Dansk Musik-Aften

Af
| DMT Årgang 1 (1925) nr. 06 - side 100-101

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

DANSK MUSIK-AFTEN

Prag, den 29. Januar. Da vi formoder at det vil interessere danske Tone-kunstnere at erfare den Skæbne den danske Koncert i Prag har faaet, skal vi optrykke Kritikerne paa følgende Maade: Den første er optrykt fuldstændig,da den giver Hovedsynspunktet for samtli~e Blades Bedømmelse af dansk Musik. I de øvrige Kritiker er medtaget den fuldstændige Anmeldelseover de opførte Værker, medens Indledning og Bedømmelse af de optrædende af Pladshensyn er udeladt.

»Lidové Noviny« af 2/2 1926:

Den danske og czekoslovakiske Statshymne, som følelsesfuldt blev sungetaf Bakula-Korets unge Sangere, dannede den festlige Ramme til Indledningen al en dansk Musikaften, som under den danske Gesandts Protektorat i Fredags af-holdtes i Mozarteum. Som Forord talte Herr K. Koval-Slais om den danske Mu-sikkulturs Karakter og dens fremragende Repræsentanter. Denne Musikblev me~et passende karakteriseret som ,,Fladlandets Musik"", thi af de.fremførte Prøver genklang faktiskt en vis idyllisk Enkelthedog en udlignet Stemnings fuidhed, ligesom Indtrykket fremkaldt af blomstrende Enge og grønne Skove. En enkel Kantabilitet, Drømmerier ogen hjertelig Følelse under store og dybe Kampe og Prob!emer. En inderlig Lyrisme uden dramatiske Akcenter er de frem-førte Værkers almene Kendetegn. Det viser sig i P. E. Lange-Mullers melodisk smukt formede Sangesamt i de lidt eksotiskt plausible Sange ,,Den kinesiske Fløjte"" af Poul Schierbeck, det genspejler sig i den gennemsigtige og hvad Ud-viklingen angaar, pregnant nuancerede Kvartet E-Moll Op. 28 af N. 0. Raasted. Samme Idyllisme er særlig udtrykt i Joh. Hye-Knudsens to Kammerduetter for Fløjte og Violoncello, navnlig i den anden kanoniske Sats. Rigest paa Pregnans men samtidig ogsaa i teknisk Henseende lidet koncis var Knudåge Rilsagers Violinsonate, som i Kantilenen er meget sangluld og dog ført i den musikalske Udtryksforms moderne Aand. Reproduktionen udførtes med den største Omsorg, som gennem Udvalget af de mest fremragende Kunstnere udmærkede sig ved Præstationens Mangfoldighed og Fortrinlighed.Disse Kunstneres Navne bør her angives: Prager Nationaltheatrets Barytonist~Emil Burian, Pianisten E. F. Burian, Fl~tevirtuos Karl Cermåk, Novåk-Frank Kvartetten, Prager Nationaitheatrets Te-norist Vi. Wurser og Regisseurenaf Nationaitheatrets Skuespilscene Vojta Novåk, som i Begyndelsen af Programmet reciterede Plougs Sang ,, Liflig fløjter Vælsk-lands Nattergale"".

,,Venkov"" af 31/i 1926

Hvad Sangen angaar bevæger særlig den taknemmelige Sangcyklus ,,Den kinesiske Fløjte"" af Poul Schierbeck sig mellem den romantiske Balladeform, Puccinis Operastil og den salonmæssige Plausibilitet.I Knudåge RIsagers Vio-linsonate erstattes Sonatestilen med Koncertstilen,Kadencen undlades heller ikke, hvorved den paavirkes baade af Tankernes Graahedog Liniens Sputtelse. Mere interessant virkede N. 0. Raasteds tredie Strygekvartet,som i fire korte Satser taler med en enkelt, men ædelt føltog rhytmisk livlig Musik. Programmets værdifuldeste og ogsaa mest særprægede Punkt var dog J. Hye-Knudsens to Kammerduetter for Fløjte og Violoncello,som fængsler ved Tankens skarpe Ind-fald og en heldig Gengivelse, ved hvilken disse Indfald udfoldes til en klang-fuld frisk og original Duet.

,,Nårodni Osvobozeni"" af ~,'2 1926:

Det første Ord fik de danske Komponisters Nestor P. E. Lange-Muller med sine tre Stemningssange. Deri hendør den germanske Romantik, meni en inter essant nordisk Nuance. N. 0. Raasteds Strygekvartet forestiller et uagressivt, men udlignet og veiklingende Værk, hvis Scherzosats erindtagende grundet paa sin sarte Ynde. Ikke mindre gunstig præsenterede Joh. Hye-Knudsens to Kam-merduetter for Fløjte og Violoncello sig. Det lykkedes Komponisten meget hel-digt at løse det vanskelige Klangproblem. Med Hensyn til Inventionen kunde man ønske sig mere Dybde i den anden Komposition. Impressionismens interessante Afgians i de nordiske Enge findesi Poul Schierbecks Sange, komponeret til Teksten af kinesiske Digtere, somallerede forlokkede mange moderne Komponister. Schierbecks Modernisme erforøvrigt ganske mild og tager overalt Hensyn til den tiltalende Sanglinie.Koncertens Afslutning dannede Knudåge ~iisagers Violinsonate, som skuldefremvise de mest moderne ~etninger i den danske Musik. Men heller ikke denne Sonate forlader Traditionslinien, dens Mo-dernisme viser sig kun gennem enforøget Stræben efter den harmoniske og arkitektoniske Multiformitet.Denne sidste Egenskab fører dog undertiden til en følelig Formadsplittelse.

HERTHA BJØRVIG I PRAG

,,Lidove Listy 212 1926:

Den nye Saison aabnede Foreningen til Fremme af Folkevisen i Gaar Aftes meden Aften, ,,Nordiske Sange«. Vi hørte en ~ække af kendtenordiske Kom-ponister i deres udmærkede Værker. Deres Sange liderikke under den nye lite-rære Mode: de var enkelte og overbevisende.En Stemning af fortryllende Skønhed lever i disse nordiske Viser ogdenne Aften var virkelig en Nydelse efter Dagens smaalige Ting.

I Fru Bjørvig fra København havde Foreningen fundet en Kunstnerinde, som fremfor alle andre var sin Opgave voksen. Hendes Foredrags Finhed i Forbin-delsemed hendes udmærkede Vokalkultur lod hende let overvinde alle Vanske-ligheder.

,,Prager Presse« 212 1926:

En Pendant til denne Aften af dansk Musik var en Aften, som bragte nor-diske Sange, og som foranstaltedes af Foreningen til Fremme af Folkeviser. Naar den første Aften maa opfattes som en chekisk Hyldest for den danske Kunst, var den anden Aften et Bevis paa, hvordan en fremragende, intelligent og kul-tiveret Kunstnerinde opfatter sit Fædreland og Nabolandes Kunst,ved Kla-veret Prof. Herman. Begge Kunstnere var for deres Opgave sas at sigepræ-destineret, J. Herman gennem hans Sans for Klaverpartiets Værdi,- Fru Bjørvig gennem hendes pragtfulde sotto voce, son, i den nordiske Sang frem-bringer saa mange poetiske Nuancer.