Radionyt Februar-marts

RADIóNYT FEBRUAR-MARTS

Kai Rosenberg har belyst Radioens Forhold til den moderne danske Musiksaa modigt og dygtigt, at det er over-flødigt at gaa nærmere ind herpaa.Danske Komponister har nu blox atslutte op om Rosenberg og støtte hami Kampen mod den valne Holdning, dervises overfor den nye Musik - ikkeblot af Radioledelsen. Men iøvrigt er(let ogsaa. sløjt med den udenlandskemoderne Musik; et Navn som Strawin-sky, der hver Uge ses paa de udenland-ske Programmer, synes hanlyst i Dan-mark~ saasnart Malko har vendt Ryg-gen til. Da Radioens Interesse for nyedanske Sange som Regel viser sig paaden Maade, at de skjules midt i Efter-middagskoncerten, maa. man giædesover, at Maaneden har bragt et Par Af-tenudsendelser af denne Art. Else Am-mentorp, der hører til den snævre Kreds af Sangere, der interesserer sigfor og evner at udføre ny Musik, havdesammensat et Program med Værker af Mellemgenerationen. Bentzons: Graa Af~ten er en velformet Sang med en sik-ker Opbygning fra den rolige Begyn-delse over en bevæget Mellemsats til Slutningen, hvor første Temas Gen-komst i Klaveret er af god Virkning.(',hristiansens: Fem Stedmodersblomsterfalder melodisk dejlig naturligt, der-imod virker Sommervisen med sin Dia-log mellem Sang og Klaver noget kon-strueret. Simonsens Sange overraskerved deres rent klanglige Teknik med Halvtonevirkninger (God og gylden Sol). og hvilende Akkorder som Under-lag for Stemmen, Børnesangene er me-get ubarnlige, men virker naturligvisgodt, naar de synges med Charme og Finfølelse, saadan som Tilfældet hervar. Benedicte Poul Knudsen sang fintog stilfærdigt en Afdeling Johannes An-dersen. Sangene udmærkede sig ved enrolig, objektiv, diatonisk Melodik, hvor-om -Akkompagnementet sluttede sig isolidt polyfont Arbejde; i Obstfelders Regn viste Komponisten, at han godtkan male med -kraftigere Farver, naar Digtet kræver det. I den stemmebegave-de Vera Nielsens Eftermiddagsprogramlagde man m.--~rke til en Sang af Sand-berg-Nielsen som et godt og sundt -Ar-bejde, hvis Saglighed dog ikke rigtigtpassede til den Rørdamske Romantik.Fuld Overensstemmelse mellem Musik I og Tekst var der derimod. i Bangerts:Maj,sol (Aakiær), en virkelig god Vise,

der dog ikke savner artistisk Interesse f. Eks. det modulatoriske Anstrøg i Omkvædet - og Agersnaps Regnvejrsvise var en meget flot og farverig Komposition.

Danske Klaversonater er en Sjældenhed, det var derfor rigtigt at mindes Roger Henrichsen ved at lade hans dygtige Søn spille Sonaten i f-Moll. Den klassisk klare Form, den gode Klaversats og det stærke, af Schumann paavirkede Temperament - alt dette gør Stykket til et - den Dag i Dag - nøreværdigt Arbejde. Et andet Arbejde af en afdød Komponist spillede Sigfusson, Konstantin Hansen og Sehested Bloch: -L. Glass' Serenade for Violin, Bratsch og Guitar. Det er et noget tungt romantisk Stykke med stærkt overdrevet kromatisk Følsomhed (Adagio). Den morsomme Besætning udnyttes ikke helt, især dækker Strygernes - Parallelbevægelser næsten Guitaren, og denne Skrivemaade udelukker ogsaa den ægte Polyfoni, saa nytter det jo ikke, at første Sats hedder Fughetta. Bernhard Christensens Introduktion har været spillet en Søndag Aften. Dette Stykke viser Komponistens bedste Egenskaber: kraftig pentaton Melodik, en levenae og morsom Harmonik (det er sjældent, i moderne Musik) og en inciterende Rytmik, - og i Tilgift faar man saa en Slags Kontrapunktik med imitative Momenter. Synd var det, at Værket blev udført af Preils Ensemble, der er rytmisk sløjt og mangler klangligt Bid.

