Pebberfuglen knækker nødder

PEBBERFUGLEN KNÆKKER NØDDER

* Pebberfuglen har det ikke altid helt let. Fra alle sider strømmer det ind med protester og begejstrede breve til den. Der er folk, der overhovedet.ikke læser andet i DMT og ikke vil undvære~ hvad de kalder dens attiske salt og der er folk, der ligefrem tigger om, ikke at blive nævnt. Så er der dem, der kalder den en lømmel og en simpel 'fugl, og dem der bestiller bladet af, når den i l~engere tid ikke har vist sig. For at imødekomme det rimelige krav fra dem, (ler ikke vil nævnes, har den besluttet i den følgende pebberfugl forsøgsvis ikke at omtale nogen ved deres virkelige navn. Alle de personer, der forekommernedenfor,eksistereraltså ikke ivirkeligheden, men er opdigtede figurer.

*I det fjerne land Magistrien, er der blevet oprettet en ny og mærkelig forening, hvis hovedopgave er at drage det mest mulige af den musik frem, som med tidens løb med rette er blevet glemt og gået til grunde. Når tilstrækkelig stofmængde foreligger, vil der hver dag blive foranstaltet koncerter med koropførelser af tidligere tiders instrumentalværker og metronomisk rigtige forvanskninger af de aller kedeligste af disse ting. Man vil tillige tvinge skolebørnene til at lære en del af denne musik udenad, da man regner med, at de til sin tid vil få god brug for denne kunnen i den daglige husholdning, ved arbejdet i fabrikerne og når de om søndagen eller i ferierne ikke aner, hvad de skal bestille. Fordelen ved denne nye bevægelse er tillige, at det bliver lettere for indbyggerne i Magistrien at kom

ponere selv, idet de blot behøver at »lægge over«. Sagen er den, at det me~ ste af denne musik er skrevet i halve noder, som er lettere at kopiere end de moderne sekstendedele og andre tidssvarende opfindelser.

En af de mest fremtrædende magistrianere, en hr. Pipahu, har samtidig gjort en opfindelse, der består i at optage denne musik på stumfilm, hvorved den støjfri musik nu har nået sin mest fuldendte form. De mest begavede magistrianere vil således fremtidig kunne sidde og nyde musikken, uden at blive forstyrret af den tilfældige fortolkers personlige opfattelse af kompositionen. Den geniale opfindelse lider kun af en eneste fejl, idet den nemlig udelukker fremtidige stridigheder om -opfattelsen, da det herefter er umuligt at konstatere om en sådan i det hele taget har fundet

* Kapelmester ved pantomimeteatret, Erik Abrahamsen, har i en kronik i Nationaltidende fornylig meddelt, at han slet ikke er ked af, at han er begyndt at blive gammel. Begyndt!

Forøvrigt har kapelmesteren under hensyn til det forestående radiorådsvalg fundet det opportunt at give offentliglieden en rystende fremstilling af sit eventyrlige vovemod som foregangsmand. Man har her kunnet læse om hans heltemodige kamp mod reaktionens drage Hakon Børresen og om, hvordan han dristigt, ja næsten med fare for sit liv, stillede sig i breschen for radiofonien, dengang da alle andre også havde indset, At de- i tide burde have snuppet det honorar som er knyttet til hvervet som radiorådsmedlern.

. Med sanginspektørens allerhøjeste velsignelse har magister Povl Hamburger udgivet en »Musikkens Historie« for seminarierne ifølge hvilken de betydeligste danske komponister efter Carl Nielsen er Thorvald Aagaard, Oluf Ring og for en enkelt melodis vedkommende, Otto Mortensen.

* Formanden for bestyrelsen i »Jensen & Lerche« har fået en genial idé, som blev lanceret på markedet i forrige måned. Den lille nemme opfindelse består i kondensering på de såkaldte tono-dåser af kendte danske musikere. Ved en fiks mekanisme henkoges disse med senere gratis og ubegrænset anvendelse ved statsradiofoniens udsendelser for øje. Selve fabrikationen financieres af det statskoncessionerede selskab. »Jensen & Lerche« der tillige har forpligtet sig ved en monopolkontrakt på et år, til at optage selskabets produktion.

På denne måde opnår man på billige vilkår at få alt det at høre i radioen som er kendt nok i forvejen, ligesom man får gengivelser af de kunstnere, som man ellers skulde betale dyre honorarer for at optræde i statsradiofonien. En mand som Emil Reesen har således ad denne snedige omvej opnået et strålende corne back.

Ved hjælp af denne af trafikministeriet sanktionerede monopolordning, håber man endelig at f å hugt med det private initiativ og at få ødelagt danske musikeres erhvervsmuligheder, samt helt at få udelukket de grammofonopførelser i radioen, som kunde gøre lytterne bekendt med de orkestre, de dirigenter og de værker, som radioen af økonomiske eller andre faktiske grunde, ikke er i stand til, at bringe direkte til mikrofonen.

* Musikforlægger Svend Wilhelm Hansen, passerede tidligt igår morges gothersgade til hest.

Samtidig passerede musikforlægger Chr. Sødring kongens nytorv. Til h.unds.

* Under en jazzdiskussion i radioen for nogen tid siden, udtalte komponisten Ejnar Jacobsen flere gange, at jazzen var af negroid oprindelse. Hans modpart, dr. phil. Møller Kristensen, greb hvergang ind overfor denne påstand, og spurgte med let hørlig ophidselse, om hr. Jacobsen dermed mente noget nedsættende, hvorpå hr. Jacobsen skyndsomt benægtede nogensomelilst tendens i den retning. Hans anti-nazistiske skræk. for racefordomme strakte sig åbenbart så vidt, at han gerne, ligeledes på trods af sin bedre overbevisning, havde henægtet, at negrene er sorte. Man er da gudskelov hverken tysker eller amerikaner.

- Det længe ventede forslag til en statsautorisering af musikpædagoge'r, synes at nærme sig virkeliggørelsen. Musikkonservatoriets direktør, Rudolph Simonsen, siges nu endelig at være gået i sig selv. Det er ganske vist ikke så meget at gå i -, men det er dog altid en begyndelse.

* Kæmperne har besøgt lilleputternes land. I forrige måned har de københavnske koncertannoncer være præget af følgende opsigtsvækkende attraktioner: klavergiganten Alexander Brailowsky, verdensvioloncellisten Piattigorsky, den uforlignelige universalpianist Borowsky, det kontinentale vidundergeni Guila Bustabo, den storslåede storvirtuos Mil,tein og den helt usandsynligt fantastiske klavertroldmand Cassadesus - den sidste dog kun på gennemrejse.

Nu mangler vi kun knippel-marnmuth, man tror det er løgn, saxophonisten Coleman Hawkins.

Pebberf uglen.