Det kgl. Teater

Af
| DMT Årgang 11 (1936) nr. 09 - side 214-214

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Concerto Copenhagen

DET KGL. TEATER

»Den lille pige med svovlstikkerne«, opera i I akt af August Enna.»De syv dødssynder«, ballet i 7 billeder af Bert Breelit og Kurt Weill. (1. gang:d. 12. nov. 1936.)

Det er egentlig en uanstændighed af det kgl. teater at sætte »Den lille pige med svovlstikkerne« op igen. Uanstæn(ligt, fordi man ikke har lov til at formode, at det kgl. teaters publikunisåndelige levefod er så lav, at en sådan portion lakriskonfekt kan gøre det ud for en delikatesse.

Men desuden er det dumt: Mennesker, hvis musikalske åndsform virkelig tillader dem at optage næring af den Ennaske kunsthonning, vil være ude af stand til at nyde det Weillske produkt - og især omvendt!

»De syv dødssynder« er nu mindre Weill end Brecht. Weills musik kan slet ikke bedømmes selvstændigt; den er i den grad afhængig af den sceniske gestus, at den bliver komplet meningsløs, løsrevet fra scenen. Det gør sig mærkbart gældende i nogle af mellemspillene, der virker tomt og ligegyldigt, lidt revyagtigt med deres opkog af den lige hørte scenemusik. løvrigt er maneren den gammelkendte, halvt recitativiske vise, med en ualmindelig slet texttilpasning. Scenebillederne virkede ofte som en noget tynd illustration til

programmets slagkraftige formulering af de syv dødssynder:

Dovenskab: du må ikke være doven, når du vil begå uret mod andre.

Stolthed: du må ikke nægte at nedværdige dig, hvis du derved kan få succes.

Vrede: du må ikke vredes over andres gemenhed.

Frådseri: du maa ikke give efter for trangen til at spise dig mæt.

Vellyst: du må ikke elske uegennyttigt.

Begærlighe'd: du må ikke stjæle mere, end den offentlige mening tillader.

Misundelse: du skal . ikke misunde tåberne.

Heraf skal man ikke lade sig forlele til at nøjes med at købe programmet. Balletten er meget underholdende, ikke mindst i kraft af Svend Johansens, dekorationer og den som helhed gode udførelse. Var satiren end lidt lunken, midlerne lidt for kendte, så er forestillingen dog et godt stykke over dagligt balletvande i denne med den bournonvilleske arv belastede stad.

Jfirgen Ba Izer