Mekanisk musik

Af
| DMT Årgang 13 (1938) nr. 03 - side 65-66

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Concerto Copenhagen

MEKANISK MUSIKved Jilrgen'Ba Izer

11 Mozart,- Klaverkoncert i c-moll. (Kóchel 491). (HMV. DB 3339-42 å 6,50 kr.)

Det er egentlig mærkeligt, at denne koncert aldrig er blevet optaget før, for det er utvivlsomt et af de skønneste værker indenfor denne genre, hvori Mozart har ydet noget af sit allerbedste. Indenfor den lange række på 15 koncerter, som Mozart skrev i årene 1782-86 er der kun to moll-koncerter ~og begge skiller de sig ud f ra de øvrige i rækken, ikke blot gennem den mørkere farvning, men ligeså meget gennem en personligere udtryksmåde. I c-moll koncerten er der et patetisk drag, der er de to foregående i a-dur og es-dur ganske fremmed. Edwin Fischer hetoner dette mere lidenskabelige- stærkt; man sammenligne med hans udførelse af es-dur (Kóchel 482, HMV. DB 2681.84) og man vil se i hvor høj grad, haa er sig forskellen bevidst. - Teknisk set ,er optagelsen gennemgående god. Klaveret står fint og balancen er til trods for det store volumen god. 1~lan kunde måske ønske sig et noget mindre larmende orkesterforte, men i de blidere passager er orkesteret udmærket, specielt i de meget krævende blæserpas

sager.

11 Mozart: Adagio og fuga for stryflere. (Kóchel 546). (HNIV. DB 3391, 43,50 kr.)

Da Mozart i 1782-83 på van Swietens opfordring giver sig i lag med Bachs og Håndels kunst, falder (let ganske naturligt, at han selv gør forsøg i den strenge fuga-stil. C-moll fugaens kunstneriske værd! går imidlertid langt ud over pastichens. Det er et af de bedste exempler på Mozarts evne til personlig forarbejdning af de indtryk, han modtager fra andres kunst.

Komponeret i 1783 for to klaverer, omskriver han den i 1788 for strygekvartet og forsyner den med en skøn ada-gio-indledning.» - Adolf Buschs kammerensemble spiller den smukt, omend til tider med en lidt voldsom betoning. Tekniken er god, men egner sig bedst for elektriske instrumenter.

11 Mozart: Kvartet for fløjte og strygere i a-dur. (Kóchel 298). (Hi NIV. DB 3365, 6,50 kr.)

Et ganske kort, graciøst værk i en overordentlig smuk udførelse ved René le Roy og Pasquier-trioen.

11 Mozart: Violinsonate i f-dur. (Kóchel 377). (HMV. DB 3373-74 å 6,~)O kr.)

Et alvorligt og ægte kammermus!kalsk værk i en fortræffelig udførelse ved Adolf Busch og Rudolf Serkin.

11 Mozart: Sinfonia concertante z esdur. (Ny Kóchel 297b). (Col. LX 66163 å 6,50 kr. + LXS 664, 3,25 kr.)

Mozarts koncertante symfoni for obo, klarinet, horn og fagot med orkester er komponeret 1778 under hans andet Pariserophold. Det er et elegant, men noget tomt værk. Solister og orkester er Berliner filharmonikernes under ledelse af japaneren Hidemar Konoye (et bizart indfald!). Udførelsen er for solisternes vedkommende god, orkesteret er diskret, men kedeligt. Balancen betoner blæser Kvartetten rigelig bastant, lidt mere rum vilde også have gjort sig.

11 Schubert: Strygetrio i b-dur. (HNIV.

DB 3319-20 å 6,50 kr.)

Et yndefuldt, omend ikke særlig betydeligt værk, antagelig fra o. 1816. Udførelsen ved Pasquier-trioen er pragtfuld. Vi håber på flere optagelser af dette fine ensemble. Tekniken er også helt i orden.

/1 Ravel: Boléro. (Hi NIV. DB 295455 å 5,00 kr.)

Ravels originale optagelse (Pol. 66947 -48) er fra 1930 og der er jo sket nogle tekniske fremskridt siden da. Men sev om den foreliggende optagelse ved Arthur Fiedler og Boston Promenade orkesteret virkelig har taget alle tekniske fremskridt i betragtning er den musikalsk set adskilligt ringere end den gamle optagelse, for det første er tempoet for hurtigt, for det andet har man lernlæstet værket ved at bortskære variationerne for es-klarinet, oboe d' amore, fløjte og trompet (partitur ciffer 3-6) samt den for saxofoner (ciffer 7-8). - Den fjerde side optages af de Fallas »Danse rituelle du feu« af »El amor brujo«, et prægtigt stykke musik i god udførelse.

11 Knudåge Riisager: Serenade for fløjte, violin og violoncel. (HMV. DB 5205, 6,50 kr.)

Denne plade er en mærkesten i de

danske grammofonoptagelsers historie, idet det er det første værk af en dansk modernist, der optages på plade. Riisagers værk er en lille tre-satset »Serenade« i denne betegnelses klassiske forstand: En elskværdig, letflydende komposition, der ikke stiller altfor store~ krav til tilhøreren. Man kunde næppe. have truffet noget bedre valg, her hvordet gælder om at fange publikums interesse for nutidens danske produktion.. Elegant og dog musikalsk interesserende vil værket have de største chajicer for allerede ved første gennemspilning at falde i den kultiverede tilhø~ rers smag. Når dertil kommer, at udførelsen er lagt i hænderne på så fornemme kræfter som Gilbert Jespersen,, Erling Blo~h og Torben Anton Svendsen, vil man føle sig overbevist om at denne første indsats vil krones med held og trække mange og forhåbentlig: lige så gode optagelser efter sig.