Niels W. Gades Værker Del 1

NIELS W. GADES VÆRKER, I

NOGLE HISTORISKE OG MUSIKALSKE BEMÆRKNINGER

AF KNUD ATLUNG

Litteraturen om den ene af vore to største Komponister i forrige Aarhundrede - og indtil 1890'erne vor eneste internationalt berømte Komponist - Niels W. Gade, er forbavsende ringe i Forhold til Gades store Betydning først og fremmest for dansk Musik, men ogsaa for dansk Musikliv gennem mere end en Menneskealder. Den sidstnævnte Side af Emnet er dog rent historisk set ret fyldestgørende behandlet i Angul Hammerichs udmærket nøjagtige »Musikforeningens Historie 1836-1886« (hvori der dog for de allerfleste Opførelsers Vedkommende mangler Datoangivelse), der paa de Punkter, der ligger uden for »Musikforeningen« suppleres af Charles Kjerulfs velskrevne og livlige Gade Biografi (Ch. K.: »Niels W. Gade i Hundredaaret« 1917). Denne og Will. Behrends mere kortfattede Skrift »Niels W. Gade« (ogsaa udkommet i tysk Bearbejdelse) er de eneste virkelige Biografier over vor Tonemester; i disse er det dog væsentlig Kunstneren og Mennesket Gade, hans ydre Livsgang og Udvikling, der belyses, derimod i mindre Grad hans Værker, navnlig de senere. Lægger man til de to Biografier: Carl Thranes Essay over Gade (i »Danske Komponister« 1875), Dagmar Gades »Niels W. Gade, Optegnelser og Breve« (1892) og de af Will. Behrend udgivne »Minder om Niels W. Gade« (1930), har man faktisk nævnt den Gade- Litteratur af større Betydning, der findes udover nogle Tidsskriftartikler, særlig af Will. Behrend og en af Philipp Spitta (i »Deutselle Rundschau« 1891). Standardværket om Gades Værker, historisk og musikalsk belyst, enkeltvis og i deres Sammenhæng, venter endnu paa at blive skrevet - engang maa dette Arbejde dog udføres, det skylder dansk Tonekunst sin store Mester; om nærværende »Bemærkninger« paa enkelte Punkter kunde give nogle beskedne Bidrag til det store Kildemateriale, som det nævnte Værk maa hvile paa, vil Forf.s Hensigt være naaet.

Engang maa. ogsaa Standardudgaven af Gades større Værker, Orkester- og Korværkerne, komme, alle i 2-hændige Klaverudtog og Korværkerne med Sangpartitur, i en prisbillig Udgave, og de mest berømte af Orkesterværkerne - Ossian-Ouverturen, Symfonierne Nr. 1, 4 og 6 - bør udgives i Studiepartiturer til en rimelig Pris (de store Partiturer til de nævnte Symfonier koster 14-22 Kr. pr. Stk.). Her er en fortjenstfuld Opgave baade for en Udgiver og for et Musikforlag -- eller for »Samfundet. til Udgivelse af dansk Musik« (?) -

