sangstemmer Davids 33. Psalme og adskillige Opus Solo-sange, af hvilke,,Almas Sonetter"" og .Enkeltsange som ,,Hvor tindrer nu min Stjerne"", ,,Til Aftenklokken"", »Sommer"", ,,Sorg"" og ,,Fru~hlingsgedrange"" vel erde bedste Udtryk for hans rige Følelsesliv og stemningsbevægede, Sind. Forøvrigt fortjener en Række Børnesange ,,Fabler og Vers"" ikke at blive forbigaaet, da han i disse Smaating viser et Lune,,,en Skælm i Øjet og en Ræv bag Øret"", der hørermed til at fuldstændiggøre Billedet af Kunstneren.

I Værdsættelsen af Komponisten Victor Bendix har Meningerne væretret delte, men at være saa afvisende over for ham som Robert Henriques,der engang omtalte hans Arbejder som den ,,experimentale Tonematematik som Berlinerne i 1904 saa ener-gisk afviste"", er en utilbørlig Unerkendelse;thi blev han vel in-gen Himmelstormer i sin Mangel pas Oprindelighed og Originali-tet,saa havde han dog Evne til at fæstne musikalske Tanker og følte Stemninger i en akademisk Form, der mange Steder beret-tiget vandt Ørenlydi sin Tid. Og naar Valdemar Vedel et Sted giver følgende Karakteristikaf Carl Gjelleru~:

,,Alt i alt er der i G. mere af poetisk Intelligens og kunstrie,,risk Evne end af egentligt rigt og frodigt Naturgeni; hans Digt,,ning savner ikke saasjælden umiddelbar Naturel, men er ofte ,,fint, baade dybsindigt ogophøjet tænkt og udformet med en ,,energisk og forfaren Haand"",saa kan dette i Grunden Ord til andet overføres paa Victor Bendix,baade i hans Stilling som Komponist og som Klaverspiller. I sidst nævnte Egenskab, som reproducerende Kunstner, blev han for sin Samtid Autoriteten.Han formaaede at gendigte de skrevne Noder og gennemlyse dem med sin rige Personlighed, saa de udformedes ,,med en energisk og forfaren Haand"" oglevendegjordes ,,baade dybsindigt og ophøjet tænkt"", og de,der kendte ham, bekræfter, at det var en Sandhed for ham, naar hani sin Devise udtalte:

,, Musikken har sin største Opgave i at lade Menneskene for en stakket Stund glemme deres egen Raahed og de beskæm-niende Livsvilkaar, Naturen byder dem.