Det internationale selskab for ny musik. Referat af 15. delegeretmøde

Af
| DMT Årgang 11 (1936) nr. 08 - side 180-185

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

DET INTERNATIONALE SELSKABFOR NY MUSIKREFERAT AF 15. DELEGERETMøDE

VED AKSEL AGERBY

De Delegeredes Raads 15. Møde blev afholdt i Casa de l'Ardiaca (med Direktørens venlige Tilladelse) Tirsdag den 23. April 1936.

Følgende Repræsentanter var mødt:

Formand: Maéstro Enrique Fernandez Arbós. (Morgen). Mr. Edward Clark. (Eftermiddag). østrig: Ernst Krenek. Egon Wellesz. Tjekoslovakiet: Alois Håba. Erich Steinhard. Karel Ancerl. Hana Weislovå. Danmark: Sigurd M. Rascher. Frankrig: Jacques Ibert. Storbritannien: Edward Clark. Holland: Paul Sanders. Ungarn: Vilmos Palotai. Polen: Zbigniew Drzewiecki. B. Podoska. Roman Palester. Spanien: Oscar Esplå. S. Bacarisse. Robert Gerhard. J. Lamote de Grignon. Adolfo Salazar. Sverige: Sten Broman. Schweiz: Walter Frey. Paul Sacher. U. S. A.: Carleton Sprague Smith. Jugoslavien: Voyislav Vuckovic. Sekretærer: Dorothy Wadham. J. B. Trend. '(Herr Eisler, Herr Vogel og Herr Mihalovici var indbudt til at overvære en Del af Mødet.)

Formanden, Senor Enrique Fernandez Arbós bød de Delegerede hjertelig velkommen og udtrykte den spanske Sektions (der indbefat-tede-Madrids og Barcelonas Komitéer) Glæde over at skulle arrangere Musikfesten, og sin Beklagelse over Præsidentens, Professor Dents -Fraværelse paa Grund af Sygdom.

Mr. Edward Clark, der talte paa alle de Delegeredes Vegne, takkede den spanske Sektion meget hjerteligt for den pragtfulde og ufor-glemmelige Musikfest, som den havde organiseret, og lykønskede den - især til de to Komitéers beundringsværdige Samarbejde.

Senor Gerhard fremsatte derefter en kort Redegørelse for Herr von Weberns Udebliven fra Koncerterne og sammenfattede de Be~ givenheder, der havde ført til hans Tilbagetræden. Herr von Webern havde forlangt fem Prøver paa de tre Værker, som han skulde dirigere. En populær Koncert, som Orkestret skulde give i Forbindelse med de nationale Festligheder, forstyrrede Prøveplanen, men til Slut kunde Komitéen dog tilbyde 41/2 Prøve i Stedet for fem. Herr von Webern afslog Forslaget om Prøverne, og til Slut nægtede han at dirigere. M. Ansermet og Dr. Scherchen kom til Hjælp og tog sig af Værkerne. Senor Gerhard bad Konferencen om at takke dem og stadfæste de af den spanske Sektion tagne Skridt.

Herr Krenek, der talte paa den østrigske Sektions Vegne, sagde, at eftersom han ikke havde set Korrespondancen mellem Gerhard og Webern, var der ved denne Strid mange Omstændigheder, om hvilke han nu hørte. for første, Gang. Han akeepterede helt erg holdent Senor Gerhards Forklaring og udtrykte sin Sektions og Frau Bergs Tak til dem, der havde reddet Situationen.

Formanden meddelte nu, at der var tre Herrer, M. Eisler, M. Miha~ lovici og M. Vogel, der ventede paa Tilladelse til at deltage i Konferencen. Det bleu enstemmigt vedtaget, at disse Herrer kun kunde fa'a Adgang til Diskussionen om de Punkter, der vedrørte dem, og da M. Vogels Sag bestod af et langt Memorandum fra Dr. Scherchen, vilde man opfordre ham til at komme tilbage ved Mødets Slutning, naar dette skulde forelægges.

M. Eisler og M. Mihalovici tiltraadte nu Konferencen.

Prof. Håba indledte Forhandlingen angaaende Rumænien, i hvilken M. Mihalovici var interesseret. Han forelagde et Brev, han havde modtaget fra M. Brailoi, Sekretær ved den forhenværende rumænske Sektion, i hvilket man forklarede, at denne Sektion var blevet opløst af den Grund, at Selskabets Omfang og Omraade ikke var omfattende nok til at give Plads for de smaa Nationers Krav.

M. Sanders foreslog, at Prof. Håba skulde svare venligt paa Brevet og spørge M. Brailoi, om han kunde fremlægge Forslag til at føre Rumænien tilbage til Selskabet.

M. Eisler sagde, at han kun var nærværende for at give Beretning om Tilstandene i Rusland, hvor det endnu ikke havde været muligt at danne en Sektion. Han bad Forsamlingen forstaa, at Forsinkelsen paa ingen Maade havde sin Aarsag i Opposition eller Mangel paa Sympati, men paa Grund af Overbebyrdelse og Optagethed af deres egne meget vigtige Sager i Moskva-Komponisternes Bureau.

