Radionyt August-september

Af
| DMT Årgang 11 (1936) nr. 07 - side 163-164

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

RADIONYT AUGUST-SEPTEMBER

Det har været smaat med Nyheder i den sidste Tid, de prægtige Salzburg Udsendelser har ligesom opsuget alt andet. Ved en Udsendelse af ny svensk Orkestermusik hørtes nogle symfoniske Variationer af Gustav Pålsson. Det kønne folkelige Tema egnede sig ikke rigtigt til den noget tunge og brede Behandling, der ligesom kvalte det, men mange Variationer røbede baade Fantasi og Dygtighed - der var morsomme Imitationer, Kanon med frie Led*sagestemmer, Blikblæserklange i rigtig Bondestil og andet godt. Den paafølgende skaanske Rapsodi af Fernstróm virkede svagere med sin Blanding af Wagner og Folkelystighed.

En polsk Afdeling indeholdt foruden en Del tilsyneladende ældre Ting ogsaa et Stykke af nyere Præg - en Mazurka af Fiedelberg; det var raffineret Orkestermusik, men Komponisten glemte over Instrumentationen næsten alt an

det, saa bl. a. Dansekarakteren tit forsvandt i bare Klangeffekter. Af danske Ting blev foruden velkendte Stykker af Gram, Bangert og Schierbeck fremført Intermezzo espressivo, af Bentzon. Meget dygtigt er dette Arbejde sat op, Soloblæserne er snart kontrasterende til Strygertutti'et, snart er de sammenarbejdet med det. Virkningsfuld er ogsaa B's rytmiske Teknik, den er saa stor, at hele Satsen tit kun bestaar af Slagværk, der viderefører Rytmen. Og lyrisk er denne Musik, saa det kan forslaa, meget smukt synger Strygerne i Mellemsatsen.

Brødrene Koppel fremførte Bangerts Violinsonate i A-Dur. Meget asketisk virker dette Værk, der helt giver Afkald paa moderne Teknik og taler det klassiske Tonesprog. 1 2. Sats bryder Temperamentet dog igennem med stærkere, Rytmer og Intervaller, medens sidste Sats leger lyst og harmløst i klassisk Rondostil og -form. Else Marie Bruun, J. Koppel, Kassow og T. Anton-Svendsen spillede Hermann D. Koppels Kvartet Op. 2. Klart saa man her nogle af de vigtigste Rødder i K.'s Kunst: Brahms' lange Linier og Carl Nielsens skiftende Dur og Moll-Tonalitet. Rene Treklange og konsonerende Intervaller præger denne Kvartet, et saare sundt

Grundlag, som ~Modernisten Koppel heller ikke fornægter i sine seneste Arbejder. Kvartetten har dog mere end blot historisk Værdi, det viste den melodisk saa ypperlige Andante og ""Mellemsatsen i Finalen med den opadgaaende 'Melodilinje - saadan noget skriver kun den fødte Komponist.

Walter Zacharias.