Selv en fuldstændig, systematisk Fortegnelse over Gades trykte og utrykte Værker maatte man savne, indtil Musikhandler Alfred Nielsen gav en saadan Fortegnelse dels over de trykte Værker i »Aarbog for Musik, 1924« (Kbh. 1926) S. 60-80 og dels over de utrykte Værker i »Musikhistorisk Arkiv« Bind I, Hefte 2 (Kbh. 1932) S. 176-186. Den førstnævnte Fortegnelse synes at meddele saa godt som alle kendte, trykte Udgaver og Arrangementer og knytter dertil nogle ganske summariske Oplysninger angaaende Værkernes Førsteopførelses Sted og Datum samt angiver Satsernes Betegnelse for Symfoniernes og nogle andre Orkesterværkers Vedkommende. Den anden Fortegnelse giver kortfattede Oplysninger angaaende de Manuskripter til utrykte Værker, der findes i Gade-Samlingen paa Det kongelige Bibliothek. I denne Samling mangler dog bl. a. Partiturmanuskriptet til »Baldurs Drøm«, hvoraf kun den første Trediedel (I Scene) findes i »Musikforeningens« Arkiv. Trods det fortjenstfulde ved Alfr. Nielsens Arbejde kan Gade-Forskningen dog ikke blive staaende derved saavidt det angaar en fyldestgørende Værkfortegnelse: For det første bør der naturligvis paa ét Sted forligge en samlet Fortegnelse over Gades Kompositioner, hvadenten disse er trykt eller ikke, men iøvrigt med nogenlunde samme Gruppeinddeling, som A. N. anvender. Men dernæst bør en saadan Fortegnelse for de større Værkers Vedkommende efter nærværende. Forf.s Mening suppleres med historiske Oplysninger ikke blot om Uropførelsernes Sted og Datum, men ogsaa om Værkernes senere Skæbne efter deres Fremkomst, først og fremmest herhjemme, men ogsaa i Udlandet, forsaavidt. saadanne Oplysninger kan fremskaffes; de giver interessante Bidrag til Vurdering af den Tiltrækningskraft, som en stor Del af de Gadeske Toner har bevaret baade overfor det »fine« og det »brede« Musikpublikum. Iøvrigt vil det være nødvendigt i de historiske Oplysninger at korrigere de ikke faa Fejl, der desværre findes i Alfr. Nielsens første Fortegnelse, med Hensyn til Uropførelsers og Førsteopførelsers Sted og Datum (saaledes bl. a. hvad angaar Symfonierne Nr. 3, 6, 7 og 8; Ouverture Nr. 3 og »Hamlet«; Violin-Koncerten; »Agnete og Havmanden«, »Comala«, »Elverskud« (!), »Frühlings-Botschaft«, »Zion« og »Psyche«). Endvidere kan enkelte, hos A. N. manglende Oplysninger tilføjes. Endelig forekommer det Forf. ønskeligt, at der i en fyldestgørende Værk Fortegnelse anføres en kort, musikalsk Karakteristik for de større Værkers Vedkommende, hvorved Fortegnelsen vil kunne blive til større Nytte for de ikke særligt musikkyndige, der i den søger lidt Vejledning gennem Gades Værkers rige Mangfoldighed.

I det følgende vil der blive givet et Forsøg til en saadan Værkfortegnelse som nævnt, for følgende Grupper af Gades Værker: I Symfonier - II. Koncertouverturer - III. Andre Orkesterværker (ikke dramatiske) - IV. Dramatisk Musik - V. Værker for Kor (blandet Kvartet) og Orkester. Det bemærkes, at Forfatteren er sig bevidst, at dette første Forsøg maa blive ufuldkomment, men forhaabentlig vil det dog afhjælpe et vist Savn i den sparsomme Litteratur om Gades Værker.

Af Kilderne til de følgende, ikke tidligere herhjemme offentliggjorte Oplysninger angaaende Opførelserne af Værkerne fra disses Fremkomst indtil den nyeste Tid skal nævnes: »Musikforeningen«s Programmer 1886-1931, »Dansk Koncertforening«s Programmer 1901-34; »Palækoncerterne«s Programmer 1895-1909, Kapelmester Fr. Schnedler-Petersens haandskrevne Statistiker over de af Tilvoli- og Palækoncerternes Orkester under hans Ledelse '1909-37 udførte Musikværker, Tob. Norlinds »Allmänt Musiklexikon« (for norske og svenske Opførelsers Vedkommende), A. Dörffel: »Festschrift zur hundertjährigen Jubelfeier der Einweihung des Concertsaales im Gewandhause zu Leipzig«, Leipzig 1881/84 (for de indtil Nov. 1881 ved Gewandhaus-Koncerterne, stedfundne Opførelser); Oplysninger, som Forfatteren ved stor Imødekommenhed fra Koncerternes Direktion, dels har faaet tilsendt, dels har faaet. Adgang til at uddrage af Gewandhaus' Arkiv vedrørende Opførelser af Gades Værker i Tiden fra November 1881 til Dato. For den udviste Velvilje, bringer Forfatteren herved saavel, Gewandhaus- Koncerternes Direktion som Kapelmester Schnedler-Petersen sin hjerteligste Tak.

I det følgende er anvendt følgende Forkortelser:

Ch.- K. og W. B. = de to ovenfor nævnte Biografier henholdsvis af Charles Kjerulf og af William Behrend.

A. Hm. = Angul Hammerichs før nævnte »Musikforeningens Historie 1836-1886«.

MF. = Musikforeningen. DKF. = Dansk Koncert-Forening.

