Folke- og skolemusik, 1. årgang

Af
| Årgang 10 (1935) nr. 10 - side 251-255

FOLKE- OG SKOLEMUSIK, I. AARGANG

AF POVL FLEDELIUS'

Folke- og Skolemusik, I. Aargang 1934-35, udgivet af en Udgiverkreds med Mogens Wåldike som Formand. Redaktionskomité: Rudolf Grytter, Gunnar Heerup, Jens Peter Larsen. København, Wilhelm Hansens Musikforlag. Pris 10 Kr.

FOR dem, der har fulgt de senere Aars Udvikling, er det klart, at der herhjemme er sket et meget betydeligt Fremskridt inden for Musiklivet. Det er forlængst et anerkendt Faktum, at Musikliv og Koncertliv ikke hører ubrydeligt sammen: ogsaa uden for Koncertsalene - i Skole, Hjem og folkelige Kredse - er Musikken blevet en Kilde til Glæde og Nydelse, for mange Ikke-Musikere ligefrem en Livsfornødenhed; og utvivlsomt vil denne vaagnende Musikinteresse efterhaanden vokse sig stærk og brede sig ud over Landet, indtil den paa afgørende Maade gennemsyrer de fleste Lag af vort Folk.

En af de mange Faktorer, der har bidraget til at bygge vort Musikliv op, er en betydelig Udgiver- og Komponistvirksomhed, der i de sidste seks Aar har fundet.-Sted med--særligt -Henblik paa Folkeog Skolemusik. Allerede Carl Nielsen og Thomas Laub begyndte at skrive folkeligt. Epokegørende var i saa Henseende »En Snes danske Viser« (1915-17), og Dansk Kirkesang (1918) ; de to Tendenser, der her gjorde sig gældende (den verdslige og den kirkelige) blev senere samarbejdet i Folkehøjskolens Melodisamling, et for sin Tid radikalt Værk, der samlede og udgav de bedste danske Sange i sunde og gode Udsættelser. - Et særligt, Opsving kom imidlertid med Fritz J,5de Bevægelsen. Man opdagede Værdien ved den selvstændige Udøven af Musik (selvom den var nok saa amatørmæssig) ; man erkendte, at der i en forfærdende Grad savnedes Materiale, der paa een Gang var musikalsk værdifuldt og svarede til Amatørers Ydeevne, og man begyndte derfor ihærdigt at komponere og nyudgive saadant Stof. Denne Bevægelse blev omplantet til Danmark af Jørgen Bentzon og Finn Høffding, og gennem Dansk Musiktidsskrift kan man fra 1929 nøje følge Udviklingen. 1929-30 udkom de to Skolesangbøger »Gymnasiesangbogen« og »Tres danske Kanoner« ved Hakon Andersen og Finn Høffding. De blev af uvurderlig Betydning for dansk Musikliv, idet de afhjalp et stort Savn, og fordi deres Eksempel snart blev efterfulgt af andre. Lidt senere kom den nye Sangplan for Københavns Kommuneskoler, der bevirkede Udgivelsen af flere nye Skolesangbøger. - Et heldigt Symptom var det ogsaa, at Komponisterne selv begyndte at give Bidrag til Skole- og Amatørmusik, f. Eks. Bentzon, Høffding, Otto Mortensen og nu til sidst Karl S. Clausen med hans storstilede Forsøg paa at skabe en dansk Skoleopera efter Kurt NVeills Mønster.

Det kanikke stærkt nok pointeres, hvor afgørende det er at faa tilvejebragt god Musik til Brug for Amatører. Jeg fristes til at h.,,,--cvde, at Fremskaffelsen af saadant Materiale er den vigtigste Forudsætning f or et velorganiseret Arbejde i Folke- og Skolemusik og derved for Væksten af vort Musikliv. I saa Henseende har vi særlig Grund til at gl,,-t-,de os over indeværende Aar, hvor mange gode Samlinger og Værker med det specielle folke- og skolemæssige Formaal har. set Dagen~ Lys (Clausens »Klokken«, Bentzons Koncertino for Violiner, Gy-rnnasiesangbogens Tillæg I samt Jørgen Jersild og Otto Mortensens Korskole I). Det er da ogsaa i denne Sammenhæng,vi. skal betragte Samlingen »Folke- og Skolemusik«, som just i denne Maaned- har afslut2 tet sin første Aargang med Hefte 10.

