Undervisning i musikkundskab i gymnasiet

UNDERVISNING I MUSIKKUNDSKAB I GYMNASIET

AF TAGE WIND

MAA det i Tilslutning til Adjunkt Clausens fortræffelige Artikel: Folkelige Musikproblemer rned særlig Hensyntagen til Gymnasieskolen, være mig tilladt at fremsætte nogle Bemærkninger om et enkelt af de omtalte Punkter, Undervisningen i Musikhistorie, eller som jeg hellere vil kalde det Musikkundskab, i Gymnasiet.

Naar Eleverne i Forberedelses- og Mellemskolen er indøvet i Melodilæsning og Rytme, naar man har sunget een- og flerstemmige Sange med dem og i Undervisningens Løb givet dem lidt Kendskab til dansk Musikkultur, bør man efter min Mening i Gymnasiet anlægge en virkelig Undervisning i Musikkundskab. Denne bør have til Formaal, at bibringe Eleverne den kundskabsmæssige Ballast, som en Akademiker ogsaa paa dette Omraade bør besidde. Man skal her gennem en planmæssig Gennemgang af Musikkens Stilarter og Former yde Eleverne en Hjælp til Selvhjælp d. v. s. give en Anvisning paa, hvorledes man bør indstille sig over for Musikhistoriens forskellige Epoker. En nærmere Gennemgang af Enkeltværker vil Tiden vist næppe. tillade, og jeg tror heller ikke, at det vil være tilraadeligt.

Jeg skal i det følgende kortelig redegøre for, hvorledes jeg har tilrettelagt en saadan Undervisning, samt de Erfaringer, jeg har gjort med de Vanskeligheder, der staar i Forbindelse hermed.

Den første Vanskelighed, der rejser sig, er den sædvanlige, naar det gælder Faget Sang, der efter min Mening, i hvert Fald i Gymnasiet burde hedde Musik. Det er Tiden. Skal man dyrke Korsang i Gymnasiet og Sammensang mellem Gymnasium og Mellemskole, kan det maaske komme til at knibe med at skaffe Plads til Musikkundskab. Mange forsøger derfor at putte mere eller mindre spredte Oplysninger ind, hvor de mener det passende. En saadan Undervisning bliver dog vist i de fleste Tilfælde, utilstrækkelig og tilfældig, Og jeg er derfor gaaet en anden Vej, idet jeg har taget Tyren ved Hornene og uden videre taget en maanedlig Time (af de ordinære) udelukkende til denne Disciplin. Virkelig en Time om Maaneden bliver det nu alligevel ikke. Det er der ikke Raad til. Jeg har gjort det saaledes, at hver første Time i Maaneden har vi Musikkundskab. Falder nu denne tilfældigvis paa en Fridag, springes der over, saaledes at der ingen Musikkundskab bliver i den Maaned. Paa denne Maade fremkommer der i Regelen aldrig under tre regulære maanedlige Sangtimer, og Ordningen giver efter min Erfaring ca. 8 aarlige Timer til Musikkundskab altsaa i Løbet af Gymnasiets treaarige Periode ialt 24 Timer. Indenfor denne Ramme maa Undervisningen tilrettelægges.

Spørgsmaalet er nu hvorledes. Musikkens fjerneste Tider, de, der kommer først i den kronologiske Rækkefølge, er, kan vi jo alle være enige om, de vanskeligst tilgængelige for Nutidens Mennesker. Skal vi mon ikke begynde med vor egen Tid og saa arbejde os baglæns ind i Stoffet, idet vi stadig gaar ud fra det, vi kender og saa søge Oprindelsen hertil, idet vi opløser det kendte i dets enkelte Bestanddele og paa den Maade søger tilbage i Tiden? Over for privatstuderende og Folk, der ikke møder med særlige musikalske Forudsætninger, og for hvem Musikkundskab nærmest maa, betragtes som en behagelig Underholdning, vil jeg tilraade den Fremgangsmaade. De skal have noget de forstaar, uden at der stilles for store Krav til selvstændigt. Aandsarbejde, hvilket, som bekendt, er noget af det værste, man kan forlange af sine Medmennesker. De skal gradvis føres til de mere fjerne Egne af Musikkens Rige. Overfor Skoleungdom derimod, der i alle andre Fag vænnes til at se Begivenhederne i historisk Perspektiv, forekommer det mig meningsløst at lade Musikken danne nogen Undtagelse fra dette pædagogisk prøvede og anerkendte System.