PK. = Palæ-Koncerterne (fra Oktober 1895).

TK. = Koncerterne i Tivolis Koncertsal (Maj 1909-September 1934).

TPKO. = Tivoli- og Palæ-Koncerternes Orkester under Ledelse af Kapelmester Fr. Schnedler-Petersen.

Ved Tonearternes Betegnelse med Bogstaver betyder store Bogstaver (hvor ikke andet udtrykkelig er angivet) Dur-Toneart, smaa Bogstaver Moll-Toneart.

FORTEGNELSE
over
Niels W. Gade's større Værkermed historiske Oplysninger.

I. Symfonier.

a.Symfoni Nr. 1 i c-Moll, Op. 5 (ofte benævnt »Paa Sjølunds fagre Sletter« efter den Sang, hvis Melodi udgør Symfoniens Førstesats' eneste Tema).

(Satser - Taktart, Tempobetegnelse, Hovedtoneart)

6/4 Moderato con moto (Indledning) c

4 /4 (6/4) Allegro energico c

1/8 Scherzo. Allegro risoluto quasi Presto C

2 /4 Andantino grazioso F

4 /4 Finale. Molto Allegro ma con fuoeo C

Komponeret: I København Oktober 1841-Efteraaret 1842. Der findes paa Det kgl. Bibliothek blandt Gades efterladte Papirer paa fire smaa. Blade Brevpapir en Kompositionsfortegnelse for Aarene 1839-41 med Angivelse af en Slags »Program« for hver af de anførte Kompositioner, hvoraf de vigtigste er »Ossian«-Ouverturen og C-Moll Symfonien (se »Minder om Niels W. Gade« S. 184-186). Vedrørende Symfonien er anført Tidspunktet »October 1841«. Programmet er iøvrigt saa interessant, at det skal gengives her forkortet:

»Sinfonie (efter Kjæmpeviser), C-Moll.

1. Introduetion (Indledning).

2. All (egr) o.
De vare syv og syvsindstyve
Der de droge ud fra Hald
o. s. v. (et Vers).

3. C-Dur.
Hr. Oluf han rider saa vide
Alt til sit Bryllup at byde.

As-Dur.
Der dandse fire, og der dandse fem
Elverkongens Datter rækker Haanden frem.

Andantino (Es-Dur).
Jeg gik mig ud en Sommerdag at høre
Fuglesang, som Hjertet monne røre
I de dybe Dale, blandt de Nattergale.

Da nu min Hjertes Kjæreste var funden
Sang og blomstrede det rundt i Lunden baade dybe Dale og de Nattergale.

(Legende)«.

Af dette Program passer Nr. 1 og 2 udmærket paa Symfoniens første Sats med Indledningen (hvis Tekststrofe mærkeligt nok ikke er citeret) og Nr. 3 kan ogsaa godt tænkes at passe paa Scherzoens let henfarende, staccerede 6/8's Figurer med de muntre Hornfanfarer i C-Dur. Elverdansen kan man ogsaa. finde i Scherzoens »Meno Allegro« Afsnit, blot ikke i As-Dur (den kom først frem langt senere i den rigtige Elverdans i »Elverskud«), men i E-Dur med de illustrerende Løb i Violinerne, de holdte Akkorder i Træblæserne mellem Fløjte og Klarinet som to Fuglestemmer. Det næste Billede: Sommerdagen med dens Fuglesang udfolder sig derefter i Andantinoen (i F-Dur, ikke i Es-Dur). Sidstesatsen - hvorom der ikke findes noget i Programmet - griber tydeligt tilbage til Førstesatsens Hoveddel og dens krigeriske Stemning, der nu er præget af Sejrsjubel (som ogsaa Kretzschmar bemærker i sin meget udførlige Omtale af Symfonien i »Führer durch den Konzertsaal«). Der toner en af disse markante, Gadeske Melodier som en Sejrshymne, instrumenteret for Træblæsere og Celli som melodiførende og Strygerne ombrusende dem i brede Arpeggioer pizzicato; derefter gentages Hymnen: Melodien forstærket af Horn og Basuner og Strygerkoret - nu i brede Buestrøg. Ind imellem kommer Episoder, hvor Indledningens Themaatter lyder, snart dolce i Moll i Træblæserne, snart i Dur for fuldt Orkester; og med dette Thema, »forlænget« i Tempo og »molto marcato«, Begyndelsen af Sejrshymne-Themaet og Horn- og Trompet-fanfarer klinger den pragtfuldt instrumenterede Sats ud. - Denne Sejrshymne og disse Fanfarer blev symbolske for Gade som Kunstner: Med denne Symfoni slog Gade Portene op for sig til den store musikalske Verden derude, først og fremmest Tyskland og Musikens Højborg der, Leipzig, og med den indledte han for Alvor en saa strålende, kunstnerisk Bane i denne musikalske Verden, som ingen anden dansk Komponist har haft før eller siden.

