En musikkritiker prostituerer sig

Af
| DMT Årgang 12 (1937) nr. 09 - side 203-204

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

EN MUSIKKRITIKER PROSTITUERER SIG.

I oktober måned gav en mig ubekendt sangerinde fru N. N. en sangaften. De fire københavnske hovedblade skrev herom følgende:

POLITIKEN: -

Den unge Koloratursangerinde N. N. blev straks ved sin Debut pa a Det kgl.
Teater som Dukken i »Hoff Manns Æventyr« anerkendt som en stor Dygtighed.Men det er nu ikke saa nemt at placere en saadan Koloratur-Specialist, og finde praktisk Anvendelse for den, og den stemmebegavede og musikalske unge Dame har derfor ogsaa haft svært ved at finde blivende Sted. Fredag Aften gav Fru N. N. en Sangaften i Hornung og Møllers Sal, godtgjorde paany sin Dygtighed og Musikalitet i et fordringsfuldt Repertoire af Koloratur-Arier, der blev sunget fortræffeligt - bl. a. Blondchens to Arier af »Bortførelsen« - og blev med fuld Ret livligt paaskønnet. A x. K.

BERLINGSKE TIDENDE: -

Sangerinden N. N., der i Aftes gav Koncert i Hornung og Møllers Sal med X. X. ved Flygelet, har i sin personligt prægede Sopran et smukt Materiale, som hun behandler meget dygtigt. Stemmen har dog ikke helt den Smidighed, der kræves til Mozarts Blondchen-Arier, hvor den i sin Klarhed desuden kunde savne lidt Varme. Derimod fik man dens Farve rigere og dens Karakter fyldigere i Rachmaninovs »Vokalise«, der vakte saa stærkt Bifald, at den maatte gentages. Og næsten endnu mere malende og pastelblød blev Stemmen i Tschaikowskys »Wiegenlied«, der blev et fint lille Stemningsbillede. K. F.

NATIONALTIDENDE:

Det er ikke nogen overvældende Røst, N. N. er i Besiddelse af, hendes Sang maa nærmest indrangeres under Begrebet det intime. Helt egal er Stemmen heller ikke, Tonerne i Midten forfalder til Fadhed, og Tonerne i Højden bliver nu og da skarpe.

Men der er Musik i, hvad hun præsterer - og et velsignet Humør. Baade Haydn og Mozart kan være veltjente med al den Charme, der blev dem tildelt i Aftes, de franske og italienske Komponister ligeledes. Megen Fortryllelse var der ogsaa over Rachmaninovs »Vocalise« og Saint-Saëns »Air du rossignol«, men her, hvor Teksten »mangler«, og der udelukkende skal arbejdes med sanglig Teknik, kom ganske vist Stemmens Brist ogsaa tydeligst til Hørelse.

Der var Glæde blandt Tilhørerne over den friske og fornøjelige Koncert, og flere af Programmets Numre maatte synges ekstra. K.

SOCIAL-DEMOKRATEN: -

Vokalt set er N. N. ikke saa lidt af et Fænomen. Hun har Toppen af en Stemme, men den svæver frit i Luften, der er hverken Mellemtoner eller Dybde. Musikalsk set tager N. N. sig Tingene let, saa let, at det nærmest maa kaldes letfærdigt. Hun røber heller ikke Tegn paa, at Musiken siger hende noget som helst.

Den væmmelige Kritik, vil N. N. tænke, naar hun læser dette - nej, saa er ens Venner rigtignok meget rarere, de begraver nemlig en i Blomster. -f-

Denne sidste anmeldelse er anledning til at disse linier skrives. Fru N. N.s program bestod af tolv sange, deraf hørte hr. -f nr. 2, 3 og 4. På dette grundlag betragter hr. -f det som hæderligt at Udtale sig som anført, dvs. at "begrave" fru.N. N.s musikalske fremtid ikke blot ved en forbløffende usaglig kritik af hendes stemme og musikalske evne, men også ved en nedsættende omtale af hendes karakter. Jeg betragter det som en gemenhed og beklager, at man ikke ad rettens vej kan dæmme op for denne art af moralsk kriminalisme. Jeg beklager også, at det ikke er lovligt at stemple udøveren af en så flabet handling med ord, der tilstrækkeligt rammende dækker det indtryk, man får af hans person.

Gunnar Heerup.