Bemærkninger til Jørgen Bentzon

BEMÆRKNINGER TIL JøRGEN BENTZON

Det ligger fjernt fra mig at ville frakende hr. Jørgen Bentzon evner som polemiker, men denne gang synes han dog at have begaaet nogle fejl. Det er to gode gamle polemiske kneb at tillægge modstanderen enten profetiske evner eller personlig usikkerhed, men man maa ikke gøre det sam.tidigt. Hvordan kan man paa een gang være profet og usikker? Profeter har dog lige siden det gamle testamente været drønende sikre paa det de sagde. Profeter tvivler ikke. Men vi, der venter os noget af jazzen, er naturligvis usikre, dog ikke mere end at vi, efter at have diskuteret sagen, mener at der er sandsynlighed for, vi har ret. Og det er det, jeg har argumenteret for i min artikel. Jeg haaber virkelig ogsaa for hr. Jørgen Bentzon, at han er lidt i tvivl om rimeligheden af det fremtidspers pektiv, han udk;É~stede i DNIT 1933, side 239-42.

Hr. J. B. taler flere gange i sit indlæg om en »konsekvent afindividualisering«, som om jeg skulde have taget til orde for noget saad""ant. Tværtimod. Der var ~o netop tale om en musik, hvor. de udøvende gennem improvisation faar lejlighed til at udfolde deres individualitet, indenfor den foreliggende kollektive ramme, saaledes som vi i øjeblikket ser det i de smaa. jazzensembler. I den europæiske musik derimod, fra Beethoven til Bentzon, er det kun komponisterne, de enkelte, der faar lov at ud

folde sig. Det er denne individualisme, der er taget afstand fra.

Det er egentlig en misforstaaelse, at hr. J. B. overhovedet har imødegaaet min artikel. Ganske vist har jeg selv været skyld i det, fordi jeg ikke nærmere præciserede begrebet »de yngre komponister«, hvormed jeg ikke saa meget sigtede til J. B.s generation som til den, der er fulgt efter. Som det fremgik af J. B.s indlæg var vi i virkeligheden enige om principielle ting: bort fra artisteriet, mod folkelige musiceringsformer uden popularistisk præg. Jeg synes det er en værdifuld indsats, J. B.s generation har gjort som talsmænd for disse principper., Men hvem af den efterfølgende generation har -fortsat ad den vej? Det har for alvor kun - foruden Otto Mortensen - Bernhard Christ'ensen, og jazzbevægelsen gjort, mens de øvrige stadig i højere eller mindre grad driver rundt i artisteriet. Og det er de sidste, der bliver taget ved haanden. De andre faar lov at eksistere.

Jeg omtalte i min artikel den nedladenhed, hvormed de »yngre komponister« affærdiger jazzen. Som glimrende eksempel, herpaa foreligger nu hr. J. B.s. vittige sammenstilling af ordene »hot, snot og swing«. Den dybere sammenhæng kan selv jeg, der dog er transcendental tænker,~, ikke finde ud af.

Sven Møller Kristensen.