En åben forespørgsel

EN ÅBEN FORESPøRGSEL

11924 blev dr. phil. Erik Abrahamsen ansat som docent ved Københavns universitet; i 1926 blev han udnævnt til professor i musikvidenskab. En professorpost ved universitetet forpligter sin inde-haver såvel til et undervisningsarbejde med de studerende somtil et rent videnskabeligt arbejde. Til dato foreligger der intet offentligttilgængeligt vidnesbyrd af nogen betydning om det af Erik Abrahamsen i de forløbne 12 år udførte videnskabelige arbejde. Den populære lille bog »Tonekunsten« (Haases håndbøger 1927) bør man billigvis se bort fra i denne forbindelse, ligesom fra de enkelte tilfælde, hvorman finder Erik Abrahamsens navn på titelbladet til publikationer,der enten ikke forudsætter noget i virkelig forstand videnskabeligtarbejde, eller hvor dette arbejde væsentligt er udført af andre.

Men, ræsonnerer man, manglen på videnskabelige resultater må vel opvejes af en virkelig indsatg på det undervisningsmæssige område. Herom foreligger der dog heller ikke noget offentligt tilgængeligt vidnesbyrd. For dog om muligt at finde en lysstråle i de 12 års dunkelhed, gennemgår man universitetets forskellige lektionskataloger, studieplaner o. l. I det filosofiske fakultets studieplan for skoleembedseksamen 1929 finder man da følgende: »Da der endnu ikke findes nogen Lærebog, der baade hviler paa et fuldt ud moderne Grundlag og samtidig giver det musikvidenskabelige Stof i det Omfang, som kræves til Skoleembedseksamen, tilraades det nøje at følge de Kursus (ialt 6 Semestre), som afholdes af Professoren i Musikvidenskab ... Hvad angaar musikvidenskabelig Litteratur, er det ovenfor blevet udtalt, at der i øjeblikket ikke findes Værker, der virker tilfredsstillende paa samme Tid vedrørende Affattelsen af de forskellige teoretiske og historiske Spørgsmaal og - med Henblik paa Studiet til Skoleembedseksamen - vedrørende Omfanget og Ordningen af Stoffet. Der henvises midlertidigt til: ... «

Såvidt er alt godt. Erik Abrahamsen har været ansat ved universitetet i 5 år, er nået stoffet igennem og finder de forhåndenværende hjælpemidler utilstrækkelige. Han vil nu hurtigst muligt afhjælpe dette savn, og da det drejer sig om en bog for bifagstuderende, synes arbejdet ikke uoverkommeligt. De næste 4 år går imidlertid, uden at noget sker. Med glæde finder man derfor denne notits i lektionskataloget, forår 1933: »Dr. Erik Abrahamsen, Professor i Musikvidenskab, er af Undervisningsministeriet fritaget for at holde Forelæsninger«. Denne orlov kan kun betyde, at Erik Abrahamsen sætter alle kræfter ind på at gøre den lærebog færdig, som han nu har arbejdet på i fire år, og uden hvilken de studerende ikke har tilfredsstillende hjælpemidler i hænde. Med nogen forbavselse læser man derfor godt et år senere i studieplanen 1934 enslydende under musikhistorie og musikteori: »Til Støtte for Gennemgangen benyttes Erik Abrahamsen: Musikvidenskaben (under Udgivelse) «. Bogen lader altså vente på sig, men er dog lige ved at udkomme.

Forbavselsen vokser dog, da man for skoleembedseksamen 1934 ser, at indholdet af den endnu ikke udgivne bog anføres som rettesnor for, hvad man skal kunne til embedseksamen, og forbavselsen bliver til forbløffelse, da man finder den stadig uudgivne bog paraderende i studieplanen 1935 på samme måde som i studieplanen 1934. Forbløffelsen parres endelig med vrede og flovhed, da Erik Abrahanisen ikke undser sig for i en af det musikvidenskabelige laboratorium i begyndelsen af 1936 udgiven pjece på trods af virkeligheden at anføre bogen som udkommen! (Under musikhistorie: »Som Grundlag benyttes Erik Abrahamsen: Musikvidenskaben (II Del, Musikhistorie og Musikæstetik, 1936)«. Det er vel unødvendigt at anføre, at bogen den dag idag ikke er kommen.

Det spørgsmål, melder sig da med megen styrke: går den upålidelighed, der kendetegner Erik Abrahamsens virke på dette område, igen i hans kursus og forelæsninger på universitetet? Offentligheden kan dårligt besvare dette spørgsmål, men mon ikke universitetet kunde?

Men uanset dette står ét fast: Erik Abrahamsen har i sin egenskab af professor i musikvidenskab ved universitetet ikke ydet en tilfredsstillende indsats som videnskabsmand og lærebogsforfatter. Derfor kræver følgende to spørgsmål. svar:

Er det forsvarligt, at Erik Abrahamsen, under hensyn til de opgaver han ikke har løst i de forløbne 12 år, og som han skal løse, påtager sig arbejde udenfor universitetet i det omfang, han hidtil har gjort det?

Er det manglende evner eller vilje, der hindrer Erik Abrahamsen i virkelig at udføre det arbejde, der påhviler en professor i musikvidenskab ved Københavns universitet?

Gunnar Heerup.