Fr. Schnedler-Petersen

Af
| Årgang 10 (1935) nr. 07 - side 167-167

FR. SCHNEDLER-PETERSEN

SCHNEDLER-PET'ERSENS livsindsats tilhører tiden før radioens sejr. Nutidens helt unge vil måske derfor savne forudsætninger for helt at forstå den enstemmige hyldest, der nu fra alle sider møder Schnedler-Petersen ved hans tilbagetræden fra mange års dirigentvirksomhed. Koncertlivet var dengang at ligne ved et soltørret land, hvor kun sjældent en enkelt dråbe ny orkestermusik kvægede de unge, tørstende sjæle; når endelig en sådan himmerigsgave blev sendt os, var det i 5 af 10 tilfælde Schnedler, der stod for uskænkningen. Det skal ikke forties, at der var forskellige grunde, deriblandt også økonomiske, der gjorde, at gengivelsen af disse ny og vanskelige værker mangen gang kun blev skitsemæssig, men netop derfor fortjener Schnedler tak, fordi han, trods alt, gav den ny musik og de unge en rigelig plads i sine programmer. Selv husker jeg med taknemmelighed de gange, jeg som purungt musikbegærligt menneske cyklede fra Tisvilde til København for at høre et nyt eller sjældent spillet værk i Tivoli. Den musikglade alsidighed, Schnedler lagde for dagen i sine programmer, fremelskede hos os unge en alsidig musikforståelse, som jeg netop i den nuværende brydningstid regner for mit værdifuldeste musikalske eje. Palækoncerternes og tivolisymfonikoncerternes Schnedler vil ikke blive glemt.

Gunnar Heerup.