Mekanisk musik

Af
| DMT Årgang 11 (1936) nr. 07 - side 164-165

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Kunstkritikk

MEKANISK MUSIKved Jilrgen Balzer

11 The Håndel-Society. Vol. I. (HNl~7. DB4977-82 å 6,50'kr.).

Det nydannede Håndel-society har set det som sin første opgave at hede Wanda Landowska spille fem af klaversuiterne. Valget er i alle henseender godt; ikke mindst som propaganda for Håndels musik. Korte, melodiøse stykker, der i deres stiliserede danseform er så letfattelige og umiddelbart indtagende.

Man må ønske Wanda Landowska fortsat mulighed for at indspille cembaloets rige literatur og håbe på, at hun ikke forfalder til at spille så rigeligt på de forskellige registre, at musikken kommer til at lide derunder.

11 Bach: Kromatisk fantasi og fuga. (HMV. 4993-94 å 6,50 kr.).

Mere og mere vinder den opfattelse terræn, at barokkens klavermusik skal gengives på det instrument, den er skrevet for: cembaloet. Første gang, man hører instrumentet, forekommer det mere som et experiment, men efterhånden, som man lever sig ind i dets klang, fatter man, at de egenskaber, det er fattigere end klaveret, rigt opvejes af de egenskaber, det er rigere. Wanda Landowska er en af de kunstnere, der har viet sig studiet af barokkens musik set fra cembaloets synspunkt, og de to ovennævnte plader er exemplet frem for alle på resultaterne af hendes studier. - Fjerde pladeside optages af de tre første af »Sechs kleine Pråludien«.

/1 Bach: Fantasi og fuga i g-moll. (Pol. 67074; 6,50 kr.).

Større antipoder i Bach-opfattelsen end Landowska og Borovsky kan næppe tænkes. Den ene søger at tilpasse sig til musikken, den anden søger at tilpasse musikken til sig, d. v. s. til sit instrument. Resultatet er ingenlunde uden interesse, men orglet og klaveret er dog hinanden for fremmede til, at man uden videre kan betegne det som Bach, snarere burde det hedde: Bach-Liszt-Borov

sky,let turde vel siges at være lidtaf en ornvej.

11 Mozart:-SYmfoni i g-moll. (Kóchel550).DB2343-45 å 6,50 kr.).

,Man vil jo næppe ubetinget bejae Sergei Kus~~evitzskys opfattelse, dertil er han for »moderne« i sin gengivelse. F. e x. tvinger en langsom begyndelse ham til et pludseligt accelerando inden sidetemaet. En anden t Ing er hans lidt for urolige dynamik, der til tider ødelægger den ellers smukt førte linje. Bedst virker finalen, der nyder godt af Londoner filharmonikernes fine teknik.

/1 Beethoven: Trio i d-dur, op. 70 nr. I. (HMV. DB2879-81 å 6,50 kr.).

Denne såkaldte »Geister-trio« er et af Beethovens mærkeligste kammermusikværker, et af overgangsværkerne fra 2. til 3. periode. Det forener satser af uhyre forskel, således er de to med mellemsatsen stærkt kontrasterende ydersatser også indbyrdes af ganske forskellig art. Det er mellemsatsen, der har givet trioen dens navn, og denne largo assai ed espressivo er da også en ganske mærkelig sats uden nogen udvikling, nærmest et impressionistisk stemningsbillede. At give hver af disse satser deres præg er en opgave, der stiller store kunstneriske krav til de udøvende, krav, der fuldtud honoreres af Yehudi Menuhin med søsteren Hebhzibah ved klaveret og cellisten Maurice Eisenberg.

11 Carl Nielsen: Suite af scenemusikken til »Aladdin« og forspil til 2. akt af »Maskerade«. (HMV. X4676, 3,50 kr., og Z231-32 å 5,00 kr.).

Med indspilningen af disse fem stykker fra »Aladdin«-musikken har HMV. skænket os det værk, der først af alle Carl Nielsens orkesterværker bør være det store folks eje, sund og melodiøs musik uden forloren orientalisme. I forståelse heraf har selskabet publiceret pladerne i den billige prisklasse. - Tivolis koncertsals orkester har vundet ved at komme under Felumbs direktion; mangen gammel slendrian er udryddet, og i præeision og udtryksevne er det godt på vej til at blive et godt ensemble. Endnu mangler klangen den sidste af

pudsning. - På Z232's anden side står 2. akts forspil af »Maskerade«, indspillet af det kgl. kapel under Hye-Knudsen. Det er den fineste orkesteroptagelse, der endnu er præsteret herhjemme.

Årgang 11/1936, nr. 07