Dietrich Orgemester

DIETRICH ORGEMESTER.

En Bok om Buxtehude af John Fernstråm. C. W. K. Gleerup/Lund 1937.

»Denna lilla biografiska. skiss kan icke, och biiskar icke heller, at g,5ra -inspråk på att. vara resultatet av något sjålvståndigt vetenskapligt forskningsarbete. Det år altså icke en »Buxtehude-kånnare« i egentlig mening, som hår fbrt pennan, utan en musiker med kanske en liten extra klockarekårlek till just Buxtehude, en musiker som liórt och låst om denne det som stått till buds, och som dessutom lett framfbrandet av några hans k,5rverk, såvål med som utan orkester.«

Saaledes begynder John Fernstr,5m Indledningen til sin lille Buxtehude Biograf i.

Der er noget vist beskæmmende for en Dansker i, at det ikke er en dansk Musikhistoriker, der har paatag'et sig (ten Opgave, at skrive Nordens første Buxtehude-Biografi, da Buxtehude jo er en af vore faa, store Kanoner i det fremmede, »der grosse Dåne«, som Tyskerne kalder ham. Men naar Danskerne nu altsaa, engang har forpasset Tidspunktet, er Svenskerne jo nærmest til (let, og det maa. siges til Fernstr Bms Ros, at han er yderst loyal over for Danmark og ikke forsøger paa at gøre Buxtehude til Svensker med skjulte Rødder i svensk Musik,

Fernstróm søger paa Grundlag af ældre Skrifter, særlig Franskmanden Piri-os store Buxtehude-Biografi, Danskeren S. A. E. Hagens Optegnelser og Tyskeren W. Stahls: Franz Tunder und Dietrich Buxtehude, samt en Række Tidsskrift Artikler, hvoriblandt særlig Overlærer Laurids Pedersens i DANSK MUSIKTIDSSKRIFT i 1933 fremkomne Artikel: Buxtehuderne i Helsingør, bør fremhæves, at give en samlet Fremstilling af Buxtehudes Liv og Virken. Resultatet er blevet en udmærket. lille Bog, der paa et for en Dansker let læseligt Svensk fortæller underholdende om Livet i Helsingør og Buxtehudes Virken der. Afsnittene om Buxtehude i Lilbeck vil læses med Interesse selvom de her berettede Forhold i Hovedtrækkene vil være de fleste Buxtehude-Dyrkere bekendt. Et Afsnit: Några ord om verket, kunde have været udeladt. Det er ganske uinteressant i sin vage Æstetisering over Forholdet mellem vertikal og horisontal Musik. De valgte Eksempler er heller ikke gode, som de præsenteres ude af deres naturlige Sammenhæng, og Forfatterens Forsøg paa at gøre Buxtehude til en Slags Pioner for Wagner, Bruekner, ',Max Reger,'Brahms, Tsehaikowsky og Richard Strauss er ikke fri for at virke en Smule komisk. Forøvrigt lider Forfatteren af en usalig Trang til at citere i Tide og Utide. Mange af disse Citater kommer ikke i fjerneste Grad det foreliggende Emne ved, men ei kun hidsat for at dække en personlig svigtende Evne til i paagældende Tilfælde at udtrykke sig rammende. (Jfr, Pag. 120-121). Den gode Ide med at hidsætte Dispositionen til Buxtehudes Orgler skæmmes af Mangelen paa St. .Mariæ i Helsingør. Bogen er forsynet med 7 Illustrationer. Med en Bibliografi af Buxtehudes Kompositioner slutter den i høj Grad læseværdige Bog om Dietrich Orgemester.Tage Wind.