En fin skose

Af
| Årgang 11 (1936) nr. 04 - side 101-102

EN FIN SKOSE

Da jeg saa Hr. Rosenhergs Ripost i Anledning af mit Indlæg i dette Blads Februarnr. (Ny dansk Musik i Radioen) kom jeg til at tænke paa en gammel Vittighed fra »Puneh«.

To Bønderkarle sidder sammen over ,et Fad Sødgrød; saa udspinder der sig følgende Samtale mellem dem:

- Du kan tro, jeg gav ham, en fin 'Skose!

- Saa! - Hvad sagde Du (la?

- Jeg sagde til ham, at han var den mest forbandede Kæltring og den største Idiot, jeg nogensinde havde truffet!

Hr. Rosenbergs Ripost kan næsten ,efter dette opfattes som »en fin Skose«.

Paa Grundlag af de Udtryk han anvender - »paalyve«, »Perfiditet« etc.

kunde man let starte en rask lille Injurieproces, hvis man var oplagt til det. Det falder mig imidlertid ikke ind, og det falder mig heller ikke ind at polemisere yderligere med Hr. Rosenberg. For det første har jeg sagt min Mening i denne Sag, og for det andet ønsker jeg ikke at diskutere med en Mand, (ler udtrykker sig i en Tone s-om, Hr. Rosenberg. - Jeg kan beklage, at Hr. Rosenberg har fortolket mit In(Mæg paa en Maade, der ikke svarer til Meningen med det. - "",Men (le Læsere, der har ment, at jeg burde svare 11r. Rosenberg, vil- jeg henvise til mit føromtalte Indlæg. Der staar Svaret. Og samtidig kan man saa tage Stilling til, om Hr. Ro

senhergs Ripost var berettiget, baade hvad dens reelle Indhold og hvad dens. Form angaar.Sven Lunn.