Musikalske hus- og leveregler

MUSIKALSKE HUS- OG LEVE-REGLER

FORFATTET AF ROBERT SCHUMANN

Uddannelsen af øret er det vigtigste. Gør dig fra første færd umage for at opfatte toneart og tone. Klokken, glasset, gøgen - efterforsk deres toner.

Skalaer og andre fingerøvelser skal du øve flittigt. Der findes dog mange mennesker, som tror at kunne opnå alt derved, og som endnu i deres høje alder daglig tilbringer mange timer med mekanisk øven. Det er omtrent, som søgte man hver dag at sige alfabetet så hurtigt som muligt og hver gang hurtigere. Brug din tid bedre.

Man har opfundet såkaldte »stumme klaverer«; forsøg dem en tid for at indse, at de dur til intet. Af stumme kan man ikke lære at tale.

Spil i takt! Mange virtuoser spiller, som drukne folk går. Tag ikke dem til mønster.

Lær tidligt harmoniens grundlove.

Hav ikke frygt for ordene: teori, generalbas, kontrapunkt etc.; de kommer dig venligt i møde, når du gør det samme.

Du må aldrig klimpre! Spil blot frisk til, men aldrig et stykke halvt!

At slæbe og jage er lige store fejl.

Gør hvad du kan for at spille lette stykker godt og smukt; det er bedre end at foredrage svære middelmådigt.

Sørg altid for at have et rent stemt instrument.

Ikke blot dine fingre skal kunne dine stykker, du må også kunne nynne dem for dig uden klaverets hjælp. Opøv din forestillingsevne sådan, at din hukommelse ikke blot er i stand til at fastholde melodien i en komposition, men også den dertil hørende harmoni.

Beflit dig på, selv om du kun har lidt stemme, at synge fra bladet uden instruinentets hjælp; dit øres skarphed vil derved bestandig vokse. Men har du en klangfuld stemme, så forsøm intet øjeblik at uddanne den, betragt den som den skønneste gave, himlen har skænket dig.

Du må bringe det så vidt, at du fatter musikken på papiret.

Når du spiller, så vær lige ubekymret, hvem der end hører på dig.

Spil altid, som hørte en mester på dig.

Giver nogen dig en komposition at spille, som du ikke før har set, så læs den først igennem.

Har du fuldendt dit inusikalske dagværk og føler dig træt, så streng dig ikke an til yderligere arbejde. At hvile er bedre end at arbejde ufriskt og uden lyst.

Når du bliver ældre, så spil intet, fordi det er på moden. Tiden er kostbar. Man måtte have hundrede menneskeliv, vilde man blot lære at kende alt det gode, der er til.

Med slikkeri, kager og sukkergodt opdrager man ingen børn til sunde mennesker. Som den legemlige må også den åndelige kost være simpel og kraftig. De store Mestre har sørget tilstrækkeligt, for det sidste; hold jer til dem.

Alt passageværk ændrer sig med tiden; kun, hvor færdigheden tjener højere formål, har den værdi.

Du må ikke udbrede dårlige kompositioner, tværtimod skal du af al magt hjælpe at undertrykke dem.

Du skal hverken spille dårlige kompositioner eller, hvis du da ikke er tvunget dertil, høre på dem.

Søg det ikke i færdigheden, i den såkaldte bravour. Søg at frembringe det indtryk med kompositionen, som komponisten havde i tankerne; mere skal man ikke; hvad der er derudover, er forvrængning.

Betragt det som noget modbydeligt at ændre noget i gode komponisters musik, at udelade noget eller at anbringe nymodens forsiringer. Dette vilde være den største skændsel, du kunde tilføje kunsten.

Rådspørg ældre, når du vælger stylkker til dit studium, du sparer derved megen tid.

Det er nødvendigt, at du efterhånden lærer alle de betydeligere værker af alle betydelige mestre at kende.

