Et par ord om Aksel Agerby som formand

Af
| DMT Årgang 10 (1935) nr. 03 - side 65-97

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

ET PAR ORD OM AKSEL AGERBY SOM FORMANDGENERALFORSAXILINGEN, der i 1929 valgte Aksel Agerby til Formand for »Unge Tonekunstneres Selskab«, som Foreningen dengang hed, har paa det daværende Tidspunkt næppe været helt klar over, hvilken Mærkepæl der med dette Formandsvalg blev sat i Foreningens Historie. Ved sin Tiltræden som Formand var Agerby ikke synderlig kendt blandt Medlemmernes Skare, - kun indenfor Bestyrelsens snævre Kreds havde man, i de Aar han i Forvejen havde siddet som Medlem af denne, været paa det rene med alle hans fortræffelige Egenskaber, som man, naar man fik ham valgt som Formand, regnede med vilde komme til deres fulde Ret.

Ser man paa Foreningens Trivsel i de Aar, Agerby har været dens Leder, hæfter man sig først og fremmest ved de to store ydre Begivenheder, nemlig Sammenslutningen med »Ny Musik«, hvorved Foreningen blev- dansk Sektion af det internationale Selskab for ny Musik, samt senere Samarbejdet med »Dansk Koncertforening«. -Yderligere er der under Agerbys Formandsskab, skabt et af Foreningens største og vigtigste Aktiver, nemlig Orkestret, hvis Tilblivelse og Trivsel - parret med de mange unge Musikeres Offervilje og idealistiske Begejstring - skyldes Agerbys aldrig svigtende Initiativ, samt hans Evne til altid at kunne skære igennem Vanskelighedernes talstærke Skare for med et sikkert og stædigt, Greb at føre Tingene netop derhen, hvor han vil have dem, noget der kun kan lade sig gøre, naar man, som han, sidder inde med store administrative Evner og en urokkelig Tro paa, at den Vej, der slaas ind paa, er den rigtige. Hvor mange kender ikke hans: »Næh, hov! Stop!!« naar man i en Forhandling er ved at komme lidt for langt ud i Periferien!

Mottoet over Agerbys Virksomhed som Formand kan i det store og hele siges at være dette: at give Ungdommen en hjælpende Haand (vel at -mærke den Ungdom, der har Talent!), og talrige er de unge Musikere, der hos ham har søgt og faaet Raad og Vejledning, og ingen glæder sig mere end han, naar Ungdommen med eller uden hans. Hjælp kan faa, en retfærdig og tiltrængt Medgang.

Dette er Agerbys store og uvurderlige Gode og det, der gør ham til den fremragende Formand, han er, at hans Indsats for Foreningen er ganske uegennyttig, - og hans Indsats er stor og god - til Gavn og Fremme for dansk Musik, dens Udøvere og Skabere, det være sig baade af ældre og yngre Aargange. Hans Dispositioner er alle præget af at skulle tjene Foreningen og derigennem Medlemmernes Interesser, -- intet Under derfor, at Medlemmernes Antal i Agerbys Tid stadig har været i en saa glædelig Vækst. Derfor kan man paa Foreningens 15 Aars Dag se Fremtiden lyst imøde og udtale Haabet og ønsket om endnu i mange Aar at se Agerby paa Foreningens Formandsplads. Han vil altid vedblive at være ung med de unge.

Flemming Weis.

Som den af den yngste Generation, der længst har samararbejdet med Aksel Agerby i Bestyrelsen, føler jeg Trang til at uddybe Flemming Weis' Ord om hans Indsats for de unge, idet jeg gennem et næsten dagligt Samarbejde har haft Lejlighed til at se hans varme Interesse og uegennyttige Arbejde for alle de unge.

Agerbys Styrke og Betydning ligger i, at han ikke forsøger at optræde som Fører i direkte Forstand, men gør det, efter min Mening baade større og sjældnere, at han sætter sin Personlighed, sin Kraft og Klogskab ind paa at hjælpe de unge til at udvikle sig, at finde sig selv; enten det er som skabende eller som genskabende Kunstnere. Ud fra det Synspunkt, at »Det unge Tonekunstnerselskab« ikke skal afgøre, hvad eller hvordan det nye- skal være, søger han at give alle dem, der arbejder for Musikkens Videreførelse, en Mulighed for at prøve og bruge deres Kræfter. Jeg har endnu aldrig oplevet, at han har afvist nogen, der virkelig vilde sætte et Arbejde ind for en eller anden Idé; for ham er det ikke afgørende, om det stemmer overens med hans egne Anskuelser. Naar blot han føler, at der ligger Overbevisning og Idealitet bagved, er han altid med. For Agerby vil det unge, og fremfor alt - at de unge skal ville det unge. Og ingen er ivrigere end han for at faa flere og flere til at deltage aktivt i Foreningens Arbejde.

Agerbys Betydning for os unge kan næppe overvurderes, og den faar et videre Perspektiv ved hans anden store, Interesse: dansk Musik. Udenfor Foreningens egne Koncerter og Samarbejdet med »Dansk Koncertforening« skal jeg blot pege paa Thorvaldsens Museums Folkekoncerter, der, takket være ham, er blevet en Propaganda for dansk Musik, som forhaabentlig vil faa større og større Betydning ved at henvende sig til et andet og bredere Publikum end Foreningens eget. Hans Indsats for dansk Musikliv bliver mangedoblet ved, at han vænner os unge til at tage Arbejdet for dansk Musik op, ikke blot som Pligt, men som Lyst og Selvfølgelighed.

Jeg vil haabe, at vi, der nu er unge, maa se Agerby vedblive at være Leder og Samlingspunkt for de yngste, selv naar vi ikke hører til dem længere. Han har nemlig den sjældne Evne til at være ung ved at arbejde for det unge i andre. Og vi bør takke ham ved at støtte og hjælpe ham og ved at arbejde videre i hans Aand.

Johan Bentzon.

Årgang 10/1935, nr. 03