Mekanisk musik

MEKANISK MUSIK ved Jilrgen Balzer

The Mo Zart opera societg, vol. I: »Le nozze di Figaro«. (6 HMV-plader å 6,50 kr.).

I England tager de såkaldte »societypublications« nu et stærkt opsving. Op-, tagelser, der er så kostbare, at selskabet ikke tør hære den økonomiske risiko, sikres gennem tegning af et tilstrækkeligt antal sub-skribenter, og ud over dette antal presses så nogle plader (5- 700 serier), der bringes i handelen til sædvanlig pris, kun med den klausul, at pladeantallet i serien (gerne 6-8 plader) skal aftages samlet. Sådanne societies har publiceret Haydns kvartetter, Beethovens sonater, Hugo Wolfs sange, Sibelius orkesterværker o. m. a.

I maj 1935 dannedes et »?,,Iozart opera society«, der har til formål at fæstne på pladen de mønstergyldige opførelser, som Fritz Busch med assistance af de bedste kunstnere af alle nationer leder i Glyndebourne.

Den foreliggende serie (i et smukt album med textbog med partitur- og klaverudtogshenvisninger) omfatter de store ensemble-scener af »Figaros bryllup«. Medvirkende er bl. a. Roy Henderson, Audrey Mildmay, Aulikki Rautawaara, Willi Domgraf-Fassbaender, Luise Hellezgruber. Det siger sig selv, at en sådan medvirkning stemmer forventningerne højt. Det er da også blevet en serie, der uden betænkning kan for synes med de tre stjerner. Først og fremmest fordi Fritz Busch her overgår sig selv. Vi kender ham jo' fra torsdags-koncerterne som en. fremragende Mozart-dirigent, men med alt hvad han der har præsteret in mente, er dette endnu bedre. Hans humørfyldte frasering af de små motiver, hvormed orkestret kommenteter handlingen, er alene en oplevelse. Hans udformning af 2. og. 3. akts finaler er gjort med en myndighed og indsigt, der lader Mozarts berømte ensembleteknik træde tydeligt frem. Her at fremhæve de enkelte medvirkendes fortjenester vildd føre for vidt. Det skal kun siges, at de alle synes at have samlet sig om den tanke at forherlige Mozart. Ingen primadonnanykker, ingen dominering på andres bekostning, kort sagt fuldendt ensemblestil. Hvad det tekniske angår er indtrykket ved gengivelse på en god elektrisk grammofon adskilligt bedre end den bedste radio-transmiss~on.

Schubert: Symf0n7 n O. 5, b-dur. (Pol. 95402-04 å 6,50 kr.).

Den 5. symfoni er den gladeste, mest ubekymrede af alle Schuberts 8 (eller nu er det vel 9) symfonier. I ydersatserne og menuetten en værdig efter

kommer af Mozart, kun andantens lyrik og btedere anlæg minder os om c-dur og h-moll, symfonierne. - Berliner filharmonikerne under Jascha Horensteins ledelse giver værket alt hvad der tilkommer det, en smule urenhed i træblæserne fraregnet. 6. pladeside optages af ouverturen til »Tvillingbrødrene«, et af Schuberts ubetydeligere værker.

Musikspørgsmål:

Svar til- -»H. 0.«: De spørger om optagelser af større værker af Poulene, Honegger og Milhaud. - Af Francis Poulene existerer der en Aubade, concerto choréographique pour piano et 18 instruments. (Col. LF 33-35) og den hos Wilh. Hansen trykte trio for ' klaver, obo og fagot (Col. L 2223-24). Af Honegger: Pacific 231. (HNIV. D. 2030) Rugby (MNIV. W. 1015), Strygekvartet (Col. D. 13049-52), uddrag af Judith (Col. D. 15240-41). Af Darius Milhaud findes de tre »Opéras minutes« (Col. D. 15137-39) uddrag af Oréstie d'Eschyle (Col. D. 15242-43) La création du monde (Col. LFX. 251-52). Ingen af de nævnte plader har foreligget til anmeldelse. Adskillige af dem er af nyere dato.