Mekanisk musik

Af
| DMT Årgang 11 (1936) nr. 06 - side 149-149

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

MEKANISK MUSIK ved Jiirgen Ba Zzer

// Tarlini: Djævletrille-sonaten (HMVDB1786-87 å 6,50 kr.).

Berøver man »djævletrillen« dens mystik, bliver der et tiltalende stykke musik fra begyndelsen af det 18. århundrede tilbage. Det er morsomt ved sin udnyttelse af de dengang nylig indvundne tekniske erfaringer på violinspillets område. Yehudi Iklenul-lin mestrer dem til fuldkommenhed.

fi Mozart: Strygekvartet i es-dur (K,5chel 428) (HMNI. DB2820-22).

Når Pro Arte spiller, er det jo altid godt, men det er, som om der er noget for moderne over hele ensernblets klang til rigtig at være de ideelle klassikerspillere. De er så pokkers dygtige og musikalske, men arten af deres spil er påvirket af deres megen omgang med moderne kompositioner. Iøvrigt er optagelsen meget smuk, ualmindelig plastisk i tonen.

/1 Beethoven: Symfoni nr. 7, a-dur. (Col. LX84-88 å 6,50 kr.).

Det tjener selskabet til megen ære, at der ofres så mange kræfter på at holde repertoiret up-to-date. Denne nyindspilning var nu osse hårdt tiltrængt, hverken musikalsk eller teknisk var de tidligere indspilninger prima. Musikalsk_ kan denne næppe diskuteres. Weingartners sagligt klare indstilling præger den helt, og Wiener filharmonikerne er et

lydigt redskab. Teknisk er der det at bernærke, at optagelsesrummets efterklangstid har været en smule for lang. Det mærkes især på træblæserne ved generalpauser, og det forrykker af og til den klanglige balance. Det er dette fænomen, amerikanerne søger at undgå gennem en fuldstændig afdæmpning af rummet (jfr. anmeldelsen af Gershwin i forrige nr.). Den gyldne middelvej er åbenbart svær at finde. - På 10. pladeside findes ouverturen til balletten »Prometheus«.

11 Schubert: Kvintet i a-dur, op. 114. (MIV. DB2714-18 å 6,50 kr.).

Også denne optagelse er en nyindspilning og med et helt nyt ensemble: Ved klaveret Arthur Schnabel, Onnou, Prevost og Maas fra Pro Arte og den engelske kontrabassist Hobday. Sammenligner man de ældre udgaver med denne, ser man, at klaveret stadig rykkes mere i forgrunden. Det giver lidt formeget indtrykket af »koncert«, og det er ikke rigtigt.

fi Debussy: »Soirée dans Grenade« og »Reflets dans 1'eau«. (Col. LX480).

Gieseking er en af vor tids fornemste Debussy-spillere med hans pragtfulde gengivelse af den debussyske »laissezvibrer«-teknik. Pladen bliver ved sin fortræffelige teknik forbilledlig.

Årgang 11/1936, nr. 06