KODA's 10-aars dag

Af
| DMT Årgang 11 (1936) nr. 10 - side 221-223

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Edition S
  • Annonce

    Kunstkritikk

KODA'S 10 AARS DAG

VED AKSEL AGERBY

DEN 30. November 1936 fyldte KODA 10 Aar, og i Betragtning af den store Betydning, KODA allerede i den forløbne Tid har haft for Komponisterne, vil det sikkert have sin Interesse at kaste et Tilbageblik over de svundne 10 Aar, for derigennem at faa. et levende Indtryk af hvor rivende stærk Udviklingen har været paa dette livsvigtige Omraade for skabende Kunstnere, og jeg vil begynde med at fortælle, hvorledes KODA blev til:

Den 30. November 1926 samledes hos Wilhelm Hansen Musikforlag følgende Personer: Forfatteren Otto Rung, der mødte som juridisk Konsulent for Dansk Komponist-Forening, Direktør Carvil, Nordisk Copyright Bureau, der mødte for en Del fremmede Retsindehavere, Forfatteren J. Ravn-Jonsen, der var Repræsentant for Dansk Revyforfatter- og Komponistforbund, og endelig Brdr. Svend og Asger Wilhelm Hansen, som Repræsentanter for de danske Forlæggeres Interesser.

Forud for dette Møde var der gaaet en Række Forhandlinger, hvori blandt andet Wilhelm Hansen og Ravn-Jonsen havde deltaget fra dansk Side, medens Dr. Kopsch og Komponisten Kurt Atterberg repræsenterede henholdsvis Tyskland og Sverige. Disse Forhandlinger gik ud paa, at man her i Danmark, Sverige og andre Steder skulde, starte et nationalt Beskyttelsesselskab; der fandtes paa det Tidspunkt enkelte Selskaber, der næsten var at betragte som rene Aktieselskaber, der var beregnet paa at give Aktieejerne køonomisk Udbytte.

Paa Mødet den 30. November vedtoges det da at danne det nationale Selskab, som til at begynde med fik Navnet »Musikværnet«, og som Undertitel »Internationalt Forbund til Beskyttelse af Komponistrettigheder i Danmark«. Dette Navn blev senere ændret til KODA. Kort Tid efter konstituerede man sig med Herr Otto Rung, som Formand, og der toges straks fat paa at forhandle med de forskellige Grupper af Musikforbrugere, idet der dog forefandtes en Overenskomst med Statsradiofonien gennem den saakaldte Radiokasse, der senere gik ind under KODA.

Jævnsides med disse Forhandlinger traadte man i Forbindelse med de udenlandske Selskaber og fik efterhaanden Gensidigheds Overenskomster med samtlige disse Selskaber, saaledes at man med fuld Ret kunde sige, at KODA i Danmark repræsenterede al den Musik, som ifølge Forfatterloven var beskyttet mod offentlig Udførelse.

Indenfor den snævre Bestyrelse, som nu blev suppleret ined Dansk Komponist-Forenings Formand Alfred Tofft, tog man fat paa at udarbejde Love og Driftsregulativ, og der blev rettet Henvendelse til Justitsministeriet om at udstede et Cirkulære gaaende ud paa, at enhver Bevilling, som angik Musik, skulde indeholde en Bestemmelse om, at man ikke maatte bruge beskyttet Musik uden Retsindehaverens Tilladelse, og den 20. December 1927 kom det ønskede Cirkulære, som senere er blevet dels suppleret af andre, og dels nu den 3. Juni d. A. helt afløst. af et nyt og mere omfattende, idet Cirkulæret af 3. Juni d. A. i Virkeligheden paabyder Musikforbrugeren at slutte Overenskomst med KODA, før Politiets Musikbevilling opnaaes.

Forhandlingerne med de forskellige Musikforbrugere gik efterhaanden i Orden, og KODA begyndte sin Virksomhed med Kontor og Direktør og alt hvad dertil hører.

Der begyndtes under smaa, og beskedne Forhold paa Amagertorv 16 i to smaa Værelser, og Personalet bestod af Direktøren, Frøken Sørensen og to ganske unge Elever. Nu gik Arbejdet planmæssigt frem, og der var sket forskellige Ændringer i selve Organisationens Ledelse. Saaledes havde Alfred Tofft allerede i 1927 afløst Otto Rung som Formand, og Bestyrelsen havde faaet, et lidt andet Udseende, idet den fik den Sammensætning, som den nu for Tiden har, d. v. s. Raadet bestaar af to Medlemmer fra Dansk Komponist- Forening, to Medlemmer fra Dansk Revyforfatter- og Komponistforbund, og to Medlemmer fra Dansk Musikforlægger Raad samt en Formand, som Lovene bestemmer altid skal være Medlem af Dansk Komponist-Forening.

