ANEKDOTER OM MICHAEL VON ZADORA

Af
| DMT Årgang 1 (1926) nr. 08 - side 139-140

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Edition S
  • Annonce

    Kunstkritikk

ANEKDOTER OM MICHAEL VON ZADORA

DE lidt ældre af os husker sikkert alle Michael von Zadora fra hans Koncerter her i København: Fuldblods Pianist, Raceansigt, Whiskers, mager, impulsiv og med blaat Blod i sig.

Man fortæller i Oslo: Zadora spillede en Lørdag Aften i Studentersamfundet. Han var vant til at have en nydelig, rødhaaret Oslodame paa første Bænk, naar han spillede. Hun var ikke Medlem af Studentersamfundet og som Følge deraf ikke tilstede den paagældende Aften. Resultatet var, at Zadora styrtede ind i Salen, spillede en Vals af Chopin og styrtede ud igen uden at vente paa den Takketale, et nervøst Bestyrelsesmedlem havde nedkradset paa sine Manchetter. Et Par haandfaste Studenter fik ham imidlertid holdt tilbage og slap ham ikke før han fik nedskrevet følgende Aandrighed i Selskabets gyldne Bog: ,,Ich kam, sah, und spielte - - fünf Minuten - Sehr schlecht, Fräulein Florelius war leider nicht da. Nächstes Mal spiele ich länger. - Michael v. Zadora".

Zadora kunde være meget ondskabsfuld. Han rejste for nogen Tid siden i Polen sammen med sin Impressario, en Jøde som imidlertid var gaaet over til Katolicismen og var blevet meget from, endog saa meget at han tog Hatten af, naar han gik forbi en Kirke. Da de en Dag var ude i Selskab sammen, præsenterede Zadora sin Impressario som Herrn Silberstein, ant'semit. - Men jeg er ikke anti-semit, sagde den forbausede Impressario. - Det har jeg heller ikke paastaaet svarede Zadora, jeg sagde ante-semit - forhenværende Semit.

Det var i de bevægede Dage i Berlin, November 1924, da man midt i Stabiliseringskaoset havde Toppriser og Hungersnød. Folket knurrede, - snart blev en Kolonialhandler plyndret hist, snart en Fedevarehandler her. En Dag hastede Zadora, der havde været ude at trække frisk Luft paa en Spadseretur, med lange, nervøse Skridt hjemad. Da han kom ind i den Gade, hvori han selv boede, opdagede han, at alle Butiksdørene var lukkede og Vinduerne stængede med Skodder. ,,Hvad skal det betyde?"" spurgte han ængstelig sin Urtekræmmer, der kikkede forsigtigt ud af Vinduet paa anden Sal. ,,Jo, vi har faaet Telefonbesked om, at Plyndringsbanden rydder alle Butikkerne i Kantstrasse, en Fedevarehandler er dræbt og 2 Butiksdamer er haardt saarede, og nu kommer de herover til vor Gade"".

I næste Øjeblik kunde de se, over to hundrede udhungrede og lasede Mænd storme gennem Gaden forfulgt af ridende Politi, og Zadora bemærkede til sin Rædsel, at et Par af dem løb ind i Porten, hvor han boede, og lidt efter bankede det voldsomt paa Køkkendøren. Zadora blev bleg og sved - Angstens Sved. Det bankede voldsomt - en Gang til - endnu voldsommere, og endnu en Gang med infernalsk Kraft. - Saa blev alt stille. -Man ser en sort Næse titte frem under Flygeltæppet, det slaaes til Side, og lidt efter lidt kommer hele Personen, Michael von Zadora - krybende frem fra sit Skjul under Flygelet, og slæber sig hen til Sofaen, hvor han udmattet og lettet synker sammen. - Saaledes tilbringes det næste Kvarterstid, da banker det pludselig igen paa Køkkendøren. ,, Det holder jeg ikke ud - jeg aabner Døren." - - ,, Det var da mærkeligt, at De ikke kan aabne"", siger Konen, der staar udenfor, ,,Nu har jeg staaet her i over et Kvarter og banket og dundret pas Døren, og ikke en Sjæl lukker op før nu; men det er forresten den naadige Herres Kravetøj jeg skulde aflevere, det bliver syv Billioner otte hundrede Milliarder ialt. - Mange Tak! Farvel. - Og dermed opløstes Dramaet"".

Årgang 1/1926, nr. 08