Konservatoriets skandinaviske musikkonkurrence

Af
| DMT Årgang 11 (1936) nr. 06 - side 131-134

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

KONSERVATORIETS SKANDINAVISKEMUSIKERKONKURRENCE

I anledning af Herr J. Bentzons aabne brev til konservatoriet og Herr Gunnar Heerups kommentar.

I sin kritik af skandinavisk musikerkonkurrence gør Herr Bentzon sig uden videre til talsmand for den indbudte ungdom. Undertegnede (og et par stykker til) vil i hvert fald ikke skrive under paa Herr Bentzons indlæg.

Herr Bentzons spørgsmaal, om det virkelig skulde være muligt at konstatere en musikalsk forskel, der svarer til forskellen paa præmiesummernes størrelse, synes mig at være meningsløst. En præmieuddeling maa opfattes som saadan og ikke som en betaling af talent og arbejde. Herr Bentzon vil dog vel ikke udmaale musikalitet i kroner?

ffi,ad angaar de 30.000 Kr., kunde Herr Bentzon ved lidt omtanke have sparet sig den usmagelige mistænksomhed af konservatoriets, dispositioner.

Begrænsningen af kompositioner, der kan spilles til konkurrencen, er sandsynligvis et af giveren fremsat ønske, og jeg kan yderligere ikke se, hvad konservatoriets, stats- og andre tilskud kan have dermed at gøre. - En saa førsteklasses dommerkomite, som den af konservatoriet sammensatte, vil sikkert ingen vanskelighed have ved at be'dømine konkurrenterne rigtigt for deres musikalske præstationer.

Herr Bentzons bekymring for at det alvorlige arbejde og den kunstneriske indsats skal drukne som numre i en tombola synes overflødig, da man maa gaa ud fra, at en eventuel lodtrækning finder sted straks efter indtegningens slutning. Desuden er værdien af et alvorligt arbejde saa stor, at man altid er sikker paa gevinst.

Kritik er god, naar den har positiv begrundelse, men Herr Bentzons brev tager sig mest ud, som en kwæruleren, der er uværdig for unge stræbende kunstnere.

Herr Heerups kommentar.

At de 30 kr. indskud skulde være en hindring i deltagelsen ved konkurrencen er ganske usandsynligt, enhver virkelig kvalificeret musiker vil være istand til at fremskaffe dem.Herr Heerups bekymring for vanskeligheden ved at bedømmé. præstationerne paa syv forskellige instrumenter, tror jeg, er overdreven. At det er stilistisk forskellige opgaver skulde ikke betyde noget, da det, der skal bedømmes, er den musikalske præstation, altsaa ikke alene at musikeren skal. opleve det stykke musik, han vil spille, men ogsaa forstaa at udtrykke det paa sit instrument med de egenskaber instrumentet ejer, saa det bliver en oplevelse for den

I

musikalske tilhører. De problemer, Herr Heerup mener er saa store, vil forsvinde i samme grad, som musikeren har arbejdet sig ind i musikken.

Der kan ikke blive tale om, at dommerne ved konkurrencen skal udtale sig om deltagerens musikalitet; derimod om selve hans musikalske præstation, som i høj grad er afhængig af den tekniske færdighed.

Hvis det er et umenskeligt ansvar, der kommer til at hvile paa dommerne, forstaar jeg ikke, hvordan Herr Heerup har kunnet holde til det ansvar, at bedømme. musikalske præstationer i flere aar.

Herr Heerups første eksempel, for at gøre emnet anskueligt, lider igen af den fejlagtige anskuelse, at det er kunstnerens almene musikalitet, der skal bedømmes, det kan kun være præstationen.

I sit andet eksempel begaar Herr Heerup samme fejl, det er som følge deraf ogsaa uden værdi. Maaske vilde ingen af de nævnte herrers præstationer have været saaledes, at de ikke k-unde belønnes med et diplom, men man kan vel ikke uddele mere end der er udsat i præmier.

Herr Heerups tvivl om gennemførelsen af konkurrencens kunstneriske idé bunder saaledes i hans fejlagtige opfattelse af tingene.

Man maa. da haabe, at den talentfulde ungdom strømnier til, naar en velmenende giver kalder til et ideelt formaal.

Mogens Hartvig Sørensen.

Kære Mogens Hartvig Sørensen.

Dit Forsøg paa at fremstille mig som en tilfældig kværulerende »Herr Bentzon«, der »uden videre gør sig til Talsmand for de Unge«, er ganske usømmeligt, da du udma-,,rket ved, hvormeget Konkurrencebetingelserne er blevet kritiseret, før jeg, som jeg udtrykkelig skrev, gjorde mit »Forsøg paa at sammenfatte Kritikken af dem«. Jeg føler derfor ikke Trang til at indlade mig i Polemik med dig, men vil blot kort fremføre mine Grunde til at skrive det aabne Brev til Konser~ vatoriet.

Efter at jeg havde hørt mange Unge kritisere og tage Afstand fra Konkurrencen, talte jeg en Dag med et af Medlemmerne af den store Dommerkomité, som udtalte, at han syntes, vi meget hellere skulde komme offentlig frem med vor Kritik af forskellige af Betingelserne, fremfor blot at blive væk fra Konkurrencen, ogsaa af Hensyn til eventuelle fremtidige Gentagelser. Saameget des mere som han mente, at Konservatoriet vilde stille sig forstaaende overfor en Kritik og eventuelt forandre Betingelserne, hvor det var gørligt. (Vanskelighederne herved var jeg selvfølgelig paa Forhaand klar over, men mente, det laa indenfor Mulighedernes Grænse f. Eks. at forhøje Deltagerantallet og at gøre de 30 Kr.s Indskud til et slet og ret Depositum.)

