Gaadecanonerne

Af
| DMT Årgang 13 (1938) nr. 02 - side 42-43

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

GAADECANONERNE

VED SVEN LUNN

Hermed følger Løsningerne paa de Gaadecanons, der stod i Decembernumret af dette Blad.

Den f ørste Canon å 4 af J. Fr. Frølich er ikke vanskelig. Man skriver de fire Stemmer op saaledes som Nøglerne angiver. Saa stilles Stemmerne sammen paa den Maade, at Alten sætter ind i Takt Nr. 2, Tenoren i Takt Nr. 3 og endelig Bassen i Takt Nr. 4.

Nr. 2 - ogsaa en Canon å 4 af Frøhlich - skulde egentlig have staaet paa Nr. 5's Plads (og omvendt), men ved en Misforstaaelse ble-,, dette altsaa ikke Tilfældet. Den er noget sværere, fordi man ved to af Stemmerne skal tælle Intervallerne opad, hvor de gaar nedad og nedad, hvor de gaar opad.

Begyndelsen af Løsningen er:

Den tredje - Canon å 4 med Continuo af Frøhlich - arbejder ogsaa med Omvending. Temaet og første Indsats i Omvending tage T sig saaledes ud:

Stedet for 3. og 4. Temaindsats er markeret med 3 og 4. Paa 3 sætter Temaet ind i normal Skikkelse, paa 4 i Omvending ligesom før.

Den fjerde, den 8-stemmige Canon af Fr. Kuhlau er den -sværeste. Løsningen er:

Som man ser, dannes 2. og 4. Stemme ved, at man i den givne Stemme læser de enkelte Takter bagfra, men beholder Takternes indbyrdes Orden. Naar den er skrevet ud, kan den læses paa fire forskellige Maader. Først og fremmest normalt fra venstre til højre, men dernæst ogsaa fra højre til venstre. Hvis man saa -,,ender den om paa Hovedet og forsyner den med Fortegn til C-moll, faar man en tredje Version, og den fjerde har man, naar man læser den tredje bagf ra.

Den sidste Canon å 4 i E-moll af Frøhlich - som skulde have staaet som Nr. 2 er den nemmeste. Den løses ganske normalt ved, at man - uden at flytte op eller ned paa den givne Stemme - lader den sætte ind - paa Takt 5, 9 og 13. Saa f aar man ogsaa den nydeligste lille harmoniske Studie, man kan tænke sig.

Årgang 13/1938, nr. 02