Mr. Clark fremsatte Konferencens Tak til M. -Eisler, fordi han var kommet til Bareelona for at fremlægge Sagen og udtalte, at Stiftelsen af en russisk Sektion vilde imødeses med den største Interesse.

NYE SEKTIONER: Henvendelse fra Bulgarien, Litauen og Melbourne, (Australien) blev akcepteret, den sidstnævnte til Samarbejde med Sidney (Australien) som en Sektion for to Komitéer.

(Ved dette Tidspunkt forlod de to Gæster Mødet.)

DET NÆSTE FESTSPIL: M. Ibert indbød paa den franske Sektions Vegne Selskabet til Afholdelse af en Musikfest i Paris under den kommende Udstilling. Han udtalte, at der kunde tilbydes to Orkesterkoncerter med otte Prøver og tre Kammermusik-Koncerter; de sidstnævnte kunde omfatte Arbejder, der krævede indtil femten Instrumenter. Han tilbød Sektionens parole d'honneur som Garanti for de nødvendige Udgifter. Sandsynligvis vilde Datoen falde mellem den 15. og 22. Juni 1937.

M. Ibert udtalte derefter, at han mente, at den mest hensigtsmæssige Tid for Juryens Sammentræden vilde være som sædvanlig omkring Jul.

Mr. Sanders spurgte, om Choralkompositioner kunde antages.

M. Ibert kunde ikke svare paa dette, men udtalte til Dr. Wellesz, at Strasbourg-Koret vilde være velkomment, hvis det kunde komme til Paris. Pof. Håba foreslog, at Kor fra andre Lande skulde deltage i Musikfesten, og Præsidenten bad M. Ibert om at tage. dette Forslag under Overvejelse. Indbydelsen blev enstemmigt modtaget.

Beretninger. Dr. Wellesz foreslog paa den østrigske Sektions Vegne, at man skulde genoptage Udvekslingen af Sektionsberetninger ikke mundtligt paa Mødet, men igennem Centralkontoret. Sekretæren indvilligede i at paatage sig Arbejdet, og Forslaget blev vedtaget.

Den finansielle Situation. Sekretæren sagde, at takket være en Gave fra den spanske Sektion i Efteraaret 1935 viste Regnskabet et Overskud paa omtrent £ 60, naar de forfaldne Bidrag blev indbetalt.

VALG AF JURYEN: M. Bacarisse fremlagde et Forslag om, at Medlemmer af Juryen skulde vælges af de nationale Sektioner efter Tur.

Formanden udtalte, at dette Forslag først maatte forelægges Konferencen, da det indbefattede en Ændring af Vedtægterne.

Prof. Håba foreslog, at Juryen for det kommende Aar skulde bestaa, af M. M. Ibert, Clark, Gerhard, Ostere og Jeanson og ønskede, at dette Forslag skulde stilles som en Resolution til Forsamlingens Afstemning.

Medlemmer af den spanske Sektion modsatte sig denne Metode til Valg af Juryen.

M. Bacarisse foreslog, at hver Sektion skulde udnævne et af deres Medlemmer, og Sammensætningen af Juryen skulde afgøres ved Lodtrækning.

M. Ibert og M. Drzewiecki modsatte sig denne Metode.

En lang Diskussion fandt Sted vedrørende Metoder, som før var blevet anvendt ved Valg af Juryen og i Særdeleshed om, hvorvidt Prof Håba kunde forlange Afstemning paa sine fem Kandidater, inden andre blev opstillet paa Listen. Til Slut indleverede hver Delegation en Liste paa fem Navne; der blev lavet en fuldstændig Fortegnelse ,over disse, og der kunde stemmes paa et hvilket som helst af disse fem Navne.

Følgende blev valgt (i alfabetisk Orden): MM. Clark, Gerhard, Jbert, Jeanson, Osterc og som Suppleanter (Stemmernes Orden) : Milhaud, Van Beinum, Krenek, Scherchen, Ansermet og Honegger.

Baade M. Gerhard og M. Ibert undlod at stemme paa sig selv og fremhævede overfor Forsamlingen den pinlige Stilling de befandt sig i ved samtidig at være Udpegede og Vælgere.

Man forsikrede dem om, at de ikke skulde være kede af dette, ,da det ofte var forefaldet før.

VALG AF PRÆSIDENT:

Formanden oplæste et Brev fra den fraværende Præsident, Professor Dent, hvori han indvilligede i at modtage Genvalg, dog kun for et Aar. Hans Tilbagetræden skulde .endeligt finde Sted i 1937 ved Begyndelsen af Mødet i Paris, saaledes at hans Efterfølger kunde vælges ved Mødet og straks træde i Funktion.

Alle de Delegerede modtog denne Efterretning med stor Beklagelse.

Prof. Dent blev enstemmigt valgt til Præsident for d'et kommende Aar, og det blev foreslaaet at vælge ham til Ærespræsident efter hans Tilbagetræden.

