Bøger og musikalier

BØGER OG MUSIKALIER

11 Sigrid Rasmussen: Skoles'ang, en Arbejdsbog. Einar Harcks forlag, Kø~avn, 1937. 24 S.

Seminarielærerinde og lærerinde i sang ved Zahles seminarieskole Sigrid Rasmussen vil være DMT's læsere bekendt bl. a. gennem den artikel hun i 1933 skrev her i bladet om sangundervisning af småbørn. Arbejdsbogen »Skolesang« er en videreførelse op gennem skolen af de i artiklen anførte synspunkter, og den bør læses, af alle, der arbejder med sang i folkeskolen. Ingen vil kunne undgå at hente friske impul ser f ra dette af praksis ud

sprungne, levende ski-evne og ganske udoktrinære hæfte.

Grundsynspunktet for hæftet. fremgår måske bedst af følgende slutningsord: »Den her beskrevne arbejdsmåde er ikke en metode, der fører til forbløffende tekniske resultater. Målet er ikke den perfekte nodelæsning, men blot almen udvikling. Efterhånden som arbejdet skrider frem ' og de enkelte børn arbejder sig ind i stoffet, hver efter sin evne, udvikles selvfølgelig nogen færdighed i at læse fra bladet, men som det vig~ tigste opnår børnene et positivt forhold til det musikalske stof og normalt også betingelser for at kunne tilegne sig en inelodi med forståelse af dens musikalske værdi.« Der er ikke tvivl om, at den personligt tilstrækkelig musikalsk udviklede lærer ved at følge hæftets arbejdsanvisninger vil kunne nå dette i øjeblikket hverken for højt eller for lavt satte mål for sangundervisningen i folkeskolen.

Sigrid Rasmussen orienterer småbørnene i tonerummet ved hjælp af små produktive øvelser over et pentatont tonestof, og rytmefølelsen udvikles gennem bevægelses- og ordrytnie. Ud fra dette grundlag bygges en bevidst toneog rytmefornemmelse op. Tonestoffet udvides på pentatont grundlag, så man får en durfornemmelse udfra f og en mollfornemmelse udfra d, herfra føres børnene så roligt og logisk videre gennem det elernentære stof. Det systematiske stemmedannelsesarbejde, som Sigrid Rasmussen specielt overfor småbørn med rette karakteriserer som det vanskeligste arbejde, en sanglærer kan blive stillet overfor, er det straks sværere at give skrevne anvisninger for, men også på dette område falder der kloge bemærkninger.

Man må ønske, at liæftet må blive læst af derril det lierivender sig til, og at det må vinde indpas på seminarierne, eventuelt som et aktiverende supplemerit til (le ellers benyttede lærebøger. Gunnar Heerup.

11 Sven Møller Kristensen: Musiken. H. Hirschsprungs forlag, København 1937. 108 S., 3,85 kr.

Sven Møller Kristensen har haft lykke og evne til at skrive den længe savnede begynderbog for musikalsk interesserede nutidsmennesker. Der forekommer i bogen forskellige unøjagtigheder, som fx. at der i den flerstemmige musik indtil 1600 ikke bruges forstørrede treklange, og helt fri for meningsløse tendentiøse b,mærkninger er den heller ikke (s. 84): »Hele vores musik, fra den gregorianske sang til Debussy, benytter sig ikke af rytmen, men kun af musikens to andre elementer: melodi og harmoni«. Enten

er Sven Møller Kristensen ikke i stand til at opleve musikken indtil 1910, eller også giver han ordet rytme en anden og snævrere betydning end derk gængse, hvilket ikke er helt fair, selv om han nok så meget ønsker at slå et slag for den moderne musik o.I jazzmusikken.

Sådanne ting er imidlertid ikke afgørende for en bog af denne art. Vigtigere er det, at bogen i en historisk fremstillings rammer giver en mængde faktiske og sagligt værdifulde oplysninger i en form, der tilegnes uden besvær af den uforberedte læser. Disse oplysninger spænder over alle musikkens områder, selv instrumentlæren og den elernentære akkordlære er kommet med, og tværtimod at kede, aktiverer og interesserer de læseren. Sløvt må det menneske være, der ikke efter læsningen får lyst til at Læse endnu mere om musik, og hvad vigtigere er: får lyst til at høre meget af, ja helst al den omtalte musik. Selv lier hjælpes læseren på vej, gennem en litteraturfortegnelse og en grarriniofonpladefortegnelse (ved JUrgen. Balzer).

I første række bør den musikinteres-se-rede ungdom læse denne bog, skrevetsom den er med henblik på de ungeog udspriinget netop af s,,,imvært-t meddern. Og ikke mindst på gymnasiesko-lerne bør den vinde indpas både somelevlæsning, som et fornuftigt grundlagfor gymnasielærerens arbejde med deriniere teoretiske musikundervisning og,,,,,om et eksempel påhvorledes det i,grunden så vanskelige emne: musikken,kan behandles bilide interessant, popu-lært og sagligt. Gunnar Heerup.

11 Jacob Lankelinski

.1: Fiolin-skole for begyndere, I. og 11. del. Lankelinskys forlag, Trondhjem. 1937. 36 + 30 S.

fi Po W Hamburger: Otte danske uiser og sange. Skandinavisk og Borup, Køhenhavn 1937. 8 S. 2,25 kr.

11 Flemming Weis: 16 små klai)erstykker til under-visningen. Skandinavisk og Borup, København 1937. 11 S. 2,00 kr.

11 Johannes Wfirtz: Tolv danske småsange for sang og klaver. Wilhelni Hansen, København 1937. 14 S.