Retningslinier for Det unge tonekunstnerselskab

RETNINGSLINIERFOR DET UNGE TONEKUNSTNERSELSKAB

Det er maaske naturligt, om Bestyrelsen for DUT i Anledning af den femten Aars Periode, som nu er tilbagelagt, kaster Blikket fremefter og overvejer, hvilke nye Opgaver det maatte være Foreningen nærliggende at tage op, og hvilke af de allerede iværksatte Arbejder der trænger til yderligere at fortsættes og udbygges.

Det har altid været de skiftende Bestyrelsers grundlæggende Princip i videst muligt Omfang at være i 'den nøjeste personlige Kontakt med Foreningens Medlemmer og disses Interesser. Det har saaledes til enhver Tid ligget Ledelsen paa Sinde at give sig i Kast med Gennemførelsen af saadanne Planer, som man har fundet det gavnligt for Medlemmerne at iværksætte.

Som en selvfølgelig Konsekvens heraf har Ledelsen ligeledes stedse haft den indre Fornyelse for øje og til Stadighed søgt at drage unge og friske Kræfter ind i det positive Arbejde for Foreningen. Enhver Henvendelse til Bestyrelsen om Ændringer eller Forbedringer i bestaaende Tilstande er altid blevet og vil ogsaa i Fremtiden blive mødt med vaagen Interesse. Man har bestræbt. sig for at imødekomme ethvert rimeligt Krav, som kunde gavne Helheden, det vil ikke alene sige Foreningens Medlemmer, men hele det danske Musikliv.

Som en af de Opgaver, der senest er blevet taget op, maa saaledes nævnes Planen om Dannelsen af et Musikraad, der nu staar umiddelbart foran sin endelige Virkeligørelse - vel ikke helt i den rene Form, som fra vor Side var ønsket, da'vi rejste Spørgsmaalet - men vi haaber i den Ordning, der nu søges genneffiført, at se Begyndelsen til en for vort Musikliv gavnlig Institution, hvis væsentligste Fortrin skulde blive dette, at man herigennem er naaet til at skabe den første Mulighed for den kollegiale Forhandling om alle vigtige Spørgsmaal, som er Forudsætningen for den Enighed udadtil, der alene giver dansk Musiklivs Udtalelser om alle vitale Spørgsmaal Vægt og Styrke overfor Offentligheden.

Da DUT som dansk Sektion af det internationale Selskab for ny Musik er i nært Samarbejde med de Kredse ude i Verden, der specielt arbejder for den nutidige Musiks Sag, er det kun rimeligt, at vi vil fortsætte og udvide dette Arbejde. I disse reaktionære Tider, hvor. den internationale Forstaaelse splittes og ødelægges, føler vi os saa meget mere opfordret til at fortsætte et frugtbart Samarbejde, og det kan sikkert foreløbig bedst ske ved, at de forskellige Sektioner udveksler Programmer med deres Landes Musik og sørger for, at denne bliver o Pført.. Vi har f. Eks. Forhandlinger i Gang om saadanne Programudvekslinger med Jugoslavien, Polen og østrig. Der vil sikkert ogsaa være en Mulighed for ved Forhandling med Radioen at faa arrangeret Udvekslingskoncerter med de respektive udenlandske Radiofonistationer. Vort Selskab har altid arbejdet.i nøje Forstaaelse med den danske Statsradiofoni, fordi det i Radioen har set en mægtig Kulturspreder indenfor Musikens Omraade, og vi har da ogsaa den Glæde, at Radioen har fremført. mange Programmer paa vort Forslag.

Gennem et nærmere skandinavisk Samarbejde haaber vi at naa til Forstaaelse mellem de beslægtede nordiske Folk, og Tidspunktet hertil skulde synes særlig gunstigt, da Norden for Tiden kunstnerisk set staar meget højt.

Det maa overvejes at finde en ny Form for Koncerter, saa Publikum igen maa faa Lyst til at høre, levende Musik. Gennem Orkestrets Arbejde har vi præsenteret, unge Dirigenter paa saavel egne Koncerter som i Samarbejde med Dansk Koncertforening, og de unge Komponister har ikke som tidligere maattet. vente længe paa at faa deres Værker opført; for manges Vedkommende var Blækket næppe, tørt, før Partiturerne blev antaget. Vi har ønsket at vise, at vi efter Evne. vil forsøge at skifte Sol og Vind lige - nyt og gammelt -, men vi ønsker ogsaa at afslaa enhver Akkord, ethvert Kompromis og enhver Opportunisme.

Vi vil søge Statens Støtte -- og blive ved at søge den, til vi faar den. Men Bevidstheden om, at vi til Dato har klaret os selv, giver os Udholdenhed og Tro paa vor Sag, at varetage skabende og udøvende Kunstneres Interesser i Danmark.

Uden Bevidstheden om, at en Organisation som DUT allerede har haft sin store Betydning for dansk Musikliv, og uden Troen paa, at vort Selskab ogsaa fremtidig -vil komme til at staa overfor vigtige Opgaver, af hvis rigtige Løsning dansk Musiklivs Trivsel i de kommende Aar i vidt Omfang vil afhænge, vilde der ingen Mening være i at fortsætte ind i en ny Periode af Selskabets Tilværelse. Vi betragter derfor de 15 Aar som en Begyndelse og de opnaaede Resultater som et Grundlag, det er Umagen værd at arbejde videre paa, og vi mener at have fundet en Bekræftelse paa denne Anskuelse i den stigende Tilslutning fra alle Kredse, som vort Selskab kan mærke, og den voksende Indflydelse, DUT har faaet, paa stadig flere Omraader.

Fra en ringe Begyndelse er DUT vokset op til en stærk og nyttig Organisation, der indenfor sit Arbejdsfelt sammenfatter saa betydende Opgaver, at vi mener at turde sige, at der netop nu i særlig Grad er Grund til at se Selskabets fremtidige Arbejde i Møde med det bedste Haab om gode Resultater.

Aksel Agerby. Johan Bentzon. Sverre Forchhammer. Herm. D. Koppel. Bjørn Møller. Gerhard Rafn. Knudåge Riisager. Henry Skjær. Flemming Weis. Waldemar Wolsing.