Selvbiografi

Af
| DMT Årgang 12 (1937) nr. 01 - side 13-13

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf
  • Annonce

    Modtag nyhedsbrev

SELVBIOGRAFI

AF DMITRI SJOSTAKOVITSJ

JEG er født 1906 i Leningrad. Mine anlæg for musikken åbenbaredes i 1915, da jeg begyndte mine musikalske studier. 1 1919 kom jeg ind på konservatoriet i Leningrad, hvor jeg afsluttede mine studier i 1925. Jeg arbejdede der under vejledning af L.Nikolajef (klaver og kompositionsteori), professor N. Sokolof (kontrapunkt og fuga) og professor M. Steinberg (harmonilære, fuga, orkestration og praktisk komposition). Da jeg havde gennemgået konservatoriet, blev jeg ansat som hjælpelærer ved professor M. Steinbergs kompositionsklasse. Jeg begyndte at komponere, da jeg endnu gik på konservatoriet. Således er min første symfoni, som er blevet spillet på næsten alverdens tribuner, mit afsluttende arbejde i komposition på konservatoriet.

Jeg lod mig med begejstring og uden kritisk sans befrugte af al den kundskab og den teknik, som blev givet mig. Men da jeg frst havde sluttet mine studier, blev det nødvendigt, for mig at tage en stor del af den musikalske bagage, jeg havde erhvervet mig, op til nøjere prøvelse. Jeg forstod, at musikken ikke blot var en forbindelse af forskellige lyde ordnet på en eller anden måde, men at den var en kunst, der med sine egne midler var i stand til at udtrykke de mest forskellige idéer og følelser. Denne overbevisning er jeg ikke nået til uden vanskelighed. Det må være tilstrækkeligt at sige, at jeg i hele året 1926 ikke skrev en eneste node. Men fra 1927 at regne har jeg komponeret uafbrudt. I denne periode har jeg skrevet to operaer: »næsen« efter Gogol og »Lady Macbeth fra Mtsensk« (»Katarina Ismajlova« efter Leskof), 3 balletter, derimellem »guldalderen« og »naglen«, tre symfonier, deriblandt »hymne til oktober« og 1. maj-symfonien, 24 præludier for klaver, en koncert for klaver og orkester, musik til films, osv.

I dette tidsrum er min teknik blevet mere fuldkommen og styrket. Ved uophørligt, at arbejde på at nå til bunds i min kunst, søger jeg at skabe mig min egen musikalske stil, som jeg bestræber mig på at gøre enkel og udtryksfuld.

Jeg kan ikke tænke mig min fremtidige udvikling uden i forbindelse med vor socialistiske opbygning. Og det mål, som jeg sætter for mit arbejde, det er på alle punkter at hjælpe med til at opbygge vort storslåede land. Der kan ikke tænkes nogen større, glæde for en komponist end at have bevidstheden om ved sin skaben at bidrage til den sovjetrussiske, musikkulturs opsving, denne kultur, som er kaldet til at spille en fremtrædende rolle ved omstøbningen af det menneskelige åndsliv.

(Efter »La revue musicale«.)

Årgang 12/1937, nr. 01