Kort efter at KODA traadte i forretningsmæssig Virksomhed dukkede de første principielle Sager frem, idet Forfatterloven af 1912 indeholdt forskellige Undtagelsesbestemmelser, som Musikforbrugerne paaberaabte sig over for KODA.

For det første var Danse ikke beskyttede, og derfor paastod Restauratørerne, at de Sangdanse, som der dansedes efter, maatte siges at falde udenfor Beskyttelsen, medens KODA holdt paa, at det var Sange, der var skrevet som Sange, og at man kun dansede efter dem. KODA fik fuldstændig Medhold ifølge Højesteretsdom af 5. Februar 1929.

Det andet Spørgsmaal angik Musikudførelsen ved Radiohøjttaler, der af gode Grunde (Radioen var ikke opfundet 1912) ikke stod opført i Forfatterloven, og Restauratørerne mente, at naar man betalte sin Licens til Statsradiofonien, saa havde man Ret til at anvende Radiomusik i sine Lokaler uden speciel Overenskomst med KODA. Ogsaa denne Sag gik til Højesteret. Den 30. Maj 1930 fik KODA helt og fuldt Medhold.

1 1930 blev Peder Gram valgt til Formand, medens Alfred Tofft stadigvæk blev siddende i Bestyrelsen indtil sin Død 1931.

Dette Aar maatte Koda flytte, da Lokalerne paa Amagertorv var altfor smaa, og man flyttede til de nuværende Lokaler i Kronprinsessegade 26. Personalet bestaar nu af Direktøren, 18 Damer og 1 Inkassator.

Arbejdet er gaaet frem Dag for Dag, saaledes at KODA nu har Overenskomst med saa godt som samtlige Musikforbrugere i Landet, det være sig af hvilken Art man tænke kan. Der er maaske. Grund til at nævne den sidste Retssag, som KODA havde. Den angik Danselærerne og blev anlagt mod Danseforeningen »Terpsichore«, og for første Gang i dansk Retshistorie afsagde Landsretten en Dom, i hvilken Musikudførelsen blev betegnet som offentlig i forfatterretslig Forstand. Efter denne Dom har KODA nu ogsaa faaet Overenskomst med Danselærerne, saaledes at disse skal betale Musikafgift af deres Afdansningsballer.

KODA's Virksomhed er nu udstrakt til at omfatte saa godt som enhver Form af Musik, idet KODA sammen med TONO, Norge, og STIM, Sverige, har købt Aktiemajoriteten i Nordisk Copyright Bureau, hvorefter de 3 Opførelsesselskaber leder ogsaa dette Bureau.

I Henhold til Loven om Det kgl. Teater og Kulturfonden blev KODA's Virksomhed i 1935 monopoliseret mod at svare 10 % af Bruttoindtægten til Kulturfonden. Samtidig bestemtes, at Ministeriet skulde have en Repræsentant i KODA's Raad.

Raadet er saaledes sammensat: Peder Gram, Formand, N. 0. Raasted og Aksel Agerby for Dansk Komponist-Forening, Henry Andersen og Alfred Kjerulf for Dansk Revyforfatter- og Komponistforbund, Asger Wilhelm Hansen og K. Feldbeck Christiansen for Dansk Musikforlægger Raad, Departementschef Graae som Repræsentant for Undervisningsministeriet.

Som det sikkert vil være alle bekendt er Forfatteren Ravn-Jonsen den administrerende Direktør, og man kan, uden at gaa nogen af de vørige Medlemmer af KODA's Raad for nær, sige, at Ravn-Jonsen har været primus motor i KODA's Opbygning og Drift.

Ravn-Jonsen er Initiativets Mand og en Forhandlingernes Mester samtidig med, at han er en god Kammerat og et Hjertemenneske. Disse fortræffelige Egenskaber samlet hos een Mand kan vi takke for, at KODA's økonomiske Betydning for danske Komponister blev saa overordentlig stor, som Tilfældet er, og det er med Rette, at KODA's 10-Aars Dag blev en Æresdag for den utrættelige og energiske Direktør; havde vi ikke haft ham, vilde det sikkert have set skralt ud for Varetagelsen af Komponistrettighederne her i Danmark.

Årgang 11/1936, nr. 10