Mødet blev udsat.

EFTERMIDDAGSMøDET: Kl. 16 genoptoges Mødet. Mr. Edward ,Clark blev valgt til Formand i Senor Arbós, Fraværelse.

REVISION AF VEDTÆGTERNE: Formanden opfordrede M. Vla.dimir Vogel til at fremlægge M. Scherchens Meii»randum, til Revision .af Selskabets Vedtægter. .

M. Vogel foreslog, at M. Scherchens Memorandum skulde debatteres med det samme, de Delegerede skulde saa referere de forskel'lige Punkter til deres Sektioner, og en Underkomité skulde udnævnes for at forhandle om de udtalte Meninger, som derefter skulde reporleres, til Pariser-Konferencen.

Prof. Håba henviste til et andet Memorandum, optegnet af M. Koffler fra Lwow og sagde, at den tjekkiske Sektion havde henstillet, ~at dette blev diskuteret ved Mødet.

Formanden spurgte, om det var Prof. Håbas ønske, at de to Me-moranda skulde, diskuteres samtidig.

Prof. Håba svarede, at dette var Tilfældet, og han paatog sig at -fremskaffe Kopier af Kofflers Memorandum til alle Sektioner.

Formanden spurgte, om Komitéen agtede at revidere Vedtægterne. Komitéen svarede enstemmigt, at dette var Hensigten. Der valgtes en Underkomité, som kom til at bestaa af: MM. Broman, Clark, Ibert, Håba og Krenek, som blev anmodet om at diskutere de to Memoranda skriftligt og at mødes i Paris for at fremlægge deres Beretning.

NY PRÆSIDENT: Herr Rascher udtalte, at Spørgsmaalet om Præsidentens Efterfølger maatte diskuteres nu, da de Delegerede ellers vilde mødes i Paris uden at kunne naa at foretage Valg tidsnok til Mødet.

Dr. Wellesz mente det nødvendigt, at Valget faldt paa en Mand, som havde den hidtilværende Præsidents fulde Tillid, og foreslog, at en mindre Underkomité skulde udnævnes for at diskutere Emnet med Professor Dent.

Efter nogen Diskussion blev det fra forskellige Sider foreslaaet, at a. Komitéen skulde erstattes af tre »hommes de confiance«,

b. Præsidenten skulde anmodes om at udnævne sine Raadgivere, c. Sagen skulde udsættes.

Tilslut blev alle disse Alternativer forkastet, og det blev efter M. Sachers Forslag besluttet, at Professor Trend i Begyndelsen af 1937' skulde gøre sig bekendt med Præsidentens Meninger og meddele disse igennem Central-Kontoret.

Formanden foreslog, at Professor Dent skulde udnævnes til Ærespræsident ved sin Tilbagetræden. Dette blev enstemmigt vedtaget.

PRESSE-ANMELDELSER: M. Gerhard, som talte paa M. Palotais. Vegne, foreslog, at hver Sektion skulde samle Presse-Anmeldelser om Festen og fremsende dem til Barcelona til Oversættelse og Fordeling blandt de vedkommende Kunstnere. M. Gerhard udtalte sin Villighed til at paatage sig dette. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

M. Rascher foreslog at sende Præsidenten et Brev med Udtryk for Taknemlighed og Paaskønnelse, underskrevet af alle de Delegerede Dette blev enstemmigt vedtaget.

MEMORANDUM FRA DEN JUGOSLAVISKE SEKTION: M. Vuckovic fremlagde paa den jugoslaviske Sektions Vegne et Forslag om Forandring af Principerne ved Valg af Kompositioner. Sektionen havde anmodet ham om at overrække det til Sekretæren, for at et Resumé deraf kunde blive tilført Protokollen.

Hovedpunkterne var:

a. At det var meget ønskeligt, at Værker af mindre kendte Kompo

nister blev opført. ved Festerne, uden dog at udelukke de bedre

kendte.

b. Derfor skulde en dobbelt Maalestok anvendes. De ukendte Kom

ponister skulde have første Ret til at høres, og de bedre kendte

skulde frembringe noget af ualmindelig Fortjeneste for at blive

udvalgt.

c. Under en Musikfest paa fem Koncerter skulde fire være helliget

31-..

Arbejder af Komponister, som ikke før var hørt ved en Musikfest,. og kun en skulde reserveres de Komponister, som allerede havde været repræsenteret i Musikfesternes Programmer.

d.At disse Principper maatte bringes i Anvendelse, om muligt allerede ved Valget af Værkerne til den XV. Musikfest.

Formanden bragte derefter en Tak til Senor Arbós, til de nationale Delegerede og til alle, som havde medvirket ved Gennemførelsen af denne pragtfulde Fest. Paa begge spanske Komitéers Vegne takkede Senor Arbós Formanden og fremhævede, hvor stor en Glæde det havde været for ham og hans Kolleger, at Madrid og Barcelona havde været med i Samarbejdet og havde kunnet modtage Sektionens Gæster. - Derpaa hævedes Mødet.

Årgang 11/1936, nr. 08