Vi begynder altsaa med Begyndelsen og for at gøre denne saa tiltalende og underholdende for de unge Mennesker som muligt, lægger jeg for med gamle Sagn om Musikken og dens Oprindelse. Det er noget enhver kan forstaa, og vi kan i Fællesskab more os over de gamle Guders ejendommelige Fataliteter paa Musikkens Omraade. Ved Omtalen af den tidlige græske Musik kommer vi gennem den antike Tragedie i Berøring med Faget Oldtidskundskab, og det interesserer altid Eleverne, naar man kan sætte sin Undervisning i Forbindelse med Fag, der tåeller med til Eksamen. De faar Indtrykket af, at »Sang« ikke er et ganske ligegyldigt Appendix til den øvrige Undervisningsplan, og jeg kan ikke noksom tilraade, mine, Kolleger altid, naarsomhelst Lejlighed gives at søge Tilknytningspunkter til Skolens øvrige Fag, i første Række naturligvis Historie, Oldtidskundskab og Litteraturhistorie, men ogsaa Naturfagene har man Anledning til at komme ind paa. Overalt i Undervisningen og i ganske særlig Grad ved Højdepunkterne viser jeg Stilejendommelighederne og viser det forkastelige i at fremhæve een Stilart paa en andens Bekostning. Hver Stilart maa betragtes som Udtryk for sin Tids Kunst og Livsanskuelse, indprenter jeg stadig mine Elever.

Første Aars Pensum slutter med Renæssancen. Andet Aar medtages Wienerklassicismen og tredie Aar føres op til Dato og slutter med en Omgang Jazz. Den danske Musik behandler jeg altid samlet i tredje Aar med Undtagelse af Folkevisen, der gennemgaas i Tilslutning til Danskundervisningen. Ved hvert Aars Slutning optrækkes. Hovedlinjerne ved en kort Repetition, der ikke behøver at vare mere end en halv Times Tid. Før Studentereksamen foretages naturligvis afsluttende Tilbageblik- over hele det gennemgaaede Stof. Een Gang om Aaret skrives der en dansk Stil over en nærmere opgivet Del af det gennemgaaede Pensum. Stilen afleveres som en almindelig Opgave til Dansklæreren, der foretager den stilistiske Bedømmelse, hvorefter Sanglæreren bedømmer det stoflige og giver en Karakter for Indholdet, der saa sammenholdt med Dansklærerens Karakter giver det endelige Resultat. Paa denne Maade kommer hver Elev til at arbejde direkte med Faget og opnaar gennem sin Gymnasietid nærmere at have beskæftiget sig med tre af Musikhistoriens Hovedafsnit.

I Almindelighed er det ikke vanskeligt at interessere Eleverne for Faget, naar blot Undervisningen foregaar tilstrækkeligt afvekslende og underholdende. En Faktor af stor Betydning er her det Demonstrationsmateriale, der i Form af Grammofonplader benyttes. Og her er vi ved det næste Punkt i Clausens Artikel jeg gerne vilde berøre.

For den meget gamle Musiks Vedkommende findes der kun faa Optagelser, og disse er af højst forskellig Lødighed. 2000 Jahre Musik auf der Schallplatte som jeg i Mangel af bedres Havelse benytter en Del er behæftet med adskillige Mangler dels i stilistisk, dels i pædagogisk, dels i teknisk Henseende, men man kan dog nogenlunde klare sig. Fra Tiden fra Renæssancen og fremefter findes en Mængde Optagelser af alle Kvaliteter og højst. uensartet grupperet. Her gaar det dog ogsaa omend med Besvær. Navnlig mangler gode Eksempler paa tidlig Operakunst. Maaske eksisterer der nøgle, men jeg kender dem ikke, og det er meget vanskeligt at skaffe sig Underretning om hvor de findes, da Grammofonpladekataloger som bekendt forfattes efter de mest sindssvage Principper, i hvert Fald set fra et pædagogisk Synspunkt. Værst stillet er man, naar man kommer til den danske Musik. Folkeviserne gaar det godt nok med. Dem kan vi selv synge. Men naar vi kommer til de danske Komponister før Weyse, og naar jeg ser bort fra Romancerne, kan vi vist naa. helt op til Lange-Müller, er vi ude i den kolde Sne.Materialet her er saa godt som lig Nul.

Her mente jeg, at Danmarks Sanglærerforening skulde sætte ind og være behjælpelig med at tilrettelægge en Pladeserie til Undervisningsbrug. Dette interesserer imidlertid ikke Foreningen, Gud maa vide hvorfor. Interessen hos Medlemmerne mangler ikke. Det Indtryk fik jeg imidlertid i Ryslinge i Sommer. Gymnasiesanglærerne er derfor indtil videre henvist til sig selv; det er besværligt. og dyrt, men lærerigt. Skulde denne Artikel bevirke, at der kunde skabes en, ren interimistisk, Sammenslutning af de Gymnasiesanglærere, der interesserer sig for Fremskaffelsen af en saadan Pladeserie, skulde jeg ikke anse den for at være skrevet forgæves.

Formaalet med den ovenfor skizzerede Undervisning i Musikkundskab skulde, som før sagt, være at yde en Hjælp til Selvhjælp. De færreste skal være Musikere, men alle hører jævnligt Musik. For at de ikke skal staa ganske uforstaaende overfor andre Tiders Musik, for at de ikke skal stille sig bevidst fjendtlig overfor den, tillægger jeg den Vejledning, de vil faa gennem en fornuftig tilrettelagt Undervisning i Musikkundskab den største Betydning ikke alene i musikalsk Henseende, men ogsaa i almen pædagogisk, idet Eleverne her vænnes til at betragte en Kunstart belyst af skiftende Tiders Synspunkter og Samfundsforhold.