Fra Prag hørte vi nogle nye tjekkiske Stykker: Fantasi for Violin og Orkester af Suk og en Sinfonietta af Janacek. Det var ægte slavisk Roi Rantik, bedst der, hvor Folkemusikken har staaet Fadder og har givet sin drilske Rytme, sin rene Melodi og sit hamrende Ostinato i Daabsgave. Derfor virker ogsaa de senromantiske 1s12et - f. Eks. de altererede Treklange i den langsomme Sats hos Suk - saa forstyrrende paa den, der er usnobbet nok til at fryde sig over den ubekymrede Temperainents, Udfoldelse og den straalende Orkestersats, der er denne Musik egen, og som kom helt til sin Ret i den - ogsaa radioteknisk - udmærkede Gengivelse.

Den saa omstridte Diskussion om musikalsk Smag havde een god Egenskab: Paafundet med at illustrere den Musik man talte om med det samme gennem Grammofonplader, men ellers var den 1~l,""

yderst slø~. Navnlig undrede man sig over, at Karl S. Clausen, der dog er med i første Række i det musikkulturelle Arbejde, havde saa lidt positivt at byde paa - for hans Ide med at blande vægtig og populær Musik sammen i Programmerne vil vist ikke tilfredsstille nogen af Parterne. De to unge var altfor typiske: hun primitiv og følelsesbetonet (Solo mio, Strauss), han saglig o,,, motorisk (Hot), men iøvrigt er der

ngen Grund til sand Forargelse over deres Udtalelser, for Respektløshed overfor det uforstaaede er vist bedre end Snobberi. Kun det aktive, saglige Arbejde med den levende Musik kan skabe en Ændring i Forholdene, derfor har Skoleradioens Sangtimer Betydning, og derfor er man glad for de genoptagne

p De sidstnævnte

har dog den Svaghed, at de i for høj Grad henvender sig til de Dele af Be-folkningen, der lever deres Liv paa Høj-skolens og Grundtvigianismens Kultur-syn; det spores især i Tekstvalget, hervilde det være rimeligt ogsaa at tage Hensyn til Byfolk, der oftest har enkomplet anden Indstilling overfor Til-værelsen, først da vil disse Udscrxdelser

faa, den i3etydning, de burde have ifølge deres hele Væsen og Anlæg. Denne Alsidighed fandt man mere i den af Frederiksberg Folkemusikskole arrangerede »Aabne Sangtime« der gav et godt Billede af dette Arbejde og indirekte ogsaa af C. NI. Saverys Evner som Leder. Radioen bør fortsætte med saadanne Udsendelser, der sikkert giver mange Lyst til at gaa ind i Bevægelsen. Oluf Rings Kantate: En Sommerdag i Skoven, der blev fremført, var et rent, Stykke Musik, hvis afvekslende Anvendelse af de faa. Virkemidler og nære Tilknytning til ældre Børnemusik nok skal vise sig at være Aktiver overfor Eleverne. Jørgen Nielsens: Aarets Gang (Bergstedt), der sluttede Udsendelsen, var et friskt Arbejde, der rummede baade Kraft (1. Maj), Lyrik (Sypigen) og Alvor (Storm og Død). Stilen er noget blandet, snart i Slægt med Carl Nielsens folkelige Musik, snart mindende om de nyere tyske Komponisters Brugsmusik, Men Talentet fornægter sig intetsteds, og man glæder sig over, at vor Litteratur har faaet et nyt folkeligt Korværk i Pagt med vor Kulturfølelse og vort Dagligliv.