»Folke- og Skolemusik (F & SM) er en Samling af Musik til Brug for Skoler, Seminarier, Højskoler, Korforeninger, Folkemusikskoler o. I. F &, SM udkommer i Tidsskriftforin i normalt ti Maanedlige Hefter og indeholder ca. 120 Sider Musik for vekslende Besætninger.« Den Musik, der optages, »vil ikke blive udførelsesma,,ssig vanskelig eller Musik, der kræver stort Opbud af musikalske Virkemidler«; inen'det vil blive »god Musik fra alle Tider, i alle Stilarter og for all~, Besa-Aninger. . Særlig Væ-gt vil der blive lagt, paa at fremskaffe gode danske Tekster til udenlandske Korværker«. - Disse Udtalelser, der er hentet fra Bestillingssedlen paa F & SM viser tydeligt Tendensen. Formaalet ligger ganske i Linje med de sidste seks Aars Bestræbelser paa at skaffe Stof til Skoler og musikalske Institutioner og saaledes »gennem praktiske Musikudgaver at højne det danske Folks Musikkultur«. Tanken er altsaa saare god; vi skal nu blot undersøge, om ~Udførelsen svarer til Formaalet og hvilken Levedygtighed vi deraf kan spaa Foretagendet.

Lad os allerførst konstatere, at der har hersket en utilladelig Uor(len i Redaktionsvirksomheden. De ti Hefter som skulde koinine i Løbet af et Aar (fra Aug. 1934 til August 1935) er først nu afsluttet, dvs. ined næsten fire Maaneders Forsinkelse. - Endvidere er den oprindelige Plan med Hensyn til Nuinrenes Indhold og Rækkefølge blevet temnielig stærkt ændret. Ikke alene er Numrene koniniet i en anden Rækkefølge end den oprindeligt projicerede; men et Værk, som vi i al Stilhed havde glædet os til hele Aaret (Caldaras Kirkesonate) kom slet ikke; til Gengæld blev vi pludselig overraskede med et Værk, -vi aldeles ikke havde ventet (nemlig Bentzons Smaasange og Kanoner) . - Vi forstaar ineget vel, at der for en Redaktion kan opstaa mange Vanskeligheder, der kan tilvejebringe en saadan Uorden. Men samtidig maa vi dog gøre opmærksom paa det skadelige deri,. da mange Korledere lægger deres Dispositioner ved Aarets Begyndelse, inaaske netop under -Hensyntagen til de planlagte Hefter.

. Ser vi imidlertid.bort fra den kritiserede Uorden, er der mange Ting at glæde sig over. Alsidigheden i Tider og Stilarter er opnaaet, idet Udgivelsen omfatter Sange af Aagaard, Bentzon, Ring (nulevende danske), Carl Nielsen, Thomas Laub (-nyere danske Komponister), Mogens Pedersøn (ældre dansk), Händel, Schulz (ældre tyske) samt danske Folkeviser, og Sange fra det 16. Aarhundrede. ~-- At der er lagt Vægt paa god Musik, er o gsaa tydeligt, idet der i hvert Hefte findes Sange, der er musikalsk fuldkomne, og som det er en Berigelse at arbejde med. - Hvorvidt Kravet til det folkelige, udførelsesmæssigt lette er overholdt, kan jeg bedst afgøre ved en Omtale af de enkelte Hefter. Givet er det, at visse Ting kræver temmelig stor Træning (nogle Laub-Sange, Håndels Klage af Samson) ; men jeg er tilb,øjelig til ogsaa. her at prise Alsidigheden: der findes Sange, der kan læres. af ganske utræned,e Kor; og selv de sværeste Sange kan læres af Skoleelever og Amatørkor, -der gennem deres Leder har erhvervet sig en vis Dygtighed. - Ogsaa paa anden Maade er F & SM anlagt ined et praktisk - Formaal for øje. Der er ikke (som ofte. tidligere) lagt ensidig Vægt paa firstemmig Korsats. Vi finder alle Udsættelsesmaader fra Tostemmighed til Fir- og Femstenimighed, undertiden, for blandet Kor, undertiden_ for lige Stemmer; i nogle Tilfælde. a cappella, i andre med Tilsætning af Instrumenter. I de fleste Sange er Satsen rent kormæssig; i tre større Værker - Händel, Schulz, Ring - findes

en Kombination at Kor, ~,Solister og Instrumenter. Det er kort sagt en prisværdig Variation, der i høj Grad understøtter Samlingens praktiske Anvendelighed.