Ud fra disse Betragtninger og i den Overbevisning, at Konservatoriet var interesseret i at faa. saa mange Unge med som muligt og at mange Unge med mig vilde melde sig, hvis blot man stillede sig forstaaende overfor os, skrev jeg mit aabne Brev og har ikke senere fortrudt at jeg gjorde det.

Johan Bentzon.

I mit efterfølgende svar på Mogens Hartvig Sørensens indlæg vil jeg ikke slå mig til ridder på hans polemiske form eller på hans åbenbare mangel på logik og ointanke (at han fx. ikke har forstået, hvad jeg skrev om de 30 kroners indskud, eller at han selv i sit svar til Johan Bentzon bruger ordet musikalitet i nøjagtig samme forbindelse, som jeg gjorde det i min kommentar), - dertil synes selve sagen mig for vigtig.

I musikkonservatoriets konkurrencebetingelser hedder det: »Der skal i Bedømmelsen lægges særlig Vægt, paa den bedste musikalske Form og Opfattelse, selvfølgelig i tilbørlig god teknisk Udførelse.«

Den udøvende musikers musikalitet måles på den musikalske formog opfattelse, han lægger for dagen, når han udfører musik. I denneforstand har jeg brugt ordet musikalitet --- hvad skulde det ellersbetyde? -, og dette måtte, også Mogens Hartvig Sørensen have kunnetforstå, hvis han ' havde haft vilje til det. Mine eksempler turde dermedhave bevaret deres fulde gyldighed.

Vanskeligheden ved at bedømme, dvs. at sammenligne den musikalske kvalitet af diverse præstationer, ydet i stilistisk vidt forskellige opgaver på 7 forskellige instrumenter, kan overhovedet ikke overvurderes. Netop fordi jeg har været musikkritiker, føler jeg mig forpligtet til at fastslå dette, og netop som musikkritiker har jeg ganske bevidst bestræbt mig på ikke at sammenligne den musikalske kvalitet af forskellige udøvende musikeres musikalske præstationer. Kan De da ikke forstål at afgørelser som: Chr. Christiansen spiller Carl Nielsen bedre på klaver, end Holger Gilbert-Jespersen spiller Mozart på fløjte, eller endnu værre: at Chr. Christiansen har en bedre musikalsk form og opfattelse end Holger Gilbert- Jespersen, fordi en dommerkomité synes han spiller Carl Niel-sen bedre på klaver, end Holger Gilbert-Jespersen spiller Mozart på fløjte, at sådanne afgørelser principielt set er noget umoralsk vrøvl, i s«,-ei-lig grad da, hvis en prærnietildeling gøres afhængig deraf? Og selv om De ikke kan indse det, burde konservatoriet have indset det, inden det gik ind for den velmenende givers velmente idé.

Enhver kunstnerisk konkurrence rummer mulighed for vilkårlighed, men i denne konkurrence er disse muligheder betonet i en sådan grad, at konservatoriet burde have grebet ind. For konservatoriets og den kunstneriske retfærdigheds skyld må man da håbe, at der kun har meldt sig få deltagere og blandt dem kun få virkelig fremragende instrumentalister, men er dette tilfældet, 'har konservatoriets tanke med konkurrencen »at give de Unge Lejlighed til at høste en, gavnlig Lære« mistet væsentlig i-betydning.

Det er imidlertid let at være negativ, sværere at angive hvordan konservatoriet skulde have ændret de stillede betingelser, hvis konkurrencens kunstneriske idé skulde opretholdes. For bestemmelserne vedrørende prærniefordelingen vil jeg dog gøre et forsøg:

»Præmierne udgør et samlet beløb på 11,000 kr., der fordeles således: indenfor hver af de tre grupper: klaverspillere, strygere og blæsere uddeles en præmie, på 1500 kr. Den vørige prærniesum. fordeles frit blandt samtlige deltagere i poster på fra 1500 til 500 kr. efter dommerkomitéens frie skøn. Dommerkomitéen har ret, men ikke pligt til at benævne en af deltagerne som konkurrencens 1. præmietager, i hvilket tilfælde den har ret til at forhøje den ham tildelte præmie med 1000 kr.

Enhver af konkurrencedeltagerne, der efter domnierkomitéens skøn har gjort sig fortjent dertil, får tildelt et diplom, hvori det bl. a. hedder: »N. N. har i de af ham (hende) f ren-iførte musikværker (musikværkerne nævnes) lagt god musikalsk form og opfattelse for dagen samt vist sig at være i besiddelse af en betydelig teknisk færdighed.« Dommerkomitéen har i de tilf,,w Ide, hvor den måtte finde anledning dertil, ret til at erstatte ordene »god« og »betydelig« med ordet udmærket.«

En sådan eller en lignende formulering af disse betingelser vilde have vist tillid til dommerkomitéen og givet den mulighed for at vise større retfærdighed, den vilde have givet de unge følelsen af, at de havde lige chancer og gode muligheder, at de i hvert fald, den tilstrækkelige dygtighed forudsat, vilde kunne høste ære af at deltage i konkurrencen, såsandt som det er -,)uren og ikke præmiernes, størrelse, der er det afgørende for en ung musiker, endelig vilde en sådan formulering have bidraget meget væsentligt til at virkeliggøre, konservatoriets pædagogiske tanke med konkurrencen.

Gunnar Heeru P.

Årgang 11/1936, nr. 06