Endnu skal om Indledningens Thema - der i denne fremtræder med en sagnagtig, næsten drømmende Tone, for derefter, i Hoveddelen at blive omformet til en energisk Karakter - bemærkes, at Gade hertil benyttede den af ham i 1838 komponerede Melodi til B. S. Ingemanns Digt, »Kong Valdemars Jagt«, med Begyndelsesstrofen: »Paa Sjølunds fagre Sletter -«. Denne Melodi var i 1840 blevet offentliggjort i en af A. P. Berggreen udgiven Samling af Melodier til »fædrelandshistoriske Digte«.

Symfonien blev i Efteraaret 1842 indleveret til Musikforeningen, hvis Administration imidlertid stillede sig noget køligt overfor en Opførelse af den (se A. Hm. S. 87), hvorfor Gade - antagelig paa en indirekte Opfordring af Mendelssohn (se Ch. K., S. 76-77) - tilsendte denne Partiturmanuskriptet til Symfonien gennem Dr. Schleinitz, Medlem af Gewandhaus-Koncerternes Bestyrelse. Symfonien blev straks antaget til Opførelse, og Mendelssohn skrev umiddelbart efter en første Prøve paa den sit bekendte, meget anerkendende og hjertelige Brev til Gade (af 13. Jan. 1843, gengivet i Ch. K., S. 79-81).

Uropførelsen fandt Sted ved en Gewandhaus-Koncert i Leipzig den 2. Marts 1843 under Mendelssohns Ledelse og vakte et i Koncerternes Historie ganske enestaaende Bifald (jfr. Dörffels »Festschrift« I, S. 103). Umiddelbart efter Opførelsen skrev Mendelssolin sit andet, meget begejstrede Brev (se Ch. K., S. 87-88) til Gade. Denne dirigerede selv - under sit langvarige Studieophold i Leipzig samme Efteraar og Vinter - Symfoniens 2. Opførelse den 26. Oktober 1843, ved hvilken Modtagelsen af den var lige saa begejstret som ved 1. Opførelse. Senere Opførelser ved Gewandhaus-Koncerter: 1844, 46, 48, 49, 50, 51, 54, 60, 67, 73, 87 og 93; ialt 14 Gange.

Omsider forstod Musikforeningens Ledelse, at den ikke længere kunde forbigaa Værket, og dette fik da endelig sin 1. Opførelse i Musikforeningen, og altsaa i København, den 28. November 1843 under Fr. Glæsers Ledelse. Symfonien har derefter været opført samme Sted: 1846, 53 (første Gang under Gades egen Ledelse), 61 og 78; ialt 5 Gange. Opførelser ved PK.: 1898 (2 G.), 01, 03, 07; Opførelser ved TPKO.: 1909, 11, 14, 16, 19 (2 G.), 21, 22, 26 og 27; ialt ved Tivoli- (kun faa Gange) og Palæ- Koncerterne: 15 Gange.

Denne Symfoni kan ubetinget betegnes som den mest kendte og afholdte af alle danske Symfonier.

Opførelser i Stockholm 1891; Oslo 1882; Bergen 1871; Åbo 1905 (under Schnedler-Petersens Ledelse) ; desuden i de fleste større Byer i Tyskland og sikkert i Holland og England.

Trykt: August 1843 i Orkesterstemmer og 1844 i Partitur hos Fr. Kistner, Leipzig. Partituret bærer Dedikation til Mendelssohn, som Gade meddelte denne ved Brev af 28. Januar 1843 (se Ch. K., S. 85-86). Ganske besynderligt bærer det hos Wilh. Hansen udkomne 4-hændige Klaverudtog paa Titelbladet foroven Tilegnelsen: »Til Hr. Dr. Louis Spohr«.