Lad dig ikke blænde af det bifald, der ofte bruser om de såkaldte store virtuoser. Kunstnerens bifald bør være dig mere værd end bifaldet fra den store hob.

Alt moderne bliver atter umoderne, og løber du derefter, også når du bliver gammel, bliver du en nar, som ingen regner.

At spille meget i selskaber skader mere, end.det gavner. Se dig dine folk an; men spil aldrig noget, som du i dit indre burde skamime dig over.

Forsøm aldrig nogen lejlighed til at spille sammen med andre i duoer, trioer o. I. Det gør dit spil flydende, glansfuldt. Akkompagnér også ofte sangere.

Hvis alle vilde spille første violin, vilde vi intet orkester kunne få. Agt derfor enhver musiker på hans plads.Hold af dit instrument, men hold det ikke i hovmodighed for det ypperste og eneste. Tænk på, at der også findes andre ligeså smukke. Husk endelig, at der også findes sangere, at det højeste i musikken kommer til udtryk i kor og orkester.

Efterhaanden som du udvikler dig, bør du søge mere omgang med partiturer end med virtuoser.

Spil flittigt fugaer af gode mestre, fremfor alt af J. S. Bach. Lad »Das wohltemperirte Clavier« være dit daglige brød. Da bliver du uden tvivl en dygtig musiker.

Opsøg blandt dine kammerater dem, der ved mere end du.

Søg hvile for dine musikalske studier i flittig digterlæsning. Tag ofte ud i det fri!

Af sangere og sangerinder kan man lære meget, tro dem dog ikke i alt.

Også bag bjergene bor der folk. Vær beskeden! Endnu har du intet opdaget og tænkt, som ikke allerede andre før dig har tænkt og opdaget. Og hvis du har det, så betragt det som en gave fra oven, som du skal dele med andre.

Studiet af musikkens historie, understøttet af den levende høren af de forskellige tiders mesterværker vil hurtigt kunne kurere dig for indbildskhed og hovmod.

En god bog om musik er denne: »Über die Reinheit der Tonkunst« af Thibaut. Læs den ofte, når du bliver ældre.

Går du forbi en kirke og hører orglet spille, så gå ind og hør til. Times der dig yderligere den lykke, at du selv kan sætte dig på orgelbænken, så lad dine små fingre forsøge, og du vil forundres over musikkens almægtighed.

Forsøm. ingen lejlighed til at øve dig på orglet. Intet instrument tager som orglet en så øjeblikkelig hævn over alt urent og sjusket i tonesats som i spil.

Syng flittigt med i kor, især mellemstemmer. Det gør dig musikalsk. Men hvad vil det nu sige at være musikalsk? Du er det ikke, når du, med øjnene ængsteligt hæftet til noderne, møjsommeligt spiller dit stykke til ende; du er det ikke, når du (hvis nogen fx. vender to sider for dig på én gang) bliver hængende og ikke kan komme videre. Men du er det, når det, der kommer i et nyt stykke, er det, du omtrentlig aner, og når du i et kendt stykke kan det, der kommer, udenad, med et ord, når du ikke blot har musikken i fingrene men også i hoved og hjerte.

Men hvorledes bliver man musikalsk? Kære barn, hovedsagen, et godt øre, hurtig opfattelsesevne, kommer, som alle ting, fra oven. Men anlægget kan udvikles og højnes. Du bliver det ikke derved, at du dage igennem spærrer dig inde som eneboer for at drive mekaniske studier, men derved, at du går pp i et levende, alsidigt-musikalsk samvær og især derved, at du har meget at gøre med kor og orkester.

Søg hurtigt at blive klar over den menneskelige stemmes omfang i dens fire hovedtyper; lyt især til den i kor, undersøg, i hvilke intervaller dens højeste kraft ligger, og i hvilke andre den lader sig anvende blidt og følsomt.

Lyt opmærksomt til alle folkesange; de er en fundgrube af de skønneste melodier, og de åbner dit blik for de forskellige nationers karakter.