M.H.t. de enkelte Numre skal følgende beinærkes:

Første Hefte omfatter Thorvald Aagaard: Sange for tre lige Stenlmer og Sange for blandet Kor. Heftet er en Blanding af godt og ondt. Sangens Fugl for tre lige Stemmer er en lille musikalsk Perle. Det samme gælder den firstemmige Sang: Jeg ser de bøgelyse øer, der er ualmindelig fin og yndefuld i sin Melodilinje. Disse to Sange er en afgjort Berigelse af vor Sanglitteratur. Derimod kan jeg ikke forstaa, hvad vi skal med al den gamle Bragesnak om Loke og Asken Ygdrasil, hvor hverken Tekst eller Musik er særlig tillokkende.

Hefte 2 indeholder otte tresteminige Sange fra det 16. Aarhundrede. Det er yndefulde Melodier med skønne Tekster i en god Oversættelse. Nogle af Sangene er vanskelige; men der findes alle Grader fra det lette til det sva-,,re, saaledes at ogsaa. dette Hefte er en gavnlig Forøgelse af vort Sangstof.

Hefte 3 med Thomas Laubs Salmer og Folkeviser i Bearbejdelse for to og tre lige Stemmer er en værdifuld Samling. Den er oprindelig skrevet til Københavns Drengekor som øvelser i klassisk Korsang.

Lette er disse Sange da heller ikke. Men de ligger dog (erfaringsmæssigt) ikke over et dygtigt Skolekors Ydeevne. - Da der er en Del, der nutildags har vendt sig bort fra Laubs Forsøg paa Folkevisebearbejdelse, vil jeg gerne lægge et godt Ord ind for denne Samling. Hvadenten Udsættelserne er i Stilen eller ej, er de foretaget med en saa fin og gennemmusikalsk Smag, at de derved er hævet over Kritik. Især vilde jeg fremhæve Dronning Dagmar, Liden Kirsten og Marsk Stig med deres smidige Stemmeføring og deres smukke tre- eller firstemmige Højdepunkter.

Hefte 4: Israels Klage af Håndels »Samson« (for Soli, Kor og Or-kester) kan være god til Indførelse i Håndels Kormusik. Dog er derden store Ulempe, at Stykket kræver en Orkesterbesætning, der nor-malt ikke findes paa en Skole. I Indledningen foreslaas som »Nød-hj2elp« en Reduktion til Kor, Strygere, Orgel. Denne Reduktion erimidlertid højst uheldig. Ikke blot medfører den en betydelig klang-lig Forringelse, men vil ogsaa give Anledning til uheldige Arrange-menter. Baade Obo-Gruppen og Stryger-Gruppen er saa væsentlige,at ingen af dem kan udelades. Opgives den ene til Fordel for denanden, sker der altsaa et Tab; bevares de ' be * gge, overførte til Stry-.gere, bliver Resultatet Ensformighed. Værkefkan altsaa i sin origi-nale Form næppe opføres af Amatørkredse. De~ tjener derfor ikke itilstrækkelig Grad det folke- og skolem*æssige Fórmaal og burdemaaske have veget Pladsen for noget mere praktisk anvendeligt.

Hefte 5 indeholder i moderne Notation 12 5-stemmige Satser af den gamle danske Komponist Mogens Pedersøns »Pratum Spirituale«. Det er baade interessant og musikalsk berigende at arbejde med disse Korsatser, der bør finde Anvendelse overalt, hvor man - i det store eller smaa - arbejder med Kirkesang. Udgaven er den bedst mulige ved Knud Jeppesen.

Hefte 6 kan ikke prises tilstrækkeligt. Oluf Rings lille Kantate »Sommerdag i Skoven« for tre Børnestemmer og Instrumenter er yndefuld og melodiøs. Den er lige netop det, man har Brug for i en Skole. Den vil glide ind i Børnene legende og let. Børn og Sanglærere vil prise Oluf Ring for dette lille Værk.

