Göteborg nye koncerthus

Af
| DMT Årgang 10 (1935) nr. 09 - side 232-233

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Pulsar Festival 2020

Annonce

Edition s

GC5TEBORG NYE KONCERTHUS

Det var en fuldstændig drømmeagtig Følelse, jeg blev grebet af, da jeg om Aftenen den 4' October traadte ind i den store Koncertsal i G6teborg nye Koncerthus. Med et forunderligt jævnt fordelt gyldent Skær lyste. fra alle Sider Rummets æggegule Sykomorflader. Jeg har aldrig tænkt mig Muligheden af en saa ejendommelig Virkning. Det var, som om man var kommet ind i en Kæmpeviolin og saa op mod det skønt hvælvede Dæk. Ingen Steder fandtes skarpe Kanter; i blødt afrundede Sammenføjninger fortsatte Væggenes Sideflader ud over Loftet, saaledes at der opstod en enestaaende kontinuerlig Materialvirkning. Det viste sig ved de Pressebille(ler, der blev taget paa Indvielsesaftenen, at det er umuligt at faa nogen fotografisk Gengivelse af (lette mærkelige Rum. For den fotografiske Plade er Rummet uden Grændser, fordi Grændserne netop er Lyskilden selv. Men for os, der saa med Menneskeøjne paa denne helt nye*Bygningsform, frembragte Lysvirkningen derimod netop en Spænding; man bogstavelig talt saa, at Rummet var stemt som en Sangbund, og at den svageste Tone maatte faa det til at klinge. Det viste sig ogsaa at være rigtigt nok. Dette Mesterværk af kunstnerisk Fantasi og akustisk Beregning var netop en Sangbund, der paa

hidtil ukendt Maade lod Tonen klinge frit og levende. - Med en Kuldegysen tænkte man paa Stærekassens tørre og fantasidræbende Akustik.

Arkitekt Nils Einar Eriksson har paa G8ta Plats skabt en monumental Bygning, som vi savner Magen til her i Danmark. Den er skabt med lykkelig Frihed til helt at tjene sit Formaal uden smaalige Hensyn til Omkostningerne. Der er bygget godt, nyt og smukt. Koncerthuset har kostet 2% Million Kroner, men staar ogsaa som et Minde om svensk Kunnen i vor Tid, naar vi ikke

er mere. -

I Nils Einar Erikssons Koncerthu.,; mødes Klassik og Nutid paa den lykkeligste Maade, medens Romantikken kun lever i Koncertsalens mystiske Lysvirkning. Og saaledes er vel ogsaa Rollerne fordelte i den Musik, (ler i Fremtiden skal spilles i dette Hus. Men saadan var Rollerne ikke helt fordelte i Indvielseskoncertens Program. Klassisk er i Sandhed Fr. Berwalds Symfonie sin~ guliére, men moderne i sin Aand er Stenhammars »Sången« ingenlunde. Det føltes som en Mangel. For denne nye Koncertsal er ikke bygget for den ',Musik, som blev skrevet i Romantikkens~ Forfald, men for en stærk og liniestræng Musik af i Dag.

Nu ledes G,5teborg Orkestret af Tor Mann, en Dirigent af det store Format, (ler sikkert vil føre Gåteborgs Musikliv til nye Højder. Hans Direktion af Berwalds Symfoni var uovertræffelig. Vi savner herhjemme, saalænge ingen har Tid til at interessere sig for Hartmanns anden Symfoni, et Værk fra denne Tidsperiode, der paa. denne Maade repræsenterer Nationen i den internationale Musikskaben. Berwald var jo en mærkelig Dobbeltnatur, der dels skrev sine Symphonier. og sin af Samtidens Mendelssohnmode ~anske upaavirkede Kammermusik og dels lavede en Programmusik af tidsbunden Art med drabelige Titler, der vel nærmest stammer ned fra Beethovens »Wellingtons Sieg« og dermed fra det 18' Aarhundredes mærkelige Tonemalerier. Naar man nu hører, hvor levende og ny Symplionie singu Mére virker, hvor stærkt dens Finale er i Pagt med vor egen Tid med sin skarpe Rytmik og klare Stemmeføring, saa maa.

man haabe, at Tiden paa lignende Maa-de vil bevare Værdierne hos en Stenhammar og lade Glemselen dække.det. overflødige. Stenhammars Kantate erikke noget inspireret Værk. Trods alle. Forsøg paa at tage de store Opsving, som Ture Rangstr,5ms Tekst forlanger, tynges Værket til Jorden netop af denne altfor poetiske Tekst, hvor Digteren intet levner Komponisten at sige. Der-. for er Yærkets Højdepunkt ogsaa. det store symphoniske Indskud mellem første og anden Del, medens Komponisten i Korene ser sig fortvivlet omkring ogkaster paa Baalet alle mulige Ideer og* Effeeter uden dog at faa, det til at-flamme. Værket omfattes med Beundring og Agtelse i Sverrig, men vil sikkert aldrigkunne trænge udenfor Landets Grændser. Men fremført blev det med uforlignelig Festivitas, saaledes at hele Kon-certen fik det ekstraordinæres Præg.

Richard Hoi)e.

Årgang 10/1935, nr. 09