To svar til Povl Hamburger

TO SVAR TIL POVL. HAMBURGER

Kære Povl Hamburger!

Jeg har med interesse læst Deres noter til« mine Buxtehude-korrekturer, men må tilstå, at de omtalte parallelle kvinter aldrig har generet mig; jeg har ikke taget dem med'i min liste, da jeg anser dem for fuldtud hjemmehørende i stilen. Det er jo dog ikke andet end en trinvis bevægelse i tenoren samtidig med en portamentonode i alten, og jeg vil mene, man kunde. finde adskillige tilsvarende steder, om man gennemsøgte Buxtehudes kantater. Skal stedet korrigeres, vilde jeg foreslå, at man slettede portamento- noden i alten;

altså:

Med hensyn til stedet i præl. og fuga i d (nr.' 10, takt 46) kan jeg ikke få mig til at spille det af Dem (Og Laub) foreslåede es i tenoren sammen med den af mig foreslåede trillebevægelse i sopranen, da det forekommer mig, at et es i tenoren vil tage for meget af overraskelsen -,'ed b'et i den følgende takt væk. Spiller jeg derimod nodegentagelsen (Cet) i sopranen, finder jeg, at den foreslåede rettelse er god. Det bliver altså et spørgsmål, om man vil akceptere den ene eller den anden rettelse.

Grunden til, at jeg udtrykker mig så spagfærdigt om »det geniale f« er den, at jeg, selv om jeg deler Deres opfattelse, har hørt betydelige musikere, hvis musikopfattelse og dømmekraft jeg læ-gger vægt på, ikke alene spille hint famøse f, men i diskussion endog gå så stæ-,,rkt ind for det, at jeg selv blev rokket i min tro, og derfor ikke kan se helt så overlegent på spørgsmålet som De.

Med venlig Hilsen

Deres

Finn Viderø.

Det heroiske i at optræde som Beethovens Forsvarer frister mig saa stærkt, at jeg vover' mig frem mod Hamburgers kolde Hjerne og skarpe Pen.

Det citerede Sted af Eroica (jvf. forrige Nr. af D. M. T.) har jeg altid opfattet rent funktionelt som en Antecipation. af Toni Ca, der giver den afspændte Cadence ny Tendens og dermed ny motorisk Kraft. Bevægelsen har indtil det omdisputerede Sted nærmest været i Relation til det forudgaaende, nu bliver det pludselig fremadvendt; derved faar Fortestedet med Hovedtemaets egentlige Indtræ~den sin fulde Karakter af igangsættende Motiv og bliver ikke blot en Reprise efter en banalt afsluttet Modulation.

Prøv i Stedet for Temaet at sætte et Es ind ved Hor'nstedet og lade det ligge helt hen, til den rene Tonicatreklang er indtraadt; Funktionen fremtræder da enklere, men ikke saa højspændt, som

naar selve, Temaet benyttes til Tonicaantecipation.

Forøvrigt synes jeg, at netop denne Sats helt igennem er særlig funktionelt bestemt; det er under Udførelsen af den endnu aldrig lykkedes mig at fastholde Tanken om en etisk eller poetisk Heroisme; jeg venter mig heller ingen musikalsk Udbytte af at kunne det.

Det har sikkert ikke været rart for Filosoffen og Digteren Beethoven at være i Stue sammen med Komponisten af samme Navn, naar han først var kommet i Sving ved sin Pult.

Hvorvidt min højtærede Protegé kan siges at være gaaet ud over Stykkets Stil i de to Takter, er et Spørgsmaal for sig; jeg har blot villet fastslaa, at Stedet kan give god Mening, uden at man behøver at søge ind i Bonapartes Skygge.

Kai Senstius.