Mekanisk musik

Af
| DMT Årgang 11 (1936) nr. 10 - side 236-237

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    What sounds do – call
  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf

MEKANISK MUSIK ved Jilrgen Balzer

/1 Joh. Saniuel Beger: Julekantate. (Col. DD370; 3,50 kr.)

Efter at firmaerne i en årrække har fejret julen ved de utroligste arrangementer af »Glade jul« fremkommer nu for første gang en musikalsk »nyhed«, der har tilknytning til den kirkelige julefest. Beyers kantate består af to dele: en sopranarie og en koral. Sopranarien synges her af tre drengestemmer, der forlener den med den rette objektivitet. Koralen er meget konventionel. Det kan anbefales at være noget mere kritisk, når man graver ældre ting frem til optagelse; ikke al musik er god, fordi den er gammel og netop til grammofongengivelse kræves extra kvalitet, hvis man ikke skal trættes ved gentagelsen. Gengivelsen er som helhed god; Københavns drengekor, strygekvartet og orgelkontinuo, men mon man ikke skal være betænkt på en noget fyldigere gengivelse af de dybe stemmer; som det nu er, lyder det lidt for meget af »menighedssang«.

11 Händel: »Royal Firezvorks Musie«. (Col. LX389-90 å 6,50 kr.).

Er der noget så festligt som disse

Håndelske suiter med deres hastige vexel af alle mulige danse i en festlig opsætning? Sådan en suite får her en udmærket gengivelse, selvom man vel nok må tvivle lidt om instrumentationen i sin originale skikkelse har set sådan ud. Det er Hamilton Harty og Londons filharmonikere, der står for gengivelsen.

11 Mozart: Str Ygekvartet i d-dur. (K6~ chel 499). (Pol. 10390-93 å 3,50 kr.).

Prisca-kvartetten er et herhjemme ukendt ensemble, der efter denne op~ tagelse at dømme vel er værd. at lære nærmere at kende. Netop denne kvartet, (ler peger så langt ud over Mozarts egen tid, et godt stykke ind i romantikken, er svær at få samling på. Priscakvartetten spiller den meget smukt med en klar teknik og rolig klang.

/1 Mozart: Klaverkoncert i ar-dur. (Kóchel 488). (Col. LX527-29 å 6,50 kr.).

Marguerite Long er

Ien fortræffelig

pianistinde, og havde man ikke haft Edwin Fischers exempel i d-moll og es-dur koncerterne, vilde man rimeligvishave overgivet sig betingelsesløst. Somdet nu er, glæder man sig over hendes

friske og naturlige spil i denne Mozarts ,allerskønneste koncert (og det vil sige en del, thi jo mere man beskæftiger sig med Mozarts produktion inden for dette omraade, desto mere synes man, at det er her, han har ydet sit bedste indenfor instrumentalkompositionen), men sgmtidig beklager man, at instrumentets tunge klang dækker over meget af satsens finhed og ynde. Det anonyme orkester dirigeres af Ph. Gaubert; også her er klangen til tider for usmidig.

// Beethoven: Symfoni nr. 7, a-dur. (HMV. DB2986-90 å 6,50 kr.).

Det vilde have været tiltrækkende at sammenligne denne nyindspilning ved Toscanini og New-Yorker filharmonikerne med den i august anmeldte Weingartner-Wiener udgave, men alene den fuldstændig forskellige tekniske opfattelse gør dette umuligt. Vi skrev i august-nr.: »Det er dette fænomen (den for lange efterklangstid), amerikanerne søger at undgå gennem en fuldstændig afdæmpning af rummet«, lidet anende, at vi så snart skulde blive stillet overfor et så uhyggeligt exempel. Klangen i disse plader er lige ved at være optaget endnu før den er undsluppet instrumentet. Teknikerne synes at glemme, at værket er skrevet for en koncertsal, og at det ikke er mikrofonens opgave at give en klanganalyse af værket; tværtimod: resultatet skulde være en syntese, som om-det var hørt fra koncertsalens akustisk bedste plads. Værket er med stor omhu udstrakt paa 10 pladesider.

/1 Brahms: Trio op. 8, h-dur. (Neue Ausgabe). (Pol. 27316-19 å 5,00 kr.).

Dette Brahms første store kammermusikværk hører til dem, man skal leve sig langsomt ind i. Man kan ikke forlange noget bedre førerskab end denne optagelse ved Elly Ney trioen, der giver dette romantiske førsteværk. hele dets charme.

/1 Smetana: Ouverturen til »Den solgte brud«. (Pol. 15103; 5,00 kr.).

En klanglig smuk og livlig gengivelse af dette med rette populære stykke musik udført af medlemmer af Berliner statsoperaens kapel under ledelse af Alois Melichar.

1/ Saint-Saéns: Klaverkoncert nr. 4, e-moll. (HMV. DB2577-79 å 650 kr.).

Man må lade Saint-Saéns, at han har evnen til at udtrykke, hvad han vil. At det i denne koncert er temmelig lidt, er en sag for sig. Optagelse og gengivelse

ved Cortot og et anonymt orkester under Charles Milnichs ledelse er et smukt sammenspil mellem virtuos musik og virtuos teknik.

11 Claude Debussy: Sange. (HMV. DA1471-77 å 4,50 kr.).

For alle yndere af Debussys sange anbefales denne samling, der her foreligger i en udførelse og et udvalg, der ikke kan være bedre. Maggie Teyte var, såvidt jeg erindrer, Mary Gardens efterfølgerske i Mélisandes rolle, og hun er vistnok den eneste sangerinde, der har nydt godt af Debussys egen instruktion. Hun har en ganske bedårende stemme, og med Cortot ved klaveret er resultatet så »debussystisk« som muligt. Udvalget strækker sig fra den. første serie »Fétes galantes« over »Trois chansons de Bilitis« - »Fétes galantes« 2. serie - »La grotte« (af »Promenoir des deux amants«) til Balladen om Paris' kvinder af Villon. Forhåbentlig er dette album kun en begyndelse; et næste kunde passende bringe »Ariettes, aubliées«, Baudelaire-sangene og Mallarmé-sangene, Debussys sidste komposition på dette område, hvor han er en mester.

11 Richard Strauss: Af »Rosenkavaleren«. (Pol. 67075; 6,50 kr.).

Den nye generation af tyske sangerinder begynder nu at komme i forgrunden. De tre sopraner, der her præsenteres i terzetten »Hab' mirs' gelobt. ihn lieb zu haben«, Viorica Ursuleac, Erna Berger og Tiana Lemnitz er alle af høj kvalitet og meget musikalske. De to sidste synger desuden duetten »Ist ein Traum«. Pladen er teknisk set overordentlig god.

11 Fini Henriques: Forspil til »Vølund Smed«. (HMV. Z235, 5,00 kr.). Alfedans af Vølund smed«. (X4740, 3,50 kr.). Livsglædens dans af »Den lille havfrue«. (X4740, 3,50 kr.).

Det er ganske retfærdigt, at også Fini Henriques får del i den renæssance, dansk musik nu får på grammofonen. At man samtidig begynder med hans populæreste ting, er jo også naturligt, selv om tidens tand vel nok har været hårdest ved netop disse ting. Det er jo altsammen »flot« musik, og her yder Joh. Hye-Knudsen og det kgl. kapel deres bedste. Klangen er til tider lidt for lukket, rummet har været lidt for »tørt«, der er for lidt baggrund i blæserfortet, men til gengæld står det jo meget sobert.

Årgang 11/1936, nr. 10