Opmuntrende Kendsgærninger

Af
| DMT Årgang 10 (1935) nr. 08 - side 209-210

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition S-annonce

Annonce

Køb en annonce hos Seismograf

OPMUNTRENDE KENDSGÆRNINGER

Domkantor Emilius Bangert har i medlemsbladet for dansk organist- og kantorsamfund af 1905 skrevet en artikel om Albert Schweitzer i anledning af hans 60-års fødselsdag, hvori han bl. a. skildrer hans stilling i orgelspørgsmål og gør en idealistisk, men kraftig og utilsløret propaganda for den af ham fremelskede orgeltype: Silbermann-Cavaillé Coll-Schweitzer-Bangert Frobenius. Måske kunde det synes upåkr«ævet at slå så stærkt til lyd for et allerede overvundet standpunkt, men den opmærksomme læser, der kender domkantorens optræden i orgelsager, forstår så godt hans trang til at finde udtryk for en opsummeret taknemmelighed, idet han jo med egne ord betegner venskab med Albert Schweitzer som »et af dem, man skriver på sit livs aktivside med højt ciffer.«

* Der er flere videnskabeligt interesserede læsere, der i den senere tid har savnet professor Erik Abrahamsens navn i denne rubrik. Men, ærlig talt, kære læser, kan De se det opmuntrende i kendsgærningen om »musikvidenskaben«? * Hvilke andre kunstarter er i besiddelse af kritikere med en så dybtgående viden, en så indtrængende kunstnerisk forståelse som netop musikken? Man behøver blot at læse en anmeldelse som fx. Kai Flors i »Berlingske tidende« af Carl Nielsens 7. symfoni. ~Med sjælden fintfølende f rtolknint,,,sævne i)åviser

protessorenog

han, hvorledes denne symfoni er afklarethedens symfoni i modsætning til

(te tidligere symfonier som nr. 4 »det uudslukkelige« og nr. 5. Man mærker ligefrem gennem anmeldelsens smukke, malende sprog den aldrende Carl Nielsens længsel mod en ro og fred, der ikke er af denne verden. Betydningen af sådanne musikpsykologiske iagttagelser kan ikke vurderes højt nok, selv ikke når man ved, at Carl Nielsen kun har skrevet 6 symfonier, og at det var den første af disse, der blev spillet ved pågældende lejlighed.

. Af et radioforedrag om orkestret og dets instrumenter af magister Kaj Åge

Bruun: når man derefter fjerner,

borteliminerer, de øvrige træblæsere,bliver tilbage clarinetten med sin vio-lette dybde, sit sølverne, lapislazurbl.åmellemleje og den strålende, vidunder-ligt lyse, solglitrende højde. Dens barn-lige, naive, tone, dens mærkelige, exor-

bitante, klangfarve, berettiger til at man ligefrem uddrager, extraherer den af orkestret og sammenstiller, coordinerer den med violaen, en ældre søster til violinen, der kan betragtes som den blonde husfrue, med det let krusede hårbrus om panden, idet hun slår et æg ud på samme, (altså stege-) for at sætte det over ilden til sin sortøjede herre celloens hjemkomst med svigerinden, den lille brunette, violaen ved sin side, og, for at hindre upassende, odieuse, udskejelser, excesser, ledsaget af svigermoderen, la grand-mére, den

tykke kontrabas «

- Komponisten Svend Erik Tarps pro-

duktivitet synes i den seneste tid athave været stærkt i aftagende. Han harsåledes i sidst forløbne uge kun skrevetto nye kammermusikværker og 1,3 or-kesterværk samt nogle sange.. I serien hørebilleder fra dagliglivetudsendtes nylig en undervisningstirnefra folkemusikskolen, under hvilken detselv med den største påpasselighed ikkelykkedes redaktør Aksel Dahlerup at fåindført ret mange ord, da skolens leder,Jørgen Bentzon, benyttede lejlighedentil at fortælle lytterne talrige anekdotero. Ign. Under en kort luft- og kunst-pause så dog hr. Dahlerup sit snit tilat få fremsat spørgsmålet om, hvorvidtdet måtte anses for en fordel, når manskulde blæse blokfløjte, at have under-bid.- I anledning af dagspressens angrebpå hr. Peder Gram, foranlediget vedopførelsen af »Avalon« ved den nor-diske musikuge, kan vi oplyse, athr. Gram

ikke har benyttet sin ,stilling som medlem af radioens programudvalg til at sætte (lette arbejde ind på programmet, da han overhovedet i den omhandlede stilling ikke har noget som helst at skulle have sagt, omend han i og for sig, for så vidt, i nogen grad, i visse situationer, har mulighed for og også ret til, hvis han ønsker (let, at gøre indsigelse mod sådanne anliggender, selv om disse altså ikke angår hans område og det ikke ligger under hans beføjelse at øve indflydelse på emner af den omhandlede art, hvilket ofte vil kunne forekomme, dog at han, naturligvis, sådan set, altid vil kunne

kræve at udøve det sidste, overordnede og afgørende overblik, så at sige: svæve oi;er i)andene; i disse og lignende sager, så længe (le (log ikke falder ind under ,den kategori, som er karakteriseret ved fx. den foreliggende art, og at det derfor ikke kan hebrejdes ham, at han i det foreliggende tilfælde netop ikke har udnyttet sin, iøvrigt uomtvistelige, ret til omtalte svæven over vandene, således at det må slås fast, at han ikke har misbrugt sin stilling, hvilket så meget :rnere vil fremgå af den omstændighed,

at han, for så vidt, 'i og for sig, sådan set, alene kunde have undladt at nedlægge protest dersom en sådan undladelse havde været teknisk mulig i et tilfælde hvor han, som allerede skildret, udelukkende har været berettiget til at fastholde den allerede tidligere omtalte og for ham meget naturlige, svævende

tilstand.Pebberfuglen.