Ny dansk musik i radioen. Svar til hr. Sven Lunn
NY DANSK MUSIK I RADIOEN
SVAR TIL HR. SVEN LUNN
Hvis Hr. Lunn ikke har faaet andet ud af min Artikel om ny dansk Musik i Radioen, end at jeg har villet mele min egen Kage, burde jeg maaske ikke spilde Læsernes og min Tid med et Svar. Hans Argumenter er dog saa billige at gendrive, og hans Udtalelser en saa mærkelig Blanding af servil Bukken for Radiofoniledelsen, og - for ogsaa at holde gode Miner med Komponisterne
- Udtryk for det samme, som for mig er Hovedsagen, at det ikke bør gaa helt upaatalt' hen.
Tre Gange ytrer Hr. Lunn ønsket om, at Procenten for ny dansk Musik maa bringes til Stigning. Samtidig søger han at bevise, at min Statistik er misvisende, og til dette Formaal undser han sig ikke for at paalyve mig en helt anden Metode end den jeg har anvendt.
Med en Perfiditet som man skal lede længe efter, for at finde Magen dertil i en offentlig Debat,' antyder han at mine stadige Angreb paa Statsradiofonien kun foretages. for at man skal spille mig oftere. Hr. Lunn kan være forsikret om, at jeg af velmenende Venner alvorligt er blevet advaret med den Motivering: at naar jeg beklager mig over at der spilles for lidt ny dansk Musik, vil jeg muligvis opnaa at de andre spilles hyppigere, mens jeg selv maaske til Tak helt blir strøget af Programmerne. Naar jeg trods dette i flere Aar har redet denne min Kæphest, maa man gaa ud fra at mit Maal ligger paa et ideellere Plan, end det af Hr. Lunn antydede.
Dernæst faar vi den overraskende Oplysning af Hr. Lunn, at vi her i Landet ogsaa har daarlige Komponister. Det har vi, som i alle andre Lande. Mit udtrykkelige ønske var jo ogsaa: at man importerede det gode fra Udlandet og lod dem beholde det daarlige. Det var jo dog ingen Ulykke at de udenlandske 3. Klasses Ting blev erstattet af danske Ting paa samme Nivo. Og hvor har jeg skrevet, at det skulde være paa Bekostning af de afdøde Komponister, at Procenten for de nulevende forøgedes?
Den paastaaede Inkonselivens ang.Otto Olsen er ganske * siml)elt falsk Ci-tat. Læst i Såmmenhæng er min Åle-ning tydelig nok: ' Otto Olsen maa gær-ne dirigere egne Værker,'men derfor be~høver han ikke helt glemme sine Kol-leger. '
Jeg hade skrevet en lang Smøre, hvori jeg gør mig den Ulejlighed Punkt for Punkt at imødegaa Hr. Lunn. Men det vilde være pretentiøst at stille saa store Krav til Læspi~nes `~aalmodighed, saa derfor indskrænker jeg mig til disse faa. Ord. Jeg efterlyste i Slutningen af min Artikel en Kritik af mine Betragtninger, men dermed mente jeg rigtignok en redelig Drøftelse af dette for mig
- 9
.saa vi tige Emne, og ikke et saa ejendommeligt Indlæg som Hr. Lunns.
Det mærkelige Indhold i Hr. Lunns Udtalelser vil jeg dog undskylde 'med, at naar man vil bære Kappen paa begge Skuldre - og baade gøre Skrabud -for Statsradiofoniens fortræffelige Ledelse - men samtidig give mig Ret i mit ønske om at omtalte Procent bør sættes op - saa maa. det uvægerligt gaa ud over baade Ærlighed og Logik.
Kai Rosenberg.