Øv dig tidligt i at læse de gamle nøgler. Mange af fortidens skatte vil ellers altid være dig utilgængelige.

Læg allerede tidligt mærke til de forskellige instrumenters tone og karakter; lad dit øre indprente sig deres ejendommelige klangfarve.

Forsøm aldrig at høre gode operaer.

Hold det gamle højt i ære, men mød også det ny med et varmt hjerte. Nær ingen fordomme mod dig ubekendte navne.

Døm ikke om en komposition, første gang du hører den; det, du i første øjeblik synes om, er ikke altid det bedste. De store mestre skal man tilegne sig. Meget vil du først vinde klarhed over som gammel.

Når man bedømmer kompositioner, må man skelne mellem, om de hører hjemme i den faglige kunst, eller om de blot tilstræber en dilettantisk underholdning. Gå ind for de første; bliv ikke fortørnet over de sidste.

Melodi er dilettanternes krigsråb, og det er sikkert, uden melodi er musik ikke musik. Men forstå vel, hvad de mener dermed; en letfattelig, rytmisk-indsmigrende melodi er for dem den eneste ene. Der findes imidlertid også andre af en anden sort, og ligegyldigt hvor du slår op i Bach, Mozart, Beethoven lyser de dig imøde i tusindfoldig forskellighed. Særlig de nyere italienske operamelodiers fattige lirum-larum bliver du forhåbentlig snart mæt af.

Sidder du ved klaveret og stykker dig små melodier sammen, så er det meget nydeligt; men kommer melodierne til dig af sig selv, uden klaverets hjælp, så glæd dig endnu mere, så er det din indre tonesans, der rører på sig. - Fingrene skal gøre, hvad hovedet vil, ikke omvendt.

Når du begynder at komponere, så lav alt i hovedet. Først når du har et stykke helt færdigt, kan du prøve det på instrumentet. Hvis musikken kom fra dit indre, hvis du følte den, så vil den virke på samme måde på andre.

Har himlen skænket dig en levende fantasi, så vil du sikkert ofte i ensomme timer sidde som fortryllet ved flyglet og lade dit indre finde udtryk i harmonier, og du vil føle dig så meget mere hemmelighedsfuldt draget ind i. en magisk kres, som harmoniriget måske endnu er dig uklart. Dette er ungdommens lykkeligste timer. Men vogt dig dog for altfor ofte at give dig hen til et talent, der frister dig til at forøde din kraft og tid ligesom på skyggebilleder. Beherskelsen af formen, kraften. til klart at bygge op vinder du kun gennem skriftens faste tegn. Skriv altså mere end du fantaserer.

Skaf dig tidligt kendskab til at dirigere, studér ofte gode dirigenter; det er dig ikke forbudt at dirigere med i al stilhed. Det bringer klarhed i dig.

Se dig godt om i livet ligesom i de andre kunster og videnskaber.

Moralens love er også kunstens.

Flid og udholdenhed vil føre dig stadigt højere.

Af et pund jern, der kun koster få øre, kan man lave mange tusind urfjedre, hvis værdi løber op i hundredtusinder. Det pund, som du har fået af gud, udnyt det trofast.

Uden begejstring bliver der ikke udrettet noget rigtigt indenfor kunsten.

Kunsten er ikke til, for at man kan erhverve sig rigdomme. Bliv blot en stadig større kunstner; alt andet tilfalder dig af sig selv.

Først når formen står dig helt klar, vil værkets ånd gå op for dig.

Måske er det kun geniet givet helt at forstå geniet.

En mand mente, at en fuldendt musiker måtte være i stand til, når han hørte selv et kompliceret orkesterværk for første gang, at kunne se det for sig som i et virkeligt partitur. Det er det højeste, der kan tænkes.

Man har aldrig endt at lære.

(Oversat ved Gunnar Heerup.)