Hefte 7 er 12 gamle danske Folkeviser til at spille og synge, udsat af Finn Viderø. Folkeviserne har i den nye Udsættelse den afgjorte Fordel, at de er lette. I Skolen og andre Stedervil de derfor kunne bruges som Indførelse i flerstemmig Sang. Finn Viderø har selv tilstræbt en Udsættelsesmaade, der i bevidst Modsætning til Laub bevarer Visernes lette og fortællende Karakter. Udsættelserne er utvivlsomt særdeles, dygtigt gjort, og den tilsigtede Karakter er opnaaet. Om man nu foretrækker denne lidt »didaktiske« Skrivemaade eller Laubs mere musikalsk bevægelige Form, bliver vist nærmest en Skønssag.

Hefte 8 indeholder Sange af Carl Nielsen for 3, 4 og 5 Stemmer. Af de 14 Sange er kun 2 i Originaludsættelse ved Komponisten, 2 er ved Oluf Ring, Resten ved .~,,logens W,51dike. Jeg føler mig ikke kompetent. til at bedømme selve Bearbejdelsen, men vil fremhæve, at (ler kan rejses nogen Tvivl angaaende Udvalgets Rigtighed. »De Snekker mødtes« har for mig altid staaet som Idealet af en enstemmig folkeviseagtig Strofe, der virker størst, naar den staar alene uden Tilsætning af Harmonier. Og rrion ikke Carl Nielsen selv har taenkt sig »Morgendug, der sagte bæver« som en graciøs Melodi, der ikke taalte den tunge Belastning af en kormæssig Udsættelse.

Hefte 9. Jørgen Bentzons Hefte (med Smaasange og Kanoner samt et Stykke for blandet Kor, Op. 22) er (trods det uventede) en morsom og værdifuld Samling. Rigtig Bentzonsk er Afsnittet »Pjank«, en Samling humoristiske Kanons, der er aldeles uundværlige i et lystigt Lag. Smuk og monumental er den afsluttende firstemmige Korsats »Vor Skæbne«. Ogsaa den første Afdeling bringer gode Ting, der bør finde Indpas i Skolesangen.

Hefte 10. J. A. P. Schulz' Serenade er tidligere kendt fra en tysk Udgave. Viderø har bearbejdet den i en mere stilrigtig Form. Ogsaa dette lille Værk (der er skrevet for blandet Kor med Instrumenter) vil være en Gevinst for dem, der arbejder med Skolekor og Orkester.

Det er givet, at man kan rette Kritik mod mangt og meget i første Aargang af F & SM. Men jeg ser ikke min Opgave i nogen snæver eller smaalig Kritik. Jeg ser F & SM som et Led i vor Tids Bestræbelse paa at bygge Musikkulturen op ved Fremskaffelse af righoldigt, alsidigt, værdifuldt, Musikstof. Enhver Komponist, Udgiver eller Redaktør, der arbejder ihærdigt, paa en saadan Fremskaffelse, støtter Musikarbejdet og bør selv støttes. Vil man bære Sten til vort Lands Musikkultur, bør man se bort fra de mange sinaatskaarne Detaljer og abonnere paa et Værk, som F & SM. Enhver Leder af et Kor eller Orkester bør holde disse Hefter, bør læse dem igennem, naar de kommer og saa - efter Sit Dersonligge Skón - udvælge hvad han har

Brug for. Ved Udgivelsen er der netop det praktiske, at man modtager Hefter med ensartet, velordnet Stof; finder man da Sange eller Værker, man særlig vil arbejde med, kan man faa dem i løse Blade (10 øre pr. trykt Side). Allerede i Aar har F & SM bragt mange Ting, ,,om vi har været glade for at anvende i Arnatørkor. Det vilde være Synd og Skam, hvis denne Udgivervirksomhed skulde standse fordi ikke tilstrækkelig mange erkender dens paa een Gang praktiske Anvendelighed og kulturelle Betydning. Kun een Ting vilde jeg (foruden en bedre Forretningsorden) slaa til Lyd for: lidt Instrumentalmusik til Brug for Amatørorkestre, specielt for de mange »Violinkor«, der er ved at -,,okse frem paa en Del Skoler og Seminarier.