Mekanisk musik

Af
| DMT Årgang 12 (1937) nr. 03 - side 56-56

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

MEKANISK MUSIK ved Jilrgen Balzer

11 Bach: Suiter no. 3 og 4. (HMV. DB3018-22 å 6,50 kr.).

Det er morsomt endelig engang at høre de to trompet-suiter i en klanglig rigtig udførelse. Arien (3. suite, 2. sats) er stadig den vanskeligste af samtlige Bachs orkestersatser. I Furtwånglers og Mengelbergs gengivelse er det dynamiske galt, her er det tempoet. Adolf Busch spiller den så langsomt, at den mægtige virkning af den gående bas ganske går tabt. Men iøvrigt er de to suiter lige så fornemt spillet som de to første, vi anmeldte i jan.-nr.

/1 Bach: Italiensk koncert. (Hi NIN'. DB5007-08 å 6,50 kr.).

Den italienske koncert er blandt de klaverværker, hvor Bach selv har angivet den dynamiske frasering. At gengive dem på et klaver støder på vanskeligheder, men på et to-manualet cembalo er alle muligheder til stede og der

gives ingen undskyldning for at lade hånt om de for værkets arkitektur så vigtige forskrifter. Det er derfor med nogen forundring, man hører en så fanatisk tilhænger af cembaloet som Wanda Landowska frasere efter forgodtbefindende. Det gælder især ydersatsernes første sologruppe, hvor stemmernes rangforskel skal fremhæves gennem spil på begge manualer.

11 Haydn: Symfoni nr. 6, g-dur. (HINIV. D1735-37 å 6,50 kr.).

Kussevitzsky er romantiker. Han har en ulyksalig hang til at betone detaillernes udtryk så stærkt, at det går ud over helheden. Men hos klassikerne er detaillen altid underordnet den organiske helhed, som ikke må brydes ved særbetoninger eller udpenslinger af enkeltheder.

11 Haydn.: Symfoni nr. 13, g-dur. (HMV. E539-41 å 4,50 kr.).

Langt bedre end Kussevitzsky forstår Clemens Krauss sin Haydn. Et lidt mindre orkester, en lidt lettere finale, så havde det været den helt gode Haydnoptagelse, som vi stadig længes efter.

11 Beethoven: SVmfoni nr. 6, f-dur.

(HMNI. DB3051-55 å 6,50 kr.).

En storartet gengivelse. Let og friskt musiceret af Wiener filharmonikerne under Bruno Walters ledelse. Også den for wieneroptagelserne karakteristiske rumklang er her bedre end før.

/1 Beethoven: Sonater op. 78, 90 og 111. (Col. LX576, 544-45, 491-93 å 6,50 kr.).

Egon Petri er en fortræffelig pianist. Op. 78 og 90 står meget smukt. Op. 111 er mindre godt egnet til grammofongengivelse.

11 glagner: Forspil til »Parsifal«. (Pol. 66592-93 å 6,50 kr.).

Parsifal-forspillet er vel et af de sværeste stykker at optage. Dets virkning beror jo i så høj grad på klangen, en ofte urolig og flimrende klang, at en ubetydelig mikrofonisk forskydning af klangbilledet samtidig forrykker virkningen. Helt fri for sådanne forskydninger er denne optagelse ved Max von Schillings og Berliner statsoperaens kapel ikke, men som helhed betragtet gengiver den dog klangbilledet smukt. På fjerde pladeside står slutningsmusikken af 3. akt.

NIUSIKSPØRGSMÅL

11 Beethovens sonater i Arthur Sehnahels, udførelse kan ikke fås enkeltvis. De er publicerede i de såkaldte societyserier, hvor hvert bind, der i reglen indeholder 6 å 7 plader å 6,50 kr., kan købes enkeltvis. (H~l V.)

1/ Af Purcell findes foruden de anmeldte værker en lidt ældre optagelse af »Ayres for the theatre«, spillet af The London Chamber Orchestra under ledelse af Anthony Bernard. (Decca K612.) Vi skal prøve at f å den til anmeldelse.

/1 De optagelser af Håndels »Concerti grossi«, som vi anmeldte i 7. årgang, må nu betragtes som forældede. Decca er i øjeblikket i færd med at publicere den komplette serie af de 12 koncerter i op. 6. Vi skal komme tilbage til dem